30 jun.16

Artikel

Seriøs sommerlæsning

Kommentarer

1 kommentar
Log ind for at skrive kommentarer
man, 11/07/2016 - 11:03

Når jeg læste Peter Plys for mine børn - for år tilbage - lavede jeg min stemme helt om, hver gang Æsel havde noget at sige.

Hvis altså ikke der var nogen af de tilstedeværende, der havde noget imod dette - fornuftigvis...

En drævende, langsom lyd kom over mine læber - som havde en form for håbløshed ramt denne lille, sørgmodige fyr.

At ramme én lige midt mellem venstre og højre hjertekammer er, hvad det præcist formulerede ord kan gøre.

For læser såvel som skribent.

Læren ved at læse og skrive, er derfor den samme.

Om end med nuanceforskelle i den betongrå palet, hvormed Æsel er blevet fremstillet i de små hjem.

Er et æsel da ikke bare et modstræbende kvaj - sådan overordnet set?

Jovist - og derved opstår dette symbol på fortid versus fremtid - lukket versus åben.

Med Tigerdyr på spring ind i sidstnævnte verden - i et vældigt badut.

Midt i det hele, sidder en godmodig fyr og nøler - i sit overfølsomme honningkrukkeri.

En Janus på godt og ondt.

Ham kan vi lide at lide med, fordi vi genkender det hele.

Fra sådan et lille bitte og umiddelbart uskadeligt univers.

Uden at bemærke, hvad der sker ved dette, hvirvles man dybt ind i et mikrokosmos.

Man har til fælles med alle de øvrige børnefamilier - i den vestlige verden.

En hyggelig stund - med verden skåret ud i pap.

Ombukkede sider - i hjørnet foroven.

Sådan lidt håbløst, sorgfuldt og uden fremtidsudsigter.

I hvad der kunne minde om Æsels ører.

http://www.litteratursiden.dk/blogs/eric-pagh-bruun