Birgithe Kosovic er nomineret til Læsernes Bogpris for sin meget modige bog 'Det du ikke vil vide'.
Det er et både betagende og skræmmende billede Birgithe Kosovic tegner af sin multikulturelle familie i dokumentarromanen Det, du ikke vil vide. Vi får indblik i en dansk-jugoslavisk families tilværelse fra 1970’erne, hvor hendes danske mor og jugoslaviske far mødes, og frem til 2020, hvor bogen udkommer. Kosovic fortæller om et til tider turbulent familieliv med store op- og nedture og med store svigt fra faderens side. Kosovic forsøger at forstå, hvorfor faderen blev, som han blev, og hvorfor moderen blev hos ham i så mange år. Som læser kommer vi helt ind under huden på forfatteren og sidder ind imellem med tilbageholdt åndedrag.
Birgithe Kosovic har med sin modige bog så sandelig fortjent at blive nomineret til Læsernes Bogpris.
- Og Birgithe Kosovic, hvad betyder det for dig at være nomineret til netop denne pris?
”Det er en kæmpe ære og en kæmpe glæde. Når man skriver bøger, er man meget alene, og dog tænker man jo hele tiden på dem, som måtte læse ordene senere. Man vil så gerne finde alle de helt rigtige ord, alle de små punkter i det store billede der skal være som en eksplosion for øjet, der ser det, fordi det fuldkomment præcist formidler den virkelighed, den følelse, den sansning og erfaring man forsøger at give videre. Derfor kender jeg heller ikke nogen større glæde end at møde mine læsere og høre, hvad mine tekster har vakt i dem.”
- Hvad fik dig til at skrive bogen?
”Bogen handler om min opvækst med min danske mor og jugoslaviske far på Vestegnen. For seks-syv år siden besluttede han sig for, at han aldrig mere ville se mig. Vi skulle være som døde for hinanden, fordi jeg havde afsløret hans livsløgn – den var blevet for farlig. På en måde havde jeg altid vidst, at det kunne ske. Jeg følte mig elsket, men jeg følte også altid, at han kunne få et eller andet frygteligt til at ske. Nu var det sket, men jeg følte mig stadig elsket. Eller var det kærlighed, jeg følte? Det er noget, jeg stadig tænker over. Men efter bruddet satte jeg mig for at undersøge, hvorfor min far var det voldsomme menneske, han var. Hvorfra hans vrede stammede.
Det sendte mig på opdagelse i de historier, min far plejede at fortælle mig om hans familie, da jeg var barn. Dengang var de eventyr, men historierne var fulde af folk, der slog ihjel, eller som selv blev slået ihjel, og en af de myrdede var min far opkaldt efter. Men hvis jeg skulle forstå relationerne i min familie, måtte jeg også se på min mors slægt. Og her opdagede jeg også historier om rædsel under anden verdenskrig. Og min oldemor, var hun nazist? Og hvorfor havde jeg aldrig hørt om det? Og hvad med mig selv? Jeg havde også en erfaring med rædsel, det har vi alle, for politisk dødsvold er også blevet en del af vores samfund i dag. Hvad havde det gjort ved mig?
Jeg har skrevet om, hvad krig og politisk dødsvold gør ved os som samfund, som familier og som mennesker. Det er mit danmarksbillede.”
- Når du bladrer i din bog, hvad synes du så, at en ny læser kan se frem til?
”En ny læser kan se frem til overvejelsen om, hvad der, i det der ligner usædvanlig brutalitet, mon kan være et fælles vilkår for alle? Og hvad er det, der ser tilforladeligt og almindeligt ud, men som er tegn på, at et stort sammenbrud kan være på vej? I en familie? Og i et samfund?”
Foto: Emma Line Holm Sejersen
Kommentarer