Et spark af en kollega gjorde udslaget - journalist Julie Hastrup folder sig ud som krimiforfatter med 'En torn i øjet'.
Jeg har læst at du fik "et kærligt spark ud af dvalen" af en kollega - hvordan kom du hertil, hvor du har udgivet din første roman?
Jeg har altid gerne ville skrive og har altid skrevet. Jeg elskede stil i skolen, og sad også jævnligt efter skole med en veninde og skrev lange historier som vi læste højt fra hinanden. Jeg proklamerede som ni-årig at jeg gerne ville være forfatter så lysten til at skrive har altid været der. Den lyst var også årsagen til, at jeg søgte ind på Danmarks Journalisthøjskole og uddannede mig til journalist. Jeg kom dog ikke til at skrive – ironisk nok – fordi tilfældigheder gjorde, at det blev tv jeg skulle beskæftige mig med de næste mange år. For et par år siden var muligheden for at afprøve min drøm der lige pludselig, og så gik jeg for alvor i gang med at skrive. Men krimien har ikke været helt ligetil at skrive. Jeg startede lidt, havde ideen og skrev måske 80 sider for så at gå helt i stå i flere måneder, langsomt få troen på at det måske nok kunne lade sig gøre og så gå i gang igen. Til sidst sagde en god veninde og kollega, at nu SKULLE jeg altså skrive krimien færdig for den fortjente at blive udgivet og det gjorde jeg så. Det var det kærlige spark ud af dvalen.
Mht. udgivelse har jeg været enormt privilegeret for ad omveje havde flere forlag hørt om mig og min krimi, og derfor er jeg blevet kontaktet og har altså ikke selv skulle den lange og ofte hårde vej med at sende manus rundt til diverse forlag.
Og hvorfor en krimi? Hvad er det, der er så spændende ved mord?
Mordet har alle dage fascineret – og det er forståeligt for mordet er den ulitmative forbrydelse der bryder med alle normer. Der er ofte de store følelser på spil når man begår et mord – følelser som jalousi, begær, sex, hævn, ære skam osv – følelser som vi alle kan forholde os til.
Jeg synes personligt at det er spændende at forstå hvorfor – hvorfor gør morderen som vedkommende gør – det er vel forsøget på at forstå det onde.
Krimien skal først og fremmest være god underholdning, et break i vores fortravlede hverdag – men i dag har krimien udviklet sig til mere en blot en krimi – den er blevet et stykke samtidshistorie og det er vel også derfor at den er blevet så populær – læseren skal kunne genkende sin samtid i den.
Du har valgt at din "detektiv" skal være en kvinde, Rebekka Holm, Politiets rejsehold - hvorfor en kvinde?
Jeg er selv kvinde og det falder mig mest naturligt at beskrive det kvindelige univers, men jeg vil da ikke afvise at jeg en dag vil skrive en bog med en mandlig hovedperson. Foreløbig gælder det dog Rebekka Holm.
Du har ligeledes fastlagt, at det skal blive til en serie - hvorfor? ... Og har du også tal på hvor mange det skal blive til?
Jeg kan godt selv lide serier – helt banalt – fordi man kommer til at kende figurerne godt, holde af dem og interessere sig for deres videre udvikling. Jeg har det på samme måde med tv-serier ( både krimi o.a ) at hvis hovedpersonerne holder og historierne generelt fænger er det klart et plus at der kommer en fortsættelse. Så går jeg selv og glæder mig til at se hvad der nu kommer til at ske i den næste bog/afsnit – dels over selve den afsluttede handling men også over personernes videre færden.
For mig personligt vil det at skrive en serie give store muligheder for at arbejde med figuren og udvikle den ved siden af krimiplottet som jo afsluttes hver gang og det er sjovt og udfordrende, og jeg tror at karakteren bliver mere hel og nærværende - jo bedre forfatteren/læseren lærer dem at kende.
Jeg vil skrive om Rebekka lige så længe jeg synes at det er spændende og udfordrende for mig. Hvor mange bøger det bliver til ved jeg af gode grunde ikke – men foreløbig har jeg mange ideer og planer for Rebekkas fremtid.
'En torn i øjet' foregår i Ringkøbing og emmer af en vis provins-melankoli. Vil vi med dine bøger komme rundt i landet? .... og vil 'tonen' forsætte?
Min kommende bog – Det blinde punkt – foregår her i København hvor jeg bor – og jeg glæder mig til at beskrive et miljø som jeg selv kender rigtig godt. Den tredje bog har forbindelser til USA – så Rebekka kommer lidt omkring, men jeg tror at hendes kommende hovedsæde bliver her i København. Men indimellem er hun jo i Ringkøbing, det er hendes barndomsby og hendes forældre bor der stadig. Og Michael.
Mht. skrivestilen – En torn i øjet er jo min debutroman og tonen er min – men selvfølgelig er der tale om "work in progress" – jeg har allerede lært en masse ved at få denne roman udgivet og udviklingen vil jo fortsætte fremover.
Og nu det er en krimi - har du forbilleder i genren?
Jeg synes at der er rigtig mange dygtige krimiforfattere i Norden, men hvis jeg skal fremhæve nogle som jeg holder meget af må det blive svenskerne Håkan Nesser, Karin Alvtegen og Åsa Larsson og engelske Simon Beckett. Smukke og nervepirrende bøger.
Kommentarer