Litteratursiden har kontaktet forfattere, som pludselig forsvandt ud fra medievrimlen. Hvad går Jesper Wung-Sung f.eks. og laver?
Du debuterede i 1998 med novellesamlingen "To ryk og en aflevering" og har senest skrevet romanen "Pelle Johns engle" i 2002. Så har der været lidt stille omkring dig et par år - hvordan kan det være?
Lad mig først, som enhver anden administrerende direktør, afvise enhver tale om krise: Mit firma har aldrig haft så travlt som nu. Jeg var med til at skrive filmmanuskriptet til ”2 ryk og en aflevering”, der havde premiere 2003; jeg er nu ved at skrive det, der forhåbentlig bliver udgangspunktet for filmatiseringen af ”En-to-tre-NU!”; jeg har brugt megen tid på at holde foredrag de sidste par år; jeg har skrevet en børnebog, der udkommer senere i år; jeg har skrevet en voksenroman, som udkommer efter nytår.
Dansklærerne lancerede i 2000 med serien "Frit for fantasi" en række nye romaner for unge i folkeskolen. Formålet var at få de unge til at læse af lyst. Har du fået reaktion på din bog "En, to, tre NU"?
Mange. Jeg kunne bruge hele året på at holde foredrag og besvare spørgsmål om ”En-to-tre-NU!”, hvis ikke jeg bevidst begrænsede mig i et forsøg på at få skrevet noget nyt. Jeg er overvældet. Selv om det selvfølgelig ikke kan udelukkes, at jeg hvert sted er blevet mødt af en umådeholden høflighed, der får selv japanere til at virke uopdragne.
Eller at der på alle skole er udkommanderet potemkinkulisser af begejstrede skoleelever der vil rose og have autografer. Eller at det i virkeligheden er min mor, der har skrevet de breve fra undervisere, hvori der står, at ”En-to-tre-NU!” er den længe ventede afløser for ”Martin og Victoria” og ”Den kroniske uskyld” - mens min søster har taget sig af fanbrevene fra de unge.
Men hvis jeg vælger at tage reaktionerne for pålydende, og søger forklaringen bag, så giver det måske mening: Der skrives mange gode voksenbøger, der skrives mange børnebøger, men der findes ikke særlig mange gode ungdomsbøger. Jeg tror det er et spørgsmål om indlevelse. De fleste forfattere er voksne, derfor ligger det lige for at skrive om at være voksen. Barndommens univers er noget særligt, og noget som forfattere kan genopleve via egne børn. Mens ungdommen er en mere tvetydig tid, på egen og børnenes.
For at skrive ærligt for unge, skal man kunne unde de unge at være unge. Denne uforbeholdne sympati for det at være ung mener jeg at have intakt. Parret med et univers også drenge kan relatere til, er det mit bud på, hvorfor ”En-to-tre-NU!” er blevet en succes.
Du har bragt sporten ind i litteraturen. Har du haft en hensigt med det?
En forfatter skal skrive om det, der betyder noget for ham eller hende. Jeg har levet med sport. I vise øjeblikke fanger jeg mig selv i at sige, at den giver mening for mig. Den oplevelse forsøger jeg at formidle til læseren.
Som læser oplever jeg at kunne leve mig ind i noget, der ikke interesserer mig en døjt eller som jeg kan have et stærkt idiosynkratisk forhold til, alene på grund af forfatterens lidenskab, eller den kraft hvormed bogpersonen tildeles denne. Det er sådan vi bliver klogere.
På et mere prosaisk plan må man så konstatere, at meget af det der er skrevet om eksempelvis fodbold – ikke mindst for børn og unge – ikke bærer voldsomme præg af at være båret af førnævnte lidenskab, eller alvor. Det er bestemt ikke den eneste, men bestemt en af årsagerne til jeg selv var fyldt 18, før jeg frivilligt åbnede en bog. Så vi, der mener det, må tage over.
Det er ikke mit udgangspunkt eller mål: Men jeg ville være svært tilfreds med ad denne vej at kunne (overbe)vise skeptikerne i enhver klasse om bogens styrke og muligheder.
Hvad synes du om filmatiseringen af din novellesamling ”To ryk og en aflevering”?
Jeg kan godt li’ den. Dens univers, følsomhed og humor. 8 pil op.
Hvad skal der til for at sætte dig i gang med at skrive?
Jeg har aldrig skrevet, fordi det er sjovt at lege med sprog. For mig er et det et behov for at tage tilværelsen op til diskussion. Når det eksistentielle ifører sig ham i form af en person eller to, så er jeg i gang.
Hvad skal din næste roman handle om?
Som sagt, så er der to bøger på vej. Den første er en børnebog. Det er en billedroman, der vil komme på Dansklærerforeningens forlag dette efterår, om slaget ved Alamo. Jeg var i Texas for at gense resterne af Alamo og få greb om denne heroisk/tragiske fortælling om 189 mænd der længe holder stand mod en 5000 mand stor mexicansk hær. For til sidst at blive slagtet hver og en. Her dør helte som Jim Bowie og David Crockett, men også en dansker ved navn Charles Zanko. I min version har jeg anbragt en 14-årig dreng, Jacob, i fortet.
Den anden er en voksenroman, der vil komme på Samlerens forlag i begyndelsen af 2006. Nu har jeg i flere omgange skrevet om skoleelever og tænkte så, at det var på tide at vende kanonen og skrive lidt om skolelærere. Så jeg har skrevet en skolelærerromanen, der handler om en 40-årig mandlig skolelærer på en lille skole på Sydfyn.
Hvilken bog ville du ønske, du havde skrevet?
Som fodboldspiller ville jeg ønske det var mig – og ikke en waliser ved navn Ryan Giggs – der havde afdriblet Arsenals hold fra midten af banen og banket bolden op under overliggeren. Sådan er det ikke med litteratur. Man (under)søger liv som skrivende og læsende. Derfor læser man ikke en god bog med en følelse af misundelse, kun taknemmelighed og stigende livsmod. Når det er sagt, må jeg også sige: Én god bog. Jeg ville ønske jeg havde skrevet én god bog. Det mål har jeg endnu ikke kunnet leve op til.
af bibliotekar Lisbeth Larsen, Århus Kommunes Biblioteker
Kommentarer