Du er netop debuteret som romanforfatter efter at have skrevet 2 digtsamlinger - hvorfor skulle det være en roman nu?
Hvad kan du udtrykke bedre(?) i en roman frem for gennem et digt?
Romangenren har på intet tidspunkt ligget mig fjern.
Jeg skrev i mange år prosa, men da jeg gav mig i kast med lyrikken, lagde jeg for en tid de lange narrative forløb på hylden. Da jeg havde skrevet 'Græshoppernes Tid', havde jeg en stærk fornemmelse af, at det næste jeg skulle give mig i kast med ville blive prosa. Jeg vidste bare ikke lige præcis, om det skulle være noveller, eller en roman, som det så endte med at blive.
For mig er prosa og lyrik to forskellige kunstformer (som selvfølgelig har skriften tilfælles, men det er også alt). Jeg
befinder mig i en helt anden tilstand, når jeg skriver lyrik. Man kan næsten gå så langt som til at sige, at jeg er én person, når jeg skriver lyrik, og en anden når jeg skriver prosa. Derfor kan jeg også komme til at savne den ene del af mig selv, når jeg i for lang tid har befundet mig i et rendyrket lyrikforløb og omvendt. Da jeg havde skrevet 'Græshoppernes Tid' savnede jeg fortællingen; det langstrakte forløb hvor personer og steder får lov til at udfolde sig.
Lyrikken præsenterer en øjeblikkelig tilstand, hvorimod prosaen tillader at personerne kan gennemgå en reel psykisk udvikling. Der er mange andre forskelle på de to genre, men denne er for mig en af de væsentlige.
Hvordan vil du selv beskrive det univers, du sætter spot på i 'Turisthotellet'?
Det er et univers, der til at begynde med virker meget enkelt og lige til. Men langsomt begynder denne såkaldte virkelige virkelighed at skride, og læseren skulle meget gerne blive forvirret. Drømmescenarier glider i stigende grad ind over fortællingen. Dog gives der aldrig slip på det realistiske (meget jordnære Vesterbro) rum, hvilket jeg
selv synes gør det surrealistiske og drømmende endnu stærkere.
Læseren skulle gerne blive mere og mere i tvivl om, hvad der er virkeligt, og hvad der ikke er. Det har været virkelighedsopfattelsen, jeg har sat i fokus ved udarbejdelsen af denne roman: Hvad godtager vi som virkeligt, og hvornår afskriver vi noget som fantasi, drøm, eller ligefrem vrangforestillinger? Er det overhovedet muligt at forestille sig, at der findes mere end én virkelighed, mere end én sandhed?
Disse spørgsmål har udgjort inspirationen og er blevet centrale tematikker i '"Turisthotellet'.
Hvad er et turisthotel?
Hvis man skriver 'turisthotellet' i Googles søgebare vælter det frem med hundredvis af hoteller ved det navn. Det var jeg dog ikke klar over, da jeg begyndte at skrive romanen. Jeg var stødt på et hotel på Vesterbro, der netop hed Turisthotellet, og det syntes jeg var utrolig morsomt.
Navnet Turisthotellet er jo i sig selv lidt af en pleonasme!
Længe brugte jeg 'Turisthotellet' som arbejdstitel, men da jeg var færdig med at skrive og overvejede andre titler, kunne romanen ikke hedde andet. Jeg synes titlen passer til bogen af mange grunde: Nadja indlogerer sig på et hotel i sin egen by – hun forbliver turist i København. Samtlige af de personer Nadja møder i fortællingen,
forsvinder efterhånden; de bliver en slags turister i Nadjas liv. Og endelig viser hotellet sig også at være en yderst midlertidig størrelse, da det faktisk går mere eller mindre i opløsning i den tid Nadja bor der.
Meget af din dialog i romanen foregår på engelsk - hvilken funktion har det/hvad tilfører det bogen?
Den realistiske dimension bliver understreget ved at personerne, får lov til at tale deres eget sprog.
Nadjas virkelighed (som hun hidtil har forstået den), går mere og mere i opløsning, som handlingen skrider frem. Jeg synes denne opløsningstematik bliver mere autentisk ved, at det ikke bare sker på handlingsplan, men faktisk trænger helt ind i sproget.
Jeg kunne tænke mig at vide lidt om dit 'forhold' til Djuna Barnes ...og dit valg af personnavne i det hele taget
'Nightwood' var som en åbenbaring for mig, da jeg i sin tid læste den første gang. Det er uden sidestykke den klogeste, underligste og mest poetiske bog, jeg har læst. Igen og igen har jeg taget den ud af reolen, bladret i den, læst sekvenser for venner, eller for gud ved hvilken gang genlæst hele romanen.
Djuna Barnes' bøger, i særdeleshed 'Nightwood', har været med til at give mig modet til at beskæftige mig med tematikker som seksualitet, køn, nat, drøm, og underbevidsthed.
Victor deler i høj grad personlighedstræk med doctor Matthew-Mighty-grain-of-salt-Dante O' Connor fra 'Nightwood' og Nadja (uden at være helt ligeså gennemsigtig) har også træk tilfælles med Robin.
Med hensyn til personnavnene, så er Nadja opkaldt efter 'Nadja' (Breton), fordi hun ligesom Bretons Nadja flanerer rundt i gaderne på det bevidste plan, og flagrer rundt i sin egen psyke på det ubevidste plan. Desuden synes jeg, det er en sjov detalje, at hun som søvnløs er tæt på at være navnesøster med natten. Djuna figuren er af gode grunde opkaldt efter Djuna Barnes, og Victors hund Oscar sender en kærlig hilsen til Oscar Wilde ('The Picture of Dorian Grey').
Leyla er opkaldt efter Leyla i den persiske fortælling 'Leyla og Madjnun', som handler om et elskende par (a la 'Romeo og Julie'), som ikke må få hinanden. Leyla dør af kærlighedssorg og Madjnun bliver vanvittig.
I arabisk kultur kalder man derfor ofte folk for 'madjun', når de bliver forelskede.
Der er ligesom inspiration fra andre forfattere at spore i din roman - jeg kom til at tænke på den japanske forfatter Haruki Murakami?
Jeg er allerede kommet ind på inspirationen fra andre forfattere, men jeg er især glad for, at du lægger mærke til 'det murakamiske'. Han er et mine store forbilleder. Murakami er mester i at kombinere det helt jordnære med det mystiske. Hans sprogtone er enkel og usentimental.
Alligevel formår han at skrive nogle meget dybsindige romaner, hvor man i den grad overbevises om, at tilværelsen er langt mere kompleks og mangfoldig, end det vi kan se med det blotte øje; der eksisterer en anden virkelighed bag tapetet og langt nede i søvnen ...
En af personerne (Victor) i 'Turisthotellet' stiller på et tidspunkt spørgsmålet 'hvad kan en 19-årig have at skrive om' - lidt frækt hvad kan en 25-årig (du debuterede i 2000 med digtsamlingen 'Seriemordere og andre selvlysende blomsterkranse'?)
Victor er ofte meget sarkastisk, og han kan være direkte ondskabsfuld i nogle af sine udtalelser. Det er ikke mig, der taler gennem ham, når han afviser, at et ungt menneske kan have noget på hjerte. Det mener jeg bestemt sagtens at en hel ung person kan. Det kræver dog ofte flere års træning, før man er i stand til at skrive en bog (og så er der pludselig langt mellem 19 og 25!).
Endelig er jeg ret vild med din hjemmeside - kan du ikke give mig nogle kommentarer omkring markedsføring og forfattere.
Det er min kæreste, der har lavet hjemmesiden. Jeg er selv meget glad for den. Flere og flere forfattere får hjemmesider. Jeg tror, det er et vigtigt led i markedsføringen af en bog, da utrolig mange mennesker orienterer sig om litteratur på nettet. I det hele taget skal man ikke underkende betydningen af markedsføring. Alt for længe har man været af den opfattelse, at bøger bare skal kunne sælge sig selv. Men hvorfor? Det er der jo ikke nogle andre produkter i denne verden, der gør. Jeg valgte blandt andet at udkomme på People's Press, fordi jeg vidste, at de ville bruge nogle kræfter på markedsføringen af 'Turisthotellet'. Når man har brugt flere år på at skrive en bog, er
det selvfølgelig vigtigt, at markedet får kendskab til den, og det er ikke nok med et par gode anmeldelser. Det var det muligvis engang, men verden er blevet mere kommerciel siden halvfjerdserne, om vi bryder os om det eller ej!
Se Kristina Hagen Stoltz´s hjemmeside
Artikel
Hvad er virkeligt
Du er netop debuteret som romanforfatter efter at have skrevet 2 digtsamlinger - hvorfor skulle det være en roman nu?
Hvad kan du udtrykke bedre(?) i en roman frem for gennem et digt?
Romangenren har på intet tidspunkt ligget mig fjern.
Jeg skrev i mange år prosa, men da jeg gav mig i kast med lyrikken, lagde jeg for en tid de lange narrative forløb på hylden. Da jeg havde skrevet 'Græshoppernes Tid', havde jeg en stærk fornemmelse af, at det næste jeg skulle give mig i kast med ville blive prosa. Jeg vidste bare ikke lige præcis, om det skulle være noveller, eller en roman, som det så endte med at blive.
For mig er prosa og lyrik to forskellige kunstformer (som selvfølgelig har skriften tilfælles, men det er også alt). Jeg
befinder mig i en helt anden tilstand, når jeg skriver lyrik. Man kan næsten gå så langt som til at sige, at jeg er én person, når jeg skriver lyrik, og en anden når jeg skriver prosa. Derfor kan jeg også komme til at savne den ene del af mig selv, når jeg i for lang tid har befundet mig i et rendyrket lyrikforløb og omvendt. Da jeg havde skrevet 'Græshoppernes Tid' savnede jeg fortællingen; det langstrakte forløb hvor personer og steder får lov til at udfolde sig.
Lyrikken præsenterer en øjeblikkelig tilstand, hvorimod prosaen tillader at personerne kan gennemgå en reel psykisk udvikling. Der er mange andre forskelle på de to genre, men denne er for mig en af de væsentlige.
Hvordan vil du selv beskrive det univers, du sætter spot på i 'Turisthotellet'?
Det er et univers, der til at begynde med virker meget enkelt og lige til. Men langsomt begynder denne såkaldte virkelige virkelighed at skride, og læseren skulle meget gerne blive forvirret. Drømmescenarier glider i stigende grad ind over fortællingen. Dog gives der aldrig slip på det realistiske (meget jordnære Vesterbro) rum, hvilket jeg
selv synes gør det surrealistiske og drømmende endnu stærkere.
Læseren skulle gerne blive mere og mere i tvivl om, hvad der er virkeligt, og hvad der ikke er. Det har været virkelighedsopfattelsen, jeg har sat i fokus ved udarbejdelsen af denne roman: Hvad godtager vi som virkeligt, og hvornår afskriver vi noget som fantasi, drøm, eller ligefrem vrangforestillinger? Er det overhovedet muligt at forestille sig, at der findes mere end én virkelighed, mere end én sandhed?
Disse spørgsmål har udgjort inspirationen og er blevet centrale tematikker i '"Turisthotellet'.
Hvad er et turisthotel?
Hvis man skriver 'turisthotellet' i Googles søgebare vælter det frem med hundredvis af hoteller ved det navn. Det var jeg dog ikke klar over, da jeg begyndte at skrive romanen. Jeg var stødt på et hotel på Vesterbro, der netop hed Turisthotellet, og det syntes jeg var utrolig morsomt.
Navnet Turisthotellet er jo i sig selv lidt af en pleonasme!
Længe brugte jeg 'Turisthotellet' som arbejdstitel, men da jeg var færdig med at skrive og overvejede andre titler, kunne romanen ikke hedde andet. Jeg synes titlen passer til bogen af mange grunde: Nadja indlogerer sig på et hotel i sin egen by – hun forbliver turist i København. Samtlige af de personer Nadja møder i fortællingen,
forsvinder efterhånden; de bliver en slags turister i Nadjas liv. Og endelig viser hotellet sig også at være en yderst midlertidig størrelse, da det faktisk går mere eller mindre i opløsning i den tid Nadja bor der.
Meget af din dialog i romanen foregår på engelsk - hvilken funktion har det/hvad tilfører det bogen?
Den realistiske dimension bliver understreget ved at personerne, får lov til at tale deres eget sprog.
Nadjas virkelighed (som hun hidtil har forstået den), går mere og mere i opløsning, som handlingen skrider frem. Jeg synes denne opløsningstematik bliver mere autentisk ved, at det ikke bare sker på handlingsplan, men faktisk trænger helt ind i sproget.
Jeg kunne tænke mig at vide lidt om dit 'forhold' til Djuna Barnes ...og dit valg af personnavne i det hele taget
'Nightwood' var som en åbenbaring for mig, da jeg i sin tid læste den første gang. Det er uden sidestykke den klogeste, underligste og mest poetiske bog, jeg har læst. Igen og igen har jeg taget den ud af reolen, bladret i den, læst sekvenser for venner, eller for gud ved hvilken gang genlæst hele romanen.
Djuna Barnes' bøger, i særdeleshed 'Nightwood', har været med til at give mig modet til at beskæftige mig med tematikker som seksualitet, køn, nat, drøm, og underbevidsthed.
Victor deler i høj grad personlighedstræk med doctor Matthew-Mighty-grain-of-salt-Dante O' Connor fra 'Nightwood' og Nadja (uden at være helt ligeså gennemsigtig) har også træk tilfælles med Robin.
Med hensyn til personnavnene, så er Nadja opkaldt efter 'Nadja' (Breton), fordi hun ligesom Bretons Nadja flanerer rundt i gaderne på det bevidste plan, og flagrer rundt i sin egen psyke på det ubevidste plan. Desuden synes jeg, det er en sjov detalje, at hun som søvnløs er tæt på at være navnesøster med natten. Djuna figuren er af gode grunde opkaldt efter Djuna Barnes, og Victors hund Oscar sender en kærlig hilsen til Oscar Wilde ('The Picture of Dorian Grey').
Leyla er opkaldt efter Leyla i den persiske fortælling 'Leyla og Madjnun', som handler om et elskende par (a la 'Romeo og Julie'), som ikke må få hinanden. Leyla dør af kærlighedssorg og Madjnun bliver vanvittig.
I arabisk kultur kalder man derfor ofte folk for 'madjun', når de bliver forelskede.
Der er ligesom inspiration fra andre forfattere at spore i din roman - jeg kom til at tænke på den japanske forfatter Haruki Murakami?
Jeg er allerede kommet ind på inspirationen fra andre forfattere, men jeg er især glad for, at du lægger mærke til 'det murakamiske'. Han er et mine store forbilleder. Murakami er mester i at kombinere det helt jordnære med det mystiske. Hans sprogtone er enkel og usentimental.
Alligevel formår han at skrive nogle meget dybsindige romaner, hvor man i den grad overbevises om, at tilværelsen er langt mere kompleks og mangfoldig, end det vi kan se med det blotte øje; der eksisterer en anden virkelighed bag tapetet og langt nede i søvnen ...
En af personerne (Victor) i 'Turisthotellet' stiller på et tidspunkt spørgsmålet 'hvad kan en 19-årig have at skrive om' - lidt frækt hvad kan en 25-årig (du debuterede i 2000 med digtsamlingen 'Seriemordere og andre selvlysende blomsterkranse'?)
Victor er ofte meget sarkastisk, og han kan være direkte ondskabsfuld i nogle af sine udtalelser. Det er ikke mig, der taler gennem ham, når han afviser, at et ungt menneske kan have noget på hjerte. Det mener jeg bestemt sagtens at en hel ung person kan. Det kræver dog ofte flere års træning, før man er i stand til at skrive en bog (og så er der pludselig langt mellem 19 og 25!).
Endelig er jeg ret vild med din hjemmeside - kan du ikke give mig nogle kommentarer omkring markedsføring og forfattere.
Det er min kæreste, der har lavet hjemmesiden. Jeg er selv meget glad for den. Flere og flere forfattere får hjemmesider. Jeg tror, det er et vigtigt led i markedsføringen af en bog, da utrolig mange mennesker orienterer sig om litteratur på nettet. I det hele taget skal man ikke underkende betydningen af markedsføring. Alt for længe har man været af den opfattelse, at bøger bare skal kunne sælge sig selv. Men hvorfor? Det er der jo ikke nogle andre produkter i denne verden, der gør. Jeg valgte blandt andet at udkomme på People's Press, fordi jeg vidste, at de ville bruge nogle kræfter på markedsføringen af 'Turisthotellet'. Når man har brugt flere år på at skrive en bog, er
det selvfølgelig vigtigt, at markedet får kendskab til den, og det er ikke nok med et par gode anmeldelser. Det var det muligvis engang, men verden er blevet mere kommerciel siden halvfjerdserne, om vi bryder os om det eller ej!
Se Kristina Hagen Stoltz´s hjemmeside
Kommentarer