I 2006 udgav Mette Moestrup sin 3. digtsamling 'kingsize' - og anmelderne var begejstrede!
Mange af anmelderne fokuserer på de seksuelle undertoner, der ligger i bogen - ville det have været anderledes, hvis der var flere kvindelige anmeldere?
Tja, Anne Marie Mais anmeldelse i 'Kritik' og Lilian Munk Rösings anmeldelse på 'litlive' var overhovedet ikke fokuseret på det seksuelle. Og jeg får masser af respons fra både yngre og ældre kvinder, for hvem bogen handler om alt muligt andet end sex.
Men ellers synes jeg også, at den samlede modtagelse af bogen har været mere alsidig end som så. Det er faktisk nogle få citater, som har givet den samlede mandlige anmelderstab ry for at fokusere på det seksuelle. Det har overordnet været seriøst og sobert, så det er ikke helt fair over for dem. På engelsk har man to ord for køn. Sex og 'gender' – biologisk og kulturelt køn – og det er i det perspektiv, bogen diskuterer 'sex'. Hvis jeg selv skal sige det. Kort.
Hvad handler 'kingsize' (dine bøger) om?
Uha, stort spørgsmål!
Med syv ord handler 'kingsize' om oprindelse, identitet, køn, etnicitet, kærlighed, politik og poesi (/sprog).
Jeg har ikke en mission: Poesi er noget åbent, som har plads til læserens egne tanker og følelser. Det er derfor, jeg skriver poesi. Det er også derfor, jeg selv elsker at læse poesi.
'Jeg er helt vildt glad for poesien' udtalte du jo netop til Information i januar (i forb. med at du modtog Montanas Litteraturpris) ...
Som sagt elsker jeg at læse poesi – og at skrive poesi. Jeg kunne ikke forestille mig et liv uden poesi.
Jeg ved godt, der er mange, som aldrig læser poesi, men den kan noget helt særligt – noget andet end romanen, som fortæller en fiktiv historie med et plot; noget andet end den visuelle og skulpturelle kunst; noget andet end musikken; noget andet end film og andre medier – og samtidig kan den lidt af det hele, fordi den har fortællende elementer, visuelle og rumlige sider, den er lydlig og rytmisk, og man kan 'zappe' fra digt til digt.
Poesien er en genre, som har udsat sig selv for mange undergravende omvæltninger, og som hele tiden stiller spørgsmål ved sig selv. Den har kraft og kritisk potentiale, bl.a. fordi den ikke har nogen bestemt plads i samfundsstrukturen.
Og det er jo ikke helt traditionel lyrik, du skriver - hvordan arbejder du med sprog og form?
Intenst!
Jeg har en hjerne, som næsten konstant tænker over sprog: Hvordan betydninger opstår og hvordan de ændrer sig i forskellige sammenhænge. Jeg er dybt optaget af forholdet mellem virkeligheden og vores ord for den. Jeg arbejder intuitivt systematisk, dvs. at jeg ikke bestemmer mig for en form på forhånd, men så at sige lader stoffet vise vejen.
Det er en meget åben arbejdsform.
Din digtsamling afspejler, at du har en del litterære forbilleder - hvordan bliver man et forbillede for dig som forfatter?
For mig er det naturligt at gå i dialog med andre digtere, når jeg skriver. Hvis jeg skriver om fx kærlighed, kommer jeg til at tænke på kærlighedsdigte, jeg har læst.
Nogle digte rammer mig i hjertekulen, andre får mig til at tænke på en ny måde. Jeg kan godt lide digte, som både er sprogkritiske, eksperimenterende OG direkte, emotionelt eller sanseligt.
Jeg må spørge - hvorfor den langhårede blondine på forsiden?
Nogle tror, det er en mand, der har klædt sig ud som en kvinde. Nogle tror, det er mig selv.
Det er et fotografi af den norske kunstner Vibeke Tandberg. Hun er egentlig brunette, det er en blond paryk. Fotoet hedder 'Beatuiful #36' og er fra en serie med kæmpestore fotos – kingsize fotos!
Ligesom Tandberg arbejder jeg med køn og selvbiografiske elementer, og jeg kom til at tænke på billedet, som jeg engang har set på en udstilling i Oslo, da jeg skulle vælge forside til min bog.
Det er enkelt og vildt, ligesom 'kingsize'. Håret slynger sig som røg. Det åbner godt for bogen, både tematisk og formmæssigt, synes jeg.
Til lykke med Montanas Litteraturpris - og du har også chance for at modtage 'læsernes bogpris' ... hvad betyder det for dig at blive indstillet og modtage sådanne priser?
Tak!
For 'kingsize' betyder prisen og eksponeringen, at den har fået flere læsere, og dét tror jeg, den er glad for. For uden læsere er en bog en død sild. Den kommer til live i mødet med hver enkelt læser.
Jeg har givet den ud til offentligheden, så lige nu er jeg en slags vedhæng til bogen. Jeg er glad for anerkendelsen af mit arbejde, men det er digtene og ikke mig selv, der er hovedpersonen.
Artikel
Sanselig, skrøbelig og sej
I 2006 udgav Mette Moestrup sin 3. digtsamling 'kingsize' - og anmelderne var begejstrede!
Mange af anmelderne fokuserer på de seksuelle undertoner, der ligger i bogen - ville det have været anderledes, hvis der var flere kvindelige anmeldere?
Tja, Anne Marie Mais anmeldelse i 'Kritik' og Lilian Munk Rösings anmeldelse på 'litlive' var overhovedet ikke fokuseret på det seksuelle. Og jeg får masser af respons fra både yngre og ældre kvinder, for hvem bogen handler om alt muligt andet end sex.
Men ellers synes jeg også, at den samlede modtagelse af bogen har været mere alsidig end som så. Det er faktisk nogle få citater, som har givet den samlede mandlige anmelderstab ry for at fokusere på det seksuelle. Det har overordnet været seriøst og sobert, så det er ikke helt fair over for dem. På engelsk har man to ord for køn. Sex og 'gender' – biologisk og kulturelt køn – og det er i det perspektiv, bogen diskuterer 'sex'. Hvis jeg selv skal sige det. Kort.
Hvad handler 'kingsize' (dine bøger) om?
Uha, stort spørgsmål!
Med syv ord handler 'kingsize' om oprindelse, identitet, køn, etnicitet, kærlighed, politik og poesi (/sprog).
Jeg har ikke en mission: Poesi er noget åbent, som har plads til læserens egne tanker og følelser. Det er derfor, jeg skriver poesi. Det er også derfor, jeg selv elsker at læse poesi.
'Jeg er helt vildt glad for poesien' udtalte du jo netop til Information i januar (i forb. med at du modtog Montanas Litteraturpris) ...
Som sagt elsker jeg at læse poesi – og at skrive poesi. Jeg kunne ikke forestille mig et liv uden poesi.
Jeg ved godt, der er mange, som aldrig læser poesi, men den kan noget helt særligt – noget andet end romanen, som fortæller en fiktiv historie med et plot; noget andet end den visuelle og skulpturelle kunst; noget andet end musikken; noget andet end film og andre medier – og samtidig kan den lidt af det hele, fordi den har fortællende elementer, visuelle og rumlige sider, den er lydlig og rytmisk, og man kan 'zappe' fra digt til digt.
Poesien er en genre, som har udsat sig selv for mange undergravende omvæltninger, og som hele tiden stiller spørgsmål ved sig selv. Den har kraft og kritisk potentiale, bl.a. fordi den ikke har nogen bestemt plads i samfundsstrukturen.
Og det er jo ikke helt traditionel lyrik, du skriver - hvordan arbejder du med sprog og form?
Intenst!
Jeg har en hjerne, som næsten konstant tænker over sprog: Hvordan betydninger opstår og hvordan de ændrer sig i forskellige sammenhænge. Jeg er dybt optaget af forholdet mellem virkeligheden og vores ord for den. Jeg arbejder intuitivt systematisk, dvs. at jeg ikke bestemmer mig for en form på forhånd, men så at sige lader stoffet vise vejen.
Det er en meget åben arbejdsform.
Din digtsamling afspejler, at du har en del litterære forbilleder - hvordan bliver man et forbillede for dig som forfatter?
For mig er det naturligt at gå i dialog med andre digtere, når jeg skriver. Hvis jeg skriver om fx kærlighed, kommer jeg til at tænke på kærlighedsdigte, jeg har læst.
Nogle digte rammer mig i hjertekulen, andre får mig til at tænke på en ny måde. Jeg kan godt lide digte, som både er sprogkritiske, eksperimenterende OG direkte, emotionelt eller sanseligt.
Jeg må spørge - hvorfor den langhårede blondine på forsiden?
Nogle tror, det er en mand, der har klædt sig ud som en kvinde. Nogle tror, det er mig selv.
Det er et fotografi af den norske kunstner Vibeke Tandberg. Hun er egentlig brunette, det er en blond paryk. Fotoet hedder 'Beatuiful #36' og er fra en serie med kæmpestore fotos – kingsize fotos!
Ligesom Tandberg arbejder jeg med køn og selvbiografiske elementer, og jeg kom til at tænke på billedet, som jeg engang har set på en udstilling i Oslo, da jeg skulle vælge forside til min bog.
Det er enkelt og vildt, ligesom 'kingsize'. Håret slynger sig som røg. Det åbner godt for bogen, både tematisk og formmæssigt, synes jeg.
Til lykke med Montanas Litteraturpris - og du har også chance for at modtage 'læsernes bogpris' ... hvad betyder det for dig at blive indstillet og modtage sådanne priser?
Tak!
For 'kingsize' betyder prisen og eksponeringen, at den har fået flere læsere, og dét tror jeg, den er glad for. For uden læsere er en bog en død sild. Den kommer til live i mødet med hver enkelt læser.
Jeg har givet den ud til offentligheden, så lige nu er jeg en slags vedhæng til bogen. Jeg er glad for anerkendelsen af mit arbejde, men det er digtene og ikke mig selv, der er hovedpersonen.
Kommentarer