Forfatteren Stine Pilgaard er ny i trafikken, familielivet og i Vestjylland og har skrevet sin tredje roman med humoristiske og poetiske fortællinger og sange om livet, tiden og kærligheden.
Vi mødes på Café Smagløs, som er Stine Pilgaards gamle stamsted i barndomsbyen Aarhus. Stemningen er hyggelig og højskoleagtig. Forfatteren er træt og gravid og har lige signeret bøger, læst op og siddet bag rettet fra Velling, hvor hun bor med sin kæreste, der underviser på Vestjyllands Højskole og deres søn, som snart skal være storebror. Caféen summer af liv, det er første åbningsdag efter nedlukningen, og lokalet er fyldt med kåde kaffedrikkere, der igen er kommet på græs.
Vi får lige slået fast, inden kaffen bliver kold, at forfatterens nye roman, Meter i sekundet, ikke er selvbiografisk, skønt der er visse ligheder med virkelighedens begivenheder og forfatterens geografiske udgangspunkt. Romanen er blevet rost til skyerne af et begejstret anmelderkorps, der hylder Pilgaards parodiske talent og skarpe iagttagelsesevne. Hun er på sin egen særlige måde i øjenkontakt med virkeligheden.
”Jeg tror, det er genkendelsen i mine beskrivelser af virkeligheden, der morer mine læsere. Jeg tænker, man griner, fordi man ikke er alene”, gætter Stine Pilgaard, der altid har interesseret sig for det groteske og mener, sproget kan nedbryde barrierer mellem mennesker. ”I de situationer hvor jeg godt kunne tænke mig at være sjov, er jeg det sjældent. Jeg tænker aldrig på læseren, når jeg skriver eller på, at det skal blive til en bog. Det kan jeg slet ikke overskue, men jeg synes, det er smukt, hvis nogen kan genkende noget almenmenneskeligt i mine fortællinger”.
Vi vil i Velling
En almengyldig og gennemgående tematik i ’Meter i sekundet’ er kærligheden. Romanens fortæller er lige blevet mor og flyttet til vestjyske Velling med sin kæreste, der arbejder på byens højskole.
"Vi vil Velling", landsbyens slogan, løber som en rød tråd i romanen, hvor fortælleren prøver at finde ud af, hvad vi vil. Det er samtidig en opbyggelig historie om at ville det, man har valgt og om at ville kærligheden og fællesskabet. Vi vil i Velling, også når vi har mos på tøjet og samtaleforstoppelse og forsøger at samle barnevognen, taler om vådservietter og diskuterer rettidig tømning af skraldeposer.
”Min egen favoritpassage fra bogen handler om kærligheden og fungerer som en overgang til kærlighedssangen 'Fortabt er jeg stadig', som i første omgang var en fødselsdagsgave til min kæreste", fortæller Stine Pilgaard:
Vi vil i Velling, og vi ved det godt, vi har formet hinanden som landskaber. Så vi tømmer opvaskemaskinen og fylder den igen med bunker af tallerkener, der står som skyskrabere omkring vasken. (…). Vi lytter til radiatorens brummen, møllens susen, termokandens sang. Toget tordner forbi under broen, og en fugl flyver ind i vinduet. Den rejser sig fortumlet op ude i haven, og i morgen vil den forveksle vores stue med himlen igen. Koret øver sig på en aftensang, mens det langsomt begynder at regne, og i køkkenhaven går vinden gennem grønkålen, der skælver som elskende, der lige har sluppet hinanden.
Stine Pilgaard er optaget af kærligheden og parforholdets dynamikker. ”Jeg synes, det er spændende med parforholdet, også de forhold, hvor der egentlig ikke er noget problem. Det er vanvittigt spændende, hvad der binder folk sammen og at se på, hvordan det bliver ved. Problemet med de indledende øvelser og i særdeleshed med hele datingindustrien er, at du ser noget i dit indre, og så bliver det ikke altid, som du havde regnet med. Man skal i stedet forsøge at være i nuet, og her kan vi godt lære lidt af højskoleeleverne”.
Højskoleelever er ifølge forfatteren, der skriver godt på irritation, det helt oplagte og nemme mobbeoffer: ”De provokerer med deres glæde og lever i nuet og puster sæbebobler med fremtidsglæde og en tidsopfattelse, der siger, at hvis der er to uger til Roskilde Festival, er det om hundrede år, og hvem skal man mon så sove i telt med. Jeg prøver at huske mig selv på, at de har ret. Jeg tror, det er vigtigt at blive ved med at favne tilværelsens kaos og uforudsigelighed”.
Forfatteren kan selv blive lidt træt af alt det langsigtede og øver sig i at gribe energien, hvor den er. ”Man skal måske ikke altid tænke på at have et godt liv, men snarere koncentrere sig om at have en god dag. Det er højskoleeleverne gode til.”
Heavy Agger på hjul
Mange passager i romanen foregår i en bil, og Stine Pilgaard har fundet inspiration i sin egne oplevelser fra køreskolen. ”Det blev et meget dyrt kørekort for mig, men jeg skulle også på samme tid koncentrere mig om at blive en del af trafikken og lokalsamfundet, mens jeg havde et barn i maven, og så kan det være svært at fokusere på landevejen. Jeg synes, samtalerummet i en bil er interessant, fordi man ikke kan kigge hinanden i øjnene eller komme væk. Engang var der en kæreste, der slog op med mig på en biltur fra Fyn til Jylland. Der kan dukke meget op i en bil”.
En anden bilist, der jævnligt dukker op i romanen er Anders Agger, som hjælper fortælleren med at knække samtalerne ude vestpå i ”de korte sætningers land”. ”Anders Agger kommer jo kørende ind i små samfund og ud i mange miljøer. Der er et eller andet ved ham, en form for menneskekærlighed, som giver folk lyst til at tale med ham, han stiller oven i købet kritiske spørgsmål og taler til folk, som om de har et ansvar”.
Vi er sene bilister, Stine og jeg, og tidsoptimister, og bliver enige om, at vi nok skulle have taget kørekortet som attenårige, inden hun haster afsted for at møde Jyllandsposten ude i Riisskov. Således får Anders Agger det sidste ord, det gør vestjyder ofte:
Hvad er tiden, siger Anders Agger, andet end tilfældige intervaller af glæde eller angst, ligeudkørsel på landevej og tæt trafik i Herning. En morgen vil du vågne, siger Anders Agger, køre ind i gågaden og lave en perfekt parallelparkering foran Italia. Lige pludselig giver det mening, som en uventet forelskelse et mennesketomt sted. Du lader dig overhale af en ny generation og forstår, at det at føde et barn er at overgive det, man elsker, i virkelighedens hænder.
Fotograf: Astrid Dalum
Kommentarer