Forfatterprisen går til Hanne Dagmar Raaberg for ’Papirhjerter’ og Jakob Martin Strid modtager Illustratorprisen for ’Den fantastiske bus’.
Forsiden til Hanne Dagmar Raabjergs bog giver læseren lyst til, smilende, at åbne den. Indeni bliver man mødt med springende ord og sætninger, ganske få på hver enkelt side, der på fineste vis formidler hjerte, smerte, sommerfugle og alt det andet, der svirrer rundt i hoved og krop på en kommende eller nyslået teenager. Bogen handler om at finde sig selv og om alt det, man har mulighed for at opleve, når man går glip af noget andet
Jacob Martin Strid har arbejdet på ’Den fantastiske bus’ i mange år. Illustrationerne er overvældende i mængde, nuancer og opfindsomhed, og han har med denne bog givet sit bud på, hvad menneskets enorme arrogance kan føre til på en kærlig, optimistisk og farvestrålende måde. Han pakker skræmmende voksenproblematikker ind i håbefulde universer fyldt med kærlighed lidt på samme måde, som Astrid Lindgren også gjorde.
Læs motiveringen for vinderbøgerne her
Kommentarer