Indtryk fra en messe - BogForum 2007
af Marit Haugaard, Århus Kommunes Biblioteker
Rapport fra årets BogForum, som vi alle elsker at hade.
Årets bogmesse ligner den sidste år og året før og ... Tranescenen ligger, hvor Tranescenen altid har ligget, Under Uret ligeså. Der er altid for varmt, og der er altid mange flere mennesker end sidste år. Og man går altid fejl af de mennesker, man har planlagt at møde - til gengæld er der glædelige uplanlagte gensyn.
Som sidste år og året før vrimlede det med forfattere, læsere, forlæggere, politikere, litteraturkritikere, pædagoger, journalister, eks-generaldirektører, bibliotekarer, skibsbyggere etc etc. De eneste, jeg ikke så, var dragebyggere, men de var der nok - et sted i vrimlen. Der var i al fald Drageløbere, Drager over Kabul og jeg skal kommer efter dig, Skynd Dem, kom og se!
Nogle nyskabelser og ændringer var der dog, bl.a. en tiltrængt ny scene, for forfatterinterviews er meget populære. Således sprængte tilskuerne til Litteratursidens interviews med Kim Leine og Leonora Christina Skov standens rammer totalt.
Årets bogmesse skal derfor planlægges omhyggeligt: man markerer arrangementerne i kataloget og fortvivler, når man opdager, at man skal være tre steder på én gang. Ergo, der skal prioriteres - hårdt.
Men man kan planlægge aldrig så meget man vil, de bedste oplevelser kommer uventet. Efter stående at have hørt Jonathan Lethem i 45 minutter følte jeg trang til at hvile mine ben, og nærmeste siddeplads fandt jeg ved Hvid Scene, hvor Peter Adolphsen og Torben Madsen kort efter indfandt sig. Se, det var noget, jeg ikke havde krydset af, og jeg fik ikke blot hvilet mine ben, men også en god oplevelse, se artiklen Én million historier.
Derefter var det tid til at tænke på At tænke Sig, et af Bogmessens højdepunkter og den årlige, livsnødvendige motionering af lattermusklerne. For at sikre sig en plads kommer man i god tid og fik derfor dette år anledning til at stifte bekendtskab med så vidt forskellige emner som custumizing og social arv.
Det er faktisk mindre stressende at lade tilfældet råde, man kan flanere rundt, betragte folk og fæ og lade sig inspirere, indtil menneskemængderne pludselig er ved at kvæle én, og man kun kan tænke ét: ud! hjem! hjem til Århus! BogForum – aldrig mere!
Indtil næste års BogForum melder sin ankomst, og man igen begynder at glæde sig til det årlige litterære festfyrværkeri
Skribent
20 nov.07
Indtryk fra en messe - BogForum 2007
af Marit Haugaard, Århus Kommunes Biblioteker
Rapport fra årets BogForum, som vi alle elsker at hade.
Årets bogmesse ligner den sidste år og året før og ... Tranescenen ligger, hvor Tranescenen altid har ligget, Under Uret ligeså. Der er altid for varmt, og der er altid mange flere mennesker end sidste år. Og man går altid fejl af de mennesker, man har planlagt at møde - til gengæld er der glædelige uplanlagte gensyn.
Som sidste år og året før vrimlede det med forfattere, læsere, forlæggere, politikere, litteraturkritikere, pædagoger, journalister, eks-generaldirektører, bibliotekarer, skibsbyggere etc etc. De eneste, jeg ikke så, var dragebyggere, men de var der nok - et sted i vrimlen. Der var i al fald Drageløbere, Drager over Kabul og jeg skal kommer efter dig, Skynd Dem, kom og se!
Nogle nyskabelser og ændringer var der dog, bl.a. en tiltrængt ny scene, for forfatterinterviews er meget populære. Således sprængte tilskuerne til Litteratursidens interviews med Kim Leine og Leonora Christina Skov standens rammer totalt.
Årets bogmesse skal derfor planlægges omhyggeligt: man markerer arrangementerne i kataloget og fortvivler, når man opdager, at man skal være tre steder på én gang. Ergo, der skal prioriteres - hårdt.
Men man kan planlægge aldrig så meget man vil, de bedste oplevelser kommer uventet. Efter stående at have hørt Jonathan Lethem i 45 minutter følte jeg trang til at hvile mine ben, og nærmeste siddeplads fandt jeg ved Hvid Scene, hvor Peter Adolphsen og Torben Madsen kort efter indfandt sig. Se, det var noget, jeg ikke havde krydset af, og jeg fik ikke blot hvilet mine ben, men også en god oplevelse, se artiklen Én million historier.
Derefter var det tid til at tænke på At tænke Sig, et af Bogmessens højdepunkter og den årlige, livsnødvendige motionering af lattermusklerne. For at sikre sig en plads kommer man i god tid og fik derfor dette år anledning til at stifte bekendtskab med så vidt forskellige emner som custumizing og social arv.
Det er faktisk mindre stressende at lade tilfældet råde, man kan flanere rundt, betragte folk og fæ og lade sig inspirere, indtil menneskemængderne pludselig er ved at kvæle én, og man kun kan tænke ét: ud! hjem! hjem til Århus! BogForum – aldrig mere!
Indtil næste års BogForum melder sin ankomst, og man igen begynder at glæde sig til det årlige litterære festfyrværkeri
af Marit Haugaard, Århus Kommunes Biblioteker
Rapport fra årets BogForum, som vi alle elsker at hade.
Årets bogmesse ligner den sidste år og året før og ... Tranescenen ligger, hvor Tranescenen altid har ligget, Under Uret ligeså. Der er altid for varmt, og der er altid mange flere mennesker end sidste år. Og man går altid fejl af de mennesker, man har planlagt at møde - til gengæld er der glædelige uplanlagte gensyn.
Som sidste år og året før vrimlede det med forfattere, læsere, forlæggere, politikere, litteraturkritikere, pædagoger, journalister, eks-generaldirektører, bibliotekarer, skibsbyggere etc etc. De eneste, jeg ikke så, var dragebyggere, men de var der nok - et sted i vrimlen. Der var i al fald Drageløbere, Drager over Kabul og jeg skal kommer efter dig, Skynd Dem, kom og se!
Nogle nyskabelser og ændringer var der dog, bl.a. en tiltrængt ny scene, for forfatterinterviews er meget populære. Således sprængte tilskuerne til Litteratursidens interviews med Kim Leine og Leonora Christina Skov standens rammer totalt.
Årets bogmesse skal derfor planlægges omhyggeligt: man markerer arrangementerne i kataloget og fortvivler, når man opdager, at man skal være tre steder på én gang. Ergo, der skal prioriteres - hårdt.
Men man kan planlægge aldrig så meget man vil, de bedste oplevelser kommer uventet. Efter stående at have hørt Jonathan Lethem i 45 minutter følte jeg trang til at hvile mine ben, og nærmeste siddeplads fandt jeg ved Hvid Scene, hvor Peter Adolphsen og Torben Madsen kort efter indfandt sig. Se, det var noget, jeg ikke havde krydset af, og jeg fik ikke blot hvilet mine ben, men også en god oplevelse, se artiklen Én million historier.
Derefter var det tid til at tænke på At tænke Sig, et af Bogmessens højdepunkter og den årlige, livsnødvendige motionering af lattermusklerne. For at sikre sig en plads kommer man i god tid og fik derfor dette år anledning til at stifte bekendtskab med så vidt forskellige emner som custumizing og social arv.
Det er faktisk mindre stressende at lade tilfældet råde, man kan flanere rundt, betragte folk og fæ og lade sig inspirere, indtil menneskemængderne pludselig er ved at kvæle én, og man kun kan tænke ét: ud! hjem! hjem til Århus! BogForum – aldrig mere!
Indtil næste års BogForum melder sin ankomst, og man igen begynder at glæde sig til det årlige litterære festfyrværkeri
Kommentarer