Fra Marian Halcombe til Annika Bengtzon
skrevet af Marit Haugaard. Bibliotekar
Kvinderne har altid stået stærkt i kriminallitteraturen, bare tænk på Agatha Christie, Dorothy L. Sayers, Patricia Highsmith, Margery Allingham, P.D. James, Maj Sjöwall og vor egen Kirsten Holst - for blot at nævne nogle få. Men deres hovedpersoner er som regel mænd. I et interview i The Guardian (foråret 2001) siger P. D. James, at hun gerne ville have haft en kvindelig hovedperson, men følte ikke at tiden var moden da hun skrev sin første roman om Adam Dalglish (1962) . En kvinde i hans stilling hos Scotland Yard ville ikke være sandsynlig - dengang.
De første
Man kan finde enkelte forløbere for vor tids detektiver "med høje hæle". I 1860 udgav Wilkie Collins en gotisk gyser med en handlekraftig kvinde som hovedperson. Marian Halcombe aner at ikke alt er som det skal være med hendes halvsøsters kommende ægteskab og sætter alt ind på at redde hende. The Woman in White er desværre ikke oversat til dansk, men en filmatisering har været vist i dansk TV. Baronesse Orczy, kendt fra Den røde pimpernel, forsøgte sig også i begyndelsen af forrige århundrede med en række bøger om en vis "Lady Molly of Scotland Yard", men de er barmhjertigt gledet bort i glemslens tåger.
Det er umuligt at omtale alle de kvindelige detektiver, der er på banen i dag, så jeg vil blot nævne dem, jeg selv sætter størst pris på.
De amerikanske
Mit første bekendtskab var Kinsey Millhone, Sue Graftons hovedperson i alfabetbøgerne: A for alibi, B for bedrag, C for... o.s.v. Vi er nu (efteråret 2001) kommet til P for paranoia, og der er tegn i sol og måne til at vi når Z for ? (æ, ø og å findes jo ikke i Kinseys hjemland). Sue Grafton skrev den første bog efter en skilsmisse, hvor hun i den grad havde lyst til at myrde sin eks-mand, men blev enig med sig selv om at han ikke var værd en tur i den elektriske stol. I stedet for skrev hun om det og blev millionær. Ikke en dårlig hævn.
Kinsey er enspænder med en traumatisk oplevelse i barndommen, hun bor minimalt, kører folkevogn, lever nøjsomt, jogger langs stranden i Santa Teresa i Californien hvor hun bor, drikker hvidvin (Chardonnay) og gør rent 15 minutter hver aften. Hun har tidligere været ansat ved politiet, men fandt at rammerne strammede og gik solo. Det er lykkedes Sue Grafton at videreudvikle sin hovedperson; for hver bog man læser kender man lidt mere til hende selv, hendes baggrund - og holder lidt mere af hende.
Da der var for langt mellem bogstaverne, gik jeg i gang med V. I. Warshawski eller Vic for Victoria. Hun kan ikke fordrage sit feminine fornavn og foretrækker det noget mere androgyne V. I.; det er bedre for business at klienterne først opdager at hun er kvinde, når de står i døren. Som Kinsey er hun forældreløs, men ellers har hun åbenbart en stor familie, der dukker op, når de har brug for hendes (gratis) assistance. Hun bor i Chicago, jogger langs søen, drikker Johnny Walker Black Label og har en kæreste. Der er et udpræget samfundsengagement og solidaritet med de fattige og udstødte i bøgerne. Vics forfatter hedder Sara Paretsky, og hendes nyeste udgivelse på dansk om V. I. hedder Intet glemt og handler om Holocaust og forsikringssvindel.
Samfundsengagemenet deles af den rødhårede, rapkæftede Carlotta Carlyle fra Baltimore, tidligere ansat ved politiet og også med en fortid som taxa-chauffør. Hun har gode kontakter til sine gamle kolleger og et godt kendskab til byens kroge og afkroge, og hendes forfatter Linda Barnes beskriver nogle biljagter rundt i byen, der læner sig op ad French Connection. Hun bor i et arvet hus, som hun deler med en punker, en kat og en papegøje. Hun spiller volleyball på højt plan og er med i foreningen "Storesøstre", dvs. hun er voksenven for en colombiansk pige Paolina.
Sharon McCone, sagfører og medejer af sagførerkollektivet All Souls i San Francisco - senere solo -, var den første kvindelige detektiv i moderne kriminallitteratur. Hun dukkede op i romanen Edwin of the Iron Shoes fra 1977 af Marcia Muller og er still going strong, selv om de seneste bøger ikke har fundet nåde for de danske forlæggeres øjne. Og det er synd og skam.
Laurie R. King har to kvindelige detektiver, Mary Russell, der er Sherlock Holmes' lærling i Biavlerens lærling (se artikel om Sherlock Holmes her) og Kate Martinelli.
Kate er en af de få kvindelige detektiver, der er ansat ved politiet. Hendes makker, Al Hawkin, måtte i Et farligt talent lære at acceptere, både at hun trods sit køn er en god kollega, men også at hun er lesbisk. Kates seksualitet gør hende sårbar i relation til arbejdet, og hendes faste parforhold påvirkes derfor også stærkt. Hvis man læser bøgerne i kronologisk rækkefølge kan man tydelig se udviklingen - både på det professionelle og det private plan.
To andre spændende amerikanere er Kay Scarpetta (Patricia Cornwell) og Kathy Mallory (Carol O'Connell). De er efter min mening lidt tungere at læse, psykologien vejer tungere end håndvåbnene, men de er absolut et bekendtskab værd. Begge viser de samfundets skyggeside, Kay Scarpetta er retsmediciner i Virginia og ubestikkelig i sin jagt på forbrydere, der tror at de døde ikke sladrer. For det gør de.
Kathy Mallory er et problematisk bekendtskab, både for de personer der omgås hende i bøgerne, og for hendes læsere. Vokset op som gadebarn i New York indtil hun var 10 år, hvor hun blev adopteret af en politibetjent, har hun en anden moralkodeks end den vi er vant til at møde i kriminalromanerne.
De nordiske
I Skandinavien er de norske kvinder de stærkeste. Kim Småge, der er en yngre generation end P.D. James, valgte at ansætte sin kvindelige hovedperson ved politiet ud fra den betragtning, at kvindelige privatdetektiver nok var for usandsynligt i Trondheim. Hun lader Anne-Kin Halvorsen have sine rødder i Trondheims arbejderkvarter, hvor hun selv stammer fra. Hendes samfundsengagement er udtalt, bøgerne er velskrevne og utroligt underholdende.
I Oslo har Anne-Kin en kollega, Hanne Wilhelmsen, der i lighed med Kate Martinelli lever i et lesbisk forhold, men gør sig endnu mere sårbar end denne, da hun ønsker at skjule det for sine kolleger. Forfatterinden, Anne Holt, kender Norges kriminelle miljø indgående, da hun er advokat, har været politifuldmægtig og var justitsminister i årene 1996-97. Hendes interesse for de små i samfundet, især børnene, er også udtalt.
Sverige er kommet stærkt på banen med chefen for kriminalredaktionen på Kvällspressen, Annika Bengtzon. Siden Liza Marklund sendte sin første bog, Nedtælling, på markedet i 1998, har hun gået sin sejrsgang i hele Skandinavien, den blev straks en bestseller, og det samme er tilfældet med de to efterfølgende: Paradiset og Hedebølge. Annika er en helt anden type end de andre, hun er en moderne kvinde med forpligtelser - over for mand og børn, over for gamle forældre, over for job og kolleger.
Dette var blot et lille udvalg, hvis du vil læse om flere detektiver med høje hæle og læbestift kan jeg anbefale følgende websider: Krimisiden og Women who wonder whodunit
Relaterede links:
Sue Grafton
Sarah Paretsky
Linda Barnes
Marcia Muller
Laurie R. King
Patricia Cornwell
Carol O'Connell
Kim Småge
Anne Holt
Liza Marklund
Sisters in Crime
BogWeb - 1. november 2001
Skribent
01 nov.01
Fra Marian Halcombe til Annika Bengtzon
skrevet af Marit Haugaard. Bibliotekar
Kvinderne har altid stået stærkt i kriminallitteraturen, bare tænk på Agatha Christie, Dorothy L. Sayers, Patricia Highsmith, Margery Allingham, P.D. James, Maj Sjöwall og vor egen Kirsten Holst - for blot at nævne nogle få. Men deres hovedpersoner er som regel mænd. I et interview i The Guardian (foråret 2001) siger P. D. James, at hun gerne ville have haft en kvindelig hovedperson, men følte ikke at tiden var moden da hun skrev sin første roman om Adam Dalglish (1962) . En kvinde i hans stilling hos Scotland Yard ville ikke være sandsynlig - dengang.
De første
Man kan finde enkelte forløbere for vor tids detektiver "med høje hæle". I 1860 udgav Wilkie Collins en gotisk gyser med en handlekraftig kvinde som hovedperson. Marian Halcombe aner at ikke alt er som det skal være med hendes halvsøsters kommende ægteskab og sætter alt ind på at redde hende. The Woman in White er desværre ikke oversat til dansk, men en filmatisering har været vist i dansk TV. Baronesse Orczy, kendt fra Den røde pimpernel, forsøgte sig også i begyndelsen af forrige århundrede med en række bøger om en vis "Lady Molly of Scotland Yard", men de er barmhjertigt gledet bort i glemslens tåger.
Det er umuligt at omtale alle de kvindelige detektiver, der er på banen i dag, så jeg vil blot nævne dem, jeg selv sætter størst pris på.
De amerikanske
Mit første bekendtskab var Kinsey Millhone, Sue Graftons hovedperson i alfabetbøgerne: A for alibi, B for bedrag, C for... o.s.v. Vi er nu (efteråret 2001) kommet til P for paranoia, og der er tegn i sol og måne til at vi når Z for ? (æ, ø og å findes jo ikke i Kinseys hjemland). Sue Grafton skrev den første bog efter en skilsmisse, hvor hun i den grad havde lyst til at myrde sin eks-mand, men blev enig med sig selv om at han ikke var værd en tur i den elektriske stol. I stedet for skrev hun om det og blev millionær. Ikke en dårlig hævn.
Kinsey er enspænder med en traumatisk oplevelse i barndommen, hun bor minimalt, kører folkevogn, lever nøjsomt, jogger langs stranden i Santa Teresa i Californien hvor hun bor, drikker hvidvin (Chardonnay) og gør rent 15 minutter hver aften. Hun har tidligere været ansat ved politiet, men fandt at rammerne strammede og gik solo. Det er lykkedes Sue Grafton at videreudvikle sin hovedperson; for hver bog man læser kender man lidt mere til hende selv, hendes baggrund - og holder lidt mere af hende.
Da der var for langt mellem bogstaverne, gik jeg i gang med V. I. Warshawski eller Vic for Victoria. Hun kan ikke fordrage sit feminine fornavn og foretrækker det noget mere androgyne V. I.; det er bedre for business at klienterne først opdager at hun er kvinde, når de står i døren. Som Kinsey er hun forældreløs, men ellers har hun åbenbart en stor familie, der dukker op, når de har brug for hendes (gratis) assistance. Hun bor i Chicago, jogger langs søen, drikker Johnny Walker Black Label og har en kæreste. Der er et udpræget samfundsengagement og solidaritet med de fattige og udstødte i bøgerne. Vics forfatter hedder Sara Paretsky, og hendes nyeste udgivelse på dansk om V. I. hedder Intet glemt og handler om Holocaust og forsikringssvindel.
Samfundsengagemenet deles af den rødhårede, rapkæftede Carlotta Carlyle fra Baltimore, tidligere ansat ved politiet og også med en fortid som taxa-chauffør. Hun har gode kontakter til sine gamle kolleger og et godt kendskab til byens kroge og afkroge, og hendes forfatter Linda Barnes beskriver nogle biljagter rundt i byen, der læner sig op ad French Connection. Hun bor i et arvet hus, som hun deler med en punker, en kat og en papegøje. Hun spiller volleyball på højt plan og er med i foreningen "Storesøstre", dvs. hun er voksenven for en colombiansk pige Paolina.
Sharon McCone, sagfører og medejer af sagførerkollektivet All Souls i San Francisco - senere solo -, var den første kvindelige detektiv i moderne kriminallitteratur. Hun dukkede op i romanen Edwin of the Iron Shoes fra 1977 af Marcia Muller og er still going strong, selv om de seneste bøger ikke har fundet nåde for de danske forlæggeres øjne. Og det er synd og skam.
Laurie R. King har to kvindelige detektiver, Mary Russell, der er Sherlock Holmes' lærling i Biavlerens lærling (se artikel om Sherlock Holmes her) og Kate Martinelli.
Kate er en af de få kvindelige detektiver, der er ansat ved politiet. Hendes makker, Al Hawkin, måtte i Et farligt talent lære at acceptere, både at hun trods sit køn er en god kollega, men også at hun er lesbisk. Kates seksualitet gør hende sårbar i relation til arbejdet, og hendes faste parforhold påvirkes derfor også stærkt. Hvis man læser bøgerne i kronologisk rækkefølge kan man tydelig se udviklingen - både på det professionelle og det private plan.
To andre spændende amerikanere er Kay Scarpetta (Patricia Cornwell) og Kathy Mallory (Carol O'Connell). De er efter min mening lidt tungere at læse, psykologien vejer tungere end håndvåbnene, men de er absolut et bekendtskab værd. Begge viser de samfundets skyggeside, Kay Scarpetta er retsmediciner i Virginia og ubestikkelig i sin jagt på forbrydere, der tror at de døde ikke sladrer. For det gør de.
Kathy Mallory er et problematisk bekendtskab, både for de personer der omgås hende i bøgerne, og for hendes læsere. Vokset op som gadebarn i New York indtil hun var 10 år, hvor hun blev adopteret af en politibetjent, har hun en anden moralkodeks end den vi er vant til at møde i kriminalromanerne.
De nordiske
I Skandinavien er de norske kvinder de stærkeste. Kim Småge, der er en yngre generation end P.D. James, valgte at ansætte sin kvindelige hovedperson ved politiet ud fra den betragtning, at kvindelige privatdetektiver nok var for usandsynligt i Trondheim. Hun lader Anne-Kin Halvorsen have sine rødder i Trondheims arbejderkvarter, hvor hun selv stammer fra. Hendes samfundsengagement er udtalt, bøgerne er velskrevne og utroligt underholdende.
I Oslo har Anne-Kin en kollega, Hanne Wilhelmsen, der i lighed med Kate Martinelli lever i et lesbisk forhold, men gør sig endnu mere sårbar end denne, da hun ønsker at skjule det for sine kolleger. Forfatterinden, Anne Holt, kender Norges kriminelle miljø indgående, da hun er advokat, har været politifuldmægtig og var justitsminister i årene 1996-97. Hendes interesse for de små i samfundet, især børnene, er også udtalt.
Sverige er kommet stærkt på banen med chefen for kriminalredaktionen på Kvällspressen, Annika Bengtzon. Siden Liza Marklund sendte sin første bog, Nedtælling, på markedet i 1998, har hun gået sin sejrsgang i hele Skandinavien, den blev straks en bestseller, og det samme er tilfældet med de to efterfølgende: Paradiset og Hedebølge. Annika er en helt anden type end de andre, hun er en moderne kvinde med forpligtelser - over for mand og børn, over for gamle forældre, over for job og kolleger.
Dette var blot et lille udvalg, hvis du vil læse om flere detektiver med høje hæle og læbestift kan jeg anbefale følgende websider: Krimisiden og Women who wonder whodunit
Relaterede links:
Sue Grafton
Sarah Paretsky
Linda Barnes
Marcia Muller
Laurie R. King
Patricia Cornwell
Carol O'Connell
Kim Småge
Anne Holt
Liza Marklund
Sisters in Crime
BogWeb - 1. november 2001
Kvinderne har altid stået stærkt i kriminallitteraturen, bare tænk på Agatha Christie, Dorothy L. Sayers, Patricia Highsmith, Margery Allingham, P.D. James, Maj Sjöwall og vor egen Kirsten Holst - for blot at nævne nogle få. Men deres hovedpersoner er som regel mænd. I et interview i The Guardian (foråret 2001) siger P. D. James, at hun gerne ville have haft en kvindelig hovedperson, men følte ikke at tiden var moden da hun skrev sin første roman om Adam Dalglish (1962) . En kvinde i hans stilling hos Scotland Yard ville ikke være sandsynlig - dengang.
De første
Man kan finde enkelte forløbere for vor tids detektiver "med høje hæle". I 1860 udgav Wilkie Collins en gotisk gyser med en handlekraftig kvinde som hovedperson. Marian Halcombe aner at ikke alt er som det skal være med hendes halvsøsters kommende ægteskab og sætter alt ind på at redde hende. The Woman in White er desværre ikke oversat til dansk, men en filmatisering har været vist i dansk TV. Baronesse Orczy, kendt fra Den røde pimpernel, forsøgte sig også i begyndelsen af forrige århundrede med en række bøger om en vis "Lady Molly of Scotland Yard", men de er barmhjertigt gledet bort i glemslens tåger.
Det er umuligt at omtale alle de kvindelige detektiver, der er på banen i dag, så jeg vil blot nævne dem, jeg selv sætter størst pris på.
De amerikanske
Mit første bekendtskab var Kinsey Millhone, Sue Graftons hovedperson i alfabetbøgerne: A for alibi, B for bedrag, C for... o.s.v. Vi er nu (efteråret 2001) kommet til P for paranoia, og der er tegn i sol og måne til at vi når Z for ? (æ, ø og å findes jo ikke i Kinseys hjemland). Sue Grafton skrev den første bog efter en skilsmisse, hvor hun i den grad havde lyst til at myrde sin eks-mand, men blev enig med sig selv om at han ikke var værd en tur i den elektriske stol. I stedet for skrev hun om det og blev millionær. Ikke en dårlig hævn.
Kinsey er enspænder med en traumatisk oplevelse i barndommen, hun bor minimalt, kører folkevogn, lever nøjsomt, jogger langs stranden i Santa Teresa i Californien hvor hun bor, drikker hvidvin (Chardonnay) og gør rent 15 minutter hver aften. Hun har tidligere været ansat ved politiet, men fandt at rammerne strammede og gik solo. Det er lykkedes Sue Grafton at videreudvikle sin hovedperson; for hver bog man læser kender man lidt mere til hende selv, hendes baggrund - og holder lidt mere af hende.
Da der var for langt mellem bogstaverne, gik jeg i gang med V. I. Warshawski eller Vic for Victoria. Hun kan ikke fordrage sit feminine fornavn og foretrækker det noget mere androgyne V. I.; det er bedre for business at klienterne først opdager at hun er kvinde, når de står i døren. Som Kinsey er hun forældreløs, men ellers har hun åbenbart en stor familie, der dukker op, når de har brug for hendes (gratis) assistance. Hun bor i Chicago, jogger langs søen, drikker Johnny Walker Black Label og har en kæreste. Der er et udpræget samfundsengagement og solidaritet med de fattige og udstødte i bøgerne. Vics forfatter hedder Sara Paretsky, og hendes nyeste udgivelse på dansk om V. I. hedder Intet glemt og handler om Holocaust og forsikringssvindel.
Samfundsengagemenet deles af den rødhårede, rapkæftede Carlotta Carlyle fra Baltimore, tidligere ansat ved politiet og også med en fortid som taxa-chauffør. Hun har gode kontakter til sine gamle kolleger og et godt kendskab til byens kroge og afkroge, og hendes forfatter Linda Barnes beskriver nogle biljagter rundt i byen, der læner sig op ad French Connection. Hun bor i et arvet hus, som hun deler med en punker, en kat og en papegøje. Hun spiller volleyball på højt plan og er med i foreningen "Storesøstre", dvs. hun er voksenven for en colombiansk pige Paolina.
Sharon McCone, sagfører og medejer af sagførerkollektivet All Souls i San Francisco - senere solo -, var den første kvindelige detektiv i moderne kriminallitteratur. Hun dukkede op i romanen Edwin of the Iron Shoes fra 1977 af Marcia Muller og er still going strong, selv om de seneste bøger ikke har fundet nåde for de danske forlæggeres øjne. Og det er synd og skam.
Laurie R. King har to kvindelige detektiver, Mary Russell, der er Sherlock Holmes' lærling i Biavlerens lærling (se artikel om Sherlock Holmes her) og Kate Martinelli.
Kate er en af de få kvindelige detektiver, der er ansat ved politiet. Hendes makker, Al Hawkin, måtte i Et farligt talent lære at acceptere, både at hun trods sit køn er en god kollega, men også at hun er lesbisk. Kates seksualitet gør hende sårbar i relation til arbejdet, og hendes faste parforhold påvirkes derfor også stærkt. Hvis man læser bøgerne i kronologisk rækkefølge kan man tydelig se udviklingen - både på det professionelle og det private plan.
To andre spændende amerikanere er Kay Scarpetta (Patricia Cornwell) og Kathy Mallory (Carol O'Connell). De er efter min mening lidt tungere at læse, psykologien vejer tungere end håndvåbnene, men de er absolut et bekendtskab værd. Begge viser de samfundets skyggeside, Kay Scarpetta er retsmediciner i Virginia og ubestikkelig i sin jagt på forbrydere, der tror at de døde ikke sladrer. For det gør de.
Kathy Mallory er et problematisk bekendtskab, både for de personer der omgås hende i bøgerne, og for hendes læsere. Vokset op som gadebarn i New York indtil hun var 10 år, hvor hun blev adopteret af en politibetjent, har hun en anden moralkodeks end den vi er vant til at møde i kriminalromanerne.
De nordiske
I Skandinavien er de norske kvinder de stærkeste. Kim Småge, der er en yngre generation end P.D. James, valgte at ansætte sin kvindelige hovedperson ved politiet ud fra den betragtning, at kvindelige privatdetektiver nok var for usandsynligt i Trondheim. Hun lader Anne-Kin Halvorsen have sine rødder i Trondheims arbejderkvarter, hvor hun selv stammer fra. Hendes samfundsengagement er udtalt, bøgerne er velskrevne og utroligt underholdende.
I Oslo har Anne-Kin en kollega, Hanne Wilhelmsen, der i lighed med Kate Martinelli lever i et lesbisk forhold, men gør sig endnu mere sårbar end denne, da hun ønsker at skjule det for sine kolleger. Forfatterinden, Anne Holt, kender Norges kriminelle miljø indgående, da hun er advokat, har været politifuldmægtig og var justitsminister i årene 1996-97. Hendes interesse for de små i samfundet, især børnene, er også udtalt.
Sverige er kommet stærkt på banen med chefen for kriminalredaktionen på Kvällspressen, Annika Bengtzon. Siden Liza Marklund sendte sin første bog, Nedtælling, på markedet i 1998, har hun gået sin sejrsgang i hele Skandinavien, den blev straks en bestseller, og det samme er tilfældet med de to efterfølgende: Paradiset og Hedebølge. Annika er en helt anden type end de andre, hun er en moderne kvinde med forpligtelser - over for mand og børn, over for gamle forældre, over for job og kolleger.
Dette var blot et lille udvalg, hvis du vil læse om flere detektiver med høje hæle og læbestift kan jeg anbefale følgende websider: Krimisiden og Women who wonder whodunit
Relaterede links:
Sue Grafton
Sarah Paretsky
Linda Barnes
Marcia Muller
Laurie R. King
Patricia Cornwell
Carol O'Connell
Kim Småge
Anne Holt
Liza Marklund
Sisters in Crime
BogWeb - 1. november 2001
Kommentarer