Blog
Kan man snuse til bøgerne på nettet?
Det er lidt den samme diskussion som med ebøger og fysiske papirbøger - hvad er bedst, hvem vinder i fremtiden, og skal de i de hele taget konkurrere?
Jeg tænker på de fysiske boghandlere og antikvariater overfor salg af bøger på internettet. En artikel på Politiken.dk i fredags skriver om, hvordan salget af bøger på internettet vinder over de fysiske boghandlere (se link til nyheden på forsiden). Op mod 80 % af bogsalget foregår nu på internettet.
Og der er både fordele og ulemper ved begge typer af forretning, for hvis du går ind i en fysisk boghandel kan du se, røre, føle og snuse til alle bøgerne. Der er en helt særlig stemning, især de små krogede antikvariater med bøger fra gulv til loft i flere etager. På internettet derimod er der langt større mulighed for at "besøge" flere boghandlere rundt i landet eller udenfor Danmarks grænser. Du er ikke begrænset af afstande eller åbningstider, men tilgengæld er der så heller ikke den samme stemning, auraen er væk.
Der er selvfølgelig ikke nogen tvivl om, at internetboghandlerne er kommet for at blive, og at det nok vil blive sværere og sværere for de fysiske boghandlere at overleve, men hvad mener I derude? Kan vi undvære de fysiske boghandlere og hvad i alverden kan vi gøre for at passe godt på dem vi har?

Kommentarer