Niels Wium Olesen er historikeren, der fik lov at skrive et autoriseret værk om en af den nyere danmarkshistories mest spændende kapitler: De ti år med Schlüter som statsminister. Et projekt, der også rejste en række eksistentielle spørgsmål for forfatteren selv.
Af Jeppe Bangsgaard, litteraturredaktør på Berlingske Tidende
Du har tidligere forsket og skrevet bøger om bl.a. Anden Verdenskrig. Men med »Poul Schlüters tid 1982 - 1993« er du dykket ned i den nyere Danmarkshistorie. Hvordan er det anderledes som historiker at arbejde med en del af historien, der ligger så tæt på?
»Det er et interessant spørgsmål, som jeg også havde overvejelser om, da jeg gik i gang med projektet. Mit blik på Anden Verdenskrig har været præget af en opfattelse af, at det handlede om et Danmark og et Europa, jeg på en eller anden måde kender, men som jeg ikke er involveret i. Jeg er kun iagttager. Det er noget ganske andet med Poul Schlüters tid. Som født i 1963 er det min egen formative politiske periode. Jeg var involveret. Derfor havde jeg også mine betænkeligheder, men da jeg kom i gang med forskningsarbejdet, forsvandt de dog. I stedet var det et herligt genbesøg til min fortid. Kendskabet til personer og begivenheder viste sig at være en enorm fordel. Man kan også oparbejde en sådan viden om tidligere perioder, det tager bare meget længere tid. Derudover var det da også en oplevelse at få nye forståelser af og genvurdere den fortid, jeg havde været så involveret i. Det rejste jo en række eksistentielle spørgsmål om mig selv dengang og i dag.«
Hvad var det, der fascinerede dig ved at skulle bidrage til serien »De danske ministerier« ved at skrive om Schlüters regeringstid?
»De danske ministerier« er i den grad en klassiker i mit fag og blandt det bredere historieinteresserede publikum. Jeg fornemmede også noget nær ærefrygt blandt datidens politikere over for serien. De skriver måske nok egne erindringer, som også når bredt ud, men de har en særlig respekt for »De danske ministerier«. Man kan kalde serien en generationsopgave, som det kun er meget få beskåret at blive tildelt. Så det var også en ære at få opgaven. Men det indebærer naturligvis også et betydeligt ansvar.«
Hvordan er dit arbejde rent praktisk foregået?
»Det har hele vejen igennem været et samarbejde med min kollega Thorsten Borring Olesen, der skrev om Anker Jørgensens tid. Vi har diskuteret hinandens manuskripter og også skrevet flere kapitler i hinandens bøger. Vi har desuden undervist i emnet på Aarhus Universitets historieuddannelse. Det er en berigelse at forsøge at forstå og diskutere fortidige fænomener med engagerede universitetsstuderende. Men først og fremmest har arbejdet jo bestået i at stå på hovedet i Rigsarkivet og andre arkiver. Jeg har gennempløjet omkring 30.000 siders arkivmateriale fra ministerierne, personarkiver, referater af ministermøder, hulemøder og partiernes gruppemøder. Så har jeg også læst dele af den politologiske litteratur om perioden, politikernes erindringer og et utal af aviser. Og set DRs TV-Avis. Vi har også gennemført en række interviews med personer fra dengang, men det vigtigste og mest troværdige er det samtidige materiale.«
Hvad var din ambition for bogen - hvad var det for en historie, du gerne ville fortælle?
»Ambitionen var at beskrive det danske demokratis udvikling i et spændende forandringsårti som 1980erne. Årtiet forbinder efterkrigstiden store fokus på velfærdsstaten og politiske løsninger baseret på kollektive arbejderklasseværdier med vores tid, hvor der er større fokus på individualisme og middelklasseværdier. Schlüter, hans regeringer og det danske politiske system løftede den danske velfærdsstat ind i vore dages globaliserede epoke. Uden at velfærdsstaten blev revet ned, vel at mærke. Men den blev forandret. På godt og ondt. I bund og grund i retning af det, som i dag kaldes konkurrencestaten.«
Hvad overraskede dig personligt mest i arbejdet med bogen?
»Niels Helveg Petersens afgørende betydning for Schlüters regeringer, ikke blot på den økonomiske politik, men også når det gjaldt Christianias overlevelse, udlændingepolitikken, fodnoteperioden osv. Og så overraskede og imponerede Schlüters meget brede kompetencer som politiker og statsminister mig også.«
Niels Wium Olesen har skrevet »Poul Schlüters tid 1982-1993« under medvirken af Thorsten Borring Olesen, der var hovedforfatter til bindet før i serien »De danske ministerier«, om Anker Jørgensen.
Hvad kan man lære af Schlüter og hans regeringer i dansk politik i dag?
»Noget om modet til at kommunikere og træffe politiske beslutninger og gennemføre reformer, der kræver noget af befolkningen. Det kendetegnede især Schlüters regeringer de første år.«
FAKTA
3 bøger, der har været skelsættende for Niels W. Olesen
Alexandre Dumas: »De tre musketerer«
»Som 11-12 årig læste jeg alt af Dumas i uforkortede udgaver. Hvorfor? Det er jo bare forrygende fortællinger.«
Henrik Pontoppidan: »Lykke-Per«
»En fantastisk roman, der har et interessant metaperspektiv om menneskelig udvikling og om, hvordan den udvikling fortælles og forstås. Derudover er den også en finurlig nøgleroman om det københavnske parnas omkring århundredeskiftet.«
Niccolo Machiavelli: »Fyrsten«
»Den ultimative bog om magt og samfund.«
Artiklen er tidligere bragt på Berlingske.dk i forbindelse med Læsernes bogpris 2019
Foto: PR
Kommentarer