Anmeldelse
Det blinde punkt af Julie Hastrup
- Log ind for at skrive kommentarer
Julie Hastrup er tilbage i en forrygende stil med fortsættelsen til bestsellerromanen 'En torn i øjet', som bringer hende op på niveau med de bedste kvindelige krimiforfattere for tiden.
En varm sommermorgen findes den kendte socialrådgiver Kissi Schack myrdet og maltrakteret på kastellet i København. Samtidig rystes byen af en række brutale voldtægter, som ligner tidligere voldtægter i Sverige. Der er ingen tvivl om at gerningsmanden er den samme, men hvem er han, og hvorfor bliver han ved?
Rebecca Holm er tilbage i København, og har skiftet job fra Rejseholdet til efterforsker ved Københavns Politi. Hun bliver sat til at opklare mordet på Kissi Schack, men involveres også i efterforskningen af voldtægterne.
Rebecca er som altid dedikeret til sit arbejde, men plages også af tanker om sit privatliv. Er hun forelsket i sin kæreste, eller er hun mere tiltrukket af sin nye svenske kollega? Er det biologiske ur ved at begynde at tikke, eller er hun bare den type der vil vie sit liv til arbejdet?
Man hører ofte om ”den svære toér”. Dette problem er Julie Hastrup tilsyneladende ikke løbet ind i, for hvis første del af serien om Rebecca Holm var spændende, så var det vand ved siden af denne anden del. Julie Hastrup forstår virkelig at holde sin læser fanget, og 'Det blinde punkt' er utroligt svær at lægge fra sig.
Jeg vil uden at tøve sammenligne Julie Hastrups bøger med andre krimier af ”de store kvinder” især Camilla Läckberg og Mari Jungstedt. Så hvis man er vild med nordiske krimigys, med stærke kvindelige hovedpersoner, så vil Julie Hastrups bøger være en sand fornøjelse.
Julie Hastrup er uddannet journalist, og har blandt andet arbejdet på Danmarks Radio. I 2009 debuterede hun med 'En torn i øjet', og er i dag fuldtidsforfatter.

Kommentarer