Litteraturens potentiale til at rumme komplekse samfundsspørgsmål som klimakrise og krigsdeltagelse var til debat på Vild med Ord, der netop havde modsætninger som tema.
Weekendens litteraturfestival på dokk1 i Aarhus bød på en veloplagt debat om natur og klimakatastrofer mellem forfatterne Charlotte Weitze, Dennis Gade Kofod og Rasmus Nikolajsen. Moderator Mikkel Krause fra DR slog samtalen an med at spørge til litteraturens rolle i forhold til klimakrisen, og det havde Charlotte Weitze, aktuel med den foruroligende klimaroman Den afskyelige, et klart bud på: ”Litteraturen er en sporhund eller spejder i forhold til den truende klimakrise”.
Weitze forklarede at ’Den afskyelige' tog afsæt i et ønske om at stille skarpt på klimakatastrofen, mens hendes andre bøger er startet i det intuitive. Derimod vidste Rasmus Nikolajsen ikke, at der var noget der hed økopoesi, før hans digtsamling 'Tilbage til unaturen' fik den betegnelse af anmelderne. Men det var først, da han satte sig fysisk ud i naturen og skrev, at naturen og kritikken af den måde vi behandler den på trådte tydeligt frem: ”Da skete der ting i naturen, i forfatteren og i digtene”, sagde Nikolajsen.
En rapsmark er ikke natur
I Dennis Gade Kofods seneste roman Nancy er den magiske tåge, og naturen som vender sig mod menneskene, blevet tolket som symbol for både klima- og finanskrise. Kofod, der er vokset op i den bornholmske natur, understregede, at natur er forbundet med ”mindst mulig indflydelse”: ”En rapsmark er ikke natur” udbrød Kofod prompte som en kritisk kommentar til landbrugsministeren, som har sagt det stik modsatte!
Til Mikkel Krauses spørgsmål om skønlitteraturen kan stille noget op med vores handlingslammelse i forhold til klimaet, fastslog Kofod, at han var forfatter og ikke aktivist, men at han ikke kunne lade være med at blande sig i debatten gennem sine bøger. Weitze pointerede, at ”litteraturen kan rumme det komplekse som klimaspørgsmålet er” og henviste til et afsnit i 'Den afskyelige', hvor de to hovedpersoner er til et middagsselskab og gerne vil fastholde princippet om at leve vegetarisk og samtidig bevare deres sociale relatationer.
For de tre forfattere er klimakrisen ikke kun noget de skriver om. De er alle selv i færd med at ændre deres livsstil som en konsekvens af klimakrisen ved for eksempel at spise vegetarisk og skifte bank.
Krigens paradokser
Samtalen på festivalen mellem Dy Plambeck og Klaus Rothstein kredsede også om modsætninger, navnlig litteraturens beskrivelse af det tabuiserede og svære spørgsmål om soldatens paradoksale længsel efter krigen. Dy Plambeck har i sin roman Mikael skrevet et overbevisende portræt af ”soldaten, som trives bedst i krigens rum” og længslen efter at komme tilbage i krigen. For en hjemvendt soldaten kan en tur i Ikea være værre end en tur i slagmarken! Et tema som også forfatteren Lars Husum har beskrevet så nuanceret i Jeg er en hær, hvor soldaten bliver forvirret over friheden og trygheden. Som Rothstein tilføjede, ”du kan tage soldaten ud af krigen, men ikke krigen ud af soldaten”.
Mens danske forfattere har været gode til at beskrive, hvordan soldaten bliver utryg i trygheden, savnede Rothstein den danske roman, der samtidig blander sig i den politiske debat om krig og henviste til romanen Lørdag af Ian McEwan samt Christian Lollikes teaterstykke om krigens konsekvenser. Dy Plambeck og Klaus Rothstein efterlyste begge romanen om krig skrevet af en soldat, som selv har været i krig. Måske til at vise det paradoks som mange soldater oplever når de vender hjem fra krigen, nemlig den såkaldte posttraumatiske vækst, hvor krigsdeltagelsen for dem også har været forbundet med en stigning i rang.
Litteraturens sociale dimensioner
Begge debatter på Vild med Ord tydeliggør at litteraturen kan sætte ord på og hjælpe os med at forstå modsætninger, komplekse følelser og paradoksale samfundsforhold. Emner som ytringsfrihed og udkantsdanmark var også til debat på festivalen.
De værker, som var til debat viser, at der, modsat hvad kritikere som Mette Høeg og Claus Elholm Andersen har givet udtryk for i den aktuelle debat i dagbladene, i høj grad skrives samfundsdebatterende litteratur, et emne der fornylig var til debat på en konference på Christiansborg.
Derfor kan man også glæde sig over, at Syddansk Universitet har modtaget en stor bevilling fra Danmarks Grundforskningsfond til at udvikle nye analysemetoder, der vil gøre os klogere på litteraturens betydning for vores opfattelse af samfundet. Forskerne vil undersøge de sociale dimensioner i litteraturen, herunder hvilken vekselvirkning litteraturen har på emner som for eksempel velfærd, politik og klasseskel.
Der er ingen tvivl om at litteraturen har et kæmpe potentiale i forhold til netop disse samfundspolitiske emner, som rummer så mange modsætninger. Det er en stor anerkendelse af litteraturens værdi og et uhyre vigtigt forskningsprojekt, som jeg ser frem til at følge.
Foto: Anne Vogel, marketingskoordinator for Vild med ORD
Kommentarer