Blog
Hvor meget lever du dig ind i litteraturen?
I sidste uge handlede bloggen om, hvordan litteraturen kan hjælpe os i svære situationer ved at give os indsigt i andres erfaringer og oplevelser med det samme, som vi går og kæmper med. Jeg vil brygge lidt videre på dette og gøre opmærksom på en interessant artikel, som jeg læste i foråret.
Den blev bragt i Berlingske Tidende og kan læses på nettet her. Titlen er "Du bliver hvad du læser" og handler om et amerikansk forskningsprojekt, hvor to psykologer har undersøgt litteraturens indvirkning på læserne.
Undersøgelsen viser, at de litterære karakterer, som vi bliver opslugt af i en bog, kan påvirke vores tanker og handlinger. Vi bliver nogle gange så opslugt af en bog, at vi nærmest gennemlever karakterens liv og forestiller sig, at det er os selv. Man tænker og føler nærmest som personen i bogen. De to forskere Lisa Libby og Geoff Kaufman kalder fænomenet "experience-taking". Undersøgelsen de har lavet, består af seks forskellige forsøg, der har involveret ca. 500 frivillige personer.
Deres forsøg viste, at de oplevelser, som man får igennem læsningen af en bog, rent faktisk kan føre til meget konkrete ændringer i vores adfærd.
Det synes jeg er superspændende, for vi kender vist alle sammen det med, at man lever sig så meget ind i en bog og dens karakterer, at man nærmest føler at det er virkelige personer. Når så bogen er slut, så kan man have en helt tom fornemmelse, fordi man ikke længere skal følge karaktererne. Sådan har jeg i hvert fald tit haft det, men det er dog ikke alle bøger, der får disse "følelser" frem.
Undersøgelsen, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Journal of Personality and Social Psychology, bekræfter blot, at skønlitteratur er og kan langt mere end blot underholde. Skønlitteraturen giver os helt unikke muligheder for at få indblik i personer, situationer og verdener, som vi end ikke kunne drømme om, eller som vi i hvert fald aldrig ville kunne opleve selv. Det bekræfter den nyligt afdøde litteraturforsker Dorrit Cohn, der særligt interesserede sig for skønlitteratur og hvad dens helt særlige egenskaber var.
Nu skal dette indlæg ikke blive alt for teoretisk, og derfor kunne jeg godt tænke mig at høre jeres erfaringer med skønlitteratur og dennes indflydelse på vores liv!

Kommentarer