Lone Frank er nomineret til Læsernes Bogpris for sine tankevækkende undersøgelser af kærligheden i ’Størst af alt’
I Lone Franks Størst af alt fortæller hun om, hvordan hun først går helt i stå, da hun tidligt mister sin mand til kræften, men hvordan hun efter en tid beslutter sig for at undersøge, hvad kærligheden i virkeligheden er, og hvad det betyder at miste den.
Lone Frank er en videnskabsjournalist af bedste klasse, når hun opsøger relevante forskere ude i verden, så vi som læsere bliver præsenteret for den fremmeste forskning. Vi kommer godt omkring biologien og forskningen i for eksempel de enzymer, der sættes i gang, når de store følelser tager over. Vi lærer om de bånd, der knyttes mellem børn og forældre, kærlighed mellem partnere og kærlighed til ting som kunst og religion.
Lone Frank har med sine tankevækkende undersøgelser af kærligheden i ’Størst af alt’ på alle måder fortjent at blive nomineret til Læsernes Bogpris.
- Og Lone Frank, hvad betyder det så for dig at være nomineret til Læsernes Bogpris?
”Nomineringen er et skulderklap, som glæder mig meget af flere grunde. For det første betyder det meget for mig, at der ikke er tale om en pris for ‘faglitteratur’ men simpelthen en bogpris. Jeg synes, der er en mærkelig skelnen mellem skønlitteratur, og det vi på dansk kalder faglitteratur, dvs. nonfiktion. Jeg skriver det, man på engelsk kalder litterær non-fiktion, og det er litteratur, lige så vel som fiktionen er det. Jeg bestræber mig på at frembringe en læseoplevelse, ganske som en roman er det. Det er ærefuldt at blive nomineret til en pris, som uddeles af læserne. Min bog har fået fine anmeldelser af professionelle bogfolk og litterater, men jeg skriver til en bred skare af læsere med forskellige baggrunde. Og det er læsernes tilkendegivelser, der fortæller, hvorvidt mit projekt er lykkedes.”
- Hvad fik dig til at skrive bogen?
”Jeg skriver altid ud fra en personlig undren og ud fra nogle spørgsmål, som jeg stiller til mig selv og til verden. At skrive bøger er en læreproces for mig, og det betyder også, at jeg aldrig har svaret, når jeg går i gang. ’Størst af alt’ voksede ud af min fornemmelse af, at jeg ikke vidste nok om kærlighed. Her tænker jeg ikke kun på egne oplevelser og erfaringer med kærlighed, men også på viden om kærlighed som naturfænomen. Det er jo én ting at gå rundt med sine egne mavefornemmelser af, hvad kærlighed er, og hvordan den udspiller - og måske fantasier om, hvordan man ville ønske, at den udspillede sig. Men noget andet er at forstå, hvordan det individuelle forholder sig til noget mere generelt og almenmenneskeligt.”
- Når du bladrer din bog igennem, hvad synes du så, at en ny læser kan glæde sig mest til?
”At møde et anderledes og nyt syn på kærlighed. Ved at blande en personlig fortælling med både en psykologisk tilgang og vinkler man ikke får serveret hver dag, og som for mange vil være helt nye. Det er, når noget støder an mod det vanlige, at man lige skal tænke en ekstra gang.
Der er samtidig noget at hente i bogens dyk ned i min egen historie. Ikke fordi den er min, men fordi jeg tilfældigvis har oplevet og kan beskrive hændelser og forhold, som rammer mange, men som vi ikke så ofte taler om. Sådan noget som jalousi mellem søskende, ulige fordeling af kærlighed indenfor familien og den dybe sorg ved at miste sin elskede. Det er forhold, som jeg beskriver indefra, men som jeg samtidig forholder mig til gennem den videnskab, der er på området. Endelig håber jeg, at mange læsere vil opleve min nøgternhed som et frisk pust. Jeg synes livet er mest interessant og lettest at bære, når man ser det lige i øjnene, og når jeg skriver, går jeg langt uden om sentimentalitet. Store følelser ligger bedst mellem linjerne, og faktisk mener jeg, at man som læser ofte berøres dybere af det, som man fornemmer i en tekst, men som ikke siges demonstrativt.”
Foto: Pernille Ringsing
Kommentarer