Der kommer den ene gode roman efter den anden fra Norge og den norske litteratur er populær i Danmark. Men hvorfor er den norske litteratur så unik?
Interview med Oliver Møystad, seniorrådgiver skønlitteratur, Norla
Et unikt indkøbssystem
I følge Møystad, hænger kvaliteten og mængden af norsk litteratur nøje sammen med det norske litteratursystem og den særlige indkøbsaftale, der går tilbage til 60’erne. Systemet fungerer sådan at forlagene melder titler ind til Forfatterforeningen, hvor en udvalgt komite (Det litterære råd) vurderer værkerne. Ca. 60% kommer igennem systemet og får en kontrakt med et forlag.
Forleggerforeningen i Norge har en aftale med Den norske Forfatterforening som sikrer at alle forfattere, der får en kontrakt er garanteret den samme royalty – og de er sikret en vis indtægt for deres bøger. Dertil kommer at Den norske Forfatterforening får indtægt af biblioteksafgift og fra kopiafgift. De har derfor en stor pulje penge, som fordeles via Norsk Forfatter- og Oversetterfond. De uddeler både individueller vederlag og stipendier.
Stipendierne er med til at give flere forfattere mere ro og stabilitet til at skrive og til at finde deres egen litterære stemme. Det kommer til udtryk dels ved en meget mangfoldig litteratur, der er mange forskellige forfattere og forskellige genrer og temaer der tages op.
Forfatterne får mere ro til at fordybe sig og finde deres egen stemme. De skal ikke skrive for at overleve og de skal ikke tænke på, hvad der vil sælge eller ikke. I stedet kan de koncentrere sig om at udvikle deres egen stil. Det er bl.a. det der er den store forskel på Danmark, Sverige og Norge – der er langt flere debutanter i Norge og dermed større sandsynlighed for, at der er rigtig god litteratur blandt de mange udgivelser.
Som eksempler nævner Møystad fx Lars Saaby Christensen og Herbjørg Wassmo, der startede med at skrive smal poesi og med tiden har udviklet sig til at være store, folkelige forfattere.
Mange litterære tendenser
Oliver Møystad fremhæver nogle tendenser i norsk litteratur i dag. Han pointer, at norsk skønlitteratur er meget bred, og at der er mange forskellige tendenser samtidig. Når det er sagt fremhæver han bl.a. autofiktion – og fortæller, hvordan mange efter Knausgård har skrevet om deres eget liv.
Andre tydelige temaer er, at der er mange, især kvindelige forfattere, der skriver om familie og børn, og han nævner bl.a. Kjersti Annesdatter Skomsvolds Barnet, Helga Flatlands En morderne familie om tre generationer og en skilsmisse og ikke mindst Monica Isakstuens Vær god ved dyrene om de vanskelige følelser ved forældreskabet, en skilsmisse og om det unaturlige i at dele tre børn.
Her kommer 4 bud på norske highlights fra 2018, der alle er solgt til udgivelse i Danmark. Per Pettersons ’Mænd i min situasjon’, Simon Strangers ’Leksikon om lys og mørke’, Trude Marsteins ’Så mye hadde jeg’ og Lars Myttings ’Søsterklokkerne’, der lige er udkommet i DK.
Det sidste spørgsmål til Oliver Møystad er om hans yndlingsforfatter. Det volder ham lidt besvær, og han har svært ved at vælge én ud. Hårdt presset nævner han Tarjei Vesaas (1897-1970) som en af de største forfattere i Norge og den første nordmand der fik Nordisk Råds Litteraturpris. Blandt hans andre favoritter er Per Petterson, Lars Saaby Christensen og Roy Jacobsen.
Fakta om Norla (Norwegian Literature Abroad)
Center for norsk skøn- og faglitteratur i udlandet, Norla. Med offentlige midler hjælper Norla norsk litteratur frem i verden, blandt andet ved at tilbyde udenlandske forlag støtte til oversættelser af norske forfattere og rejsestipendier til oversættere og forfattere. Norla blev oprettet i 1978 og har bare siden 2004 støttet oversættelser af ca. 5500 norske bøger til hele 66 sprog.
Kommentarer