Hvorfor bliver Sherlock Holmes ved med at være så populær generation efter generation? Hvilken af historierne om mesterdetektiven skal man læse og lever Sherlock Holmes stadig? Få svar på det og meget mere når vi spørger tre Sherlock Holmes kendere, der ikke blot er fans til fingerspidserne, men hvor Sherlock Holmes også fylder både fagligt og privat.
Vi har stillet tre Sherlock Holmes eksperter og fans en række spørgsmål om mesterdetektiven. I første del af artiklen fokuserer vi på den moderne Sherlock Holmes og spørger bl.a., hvordan de tre kendere ser Sherlock Holmes i nutiden, mens den anden fokuserer på eksperternes egne personlige favoritter i Sherlock Holmes universet.
Palle Schantz Lauridsen (PSL) er lektor, Ph.D. ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på
Københavns Universitet og forfatter til den nylig udkomne bog Sherlock Holmes i Danmark. I bogen fortæller Schantz Lauridsen først og fremmest Sherlock Holmes’ danske historie. Danmark var nemlig – sammen med Norge og Sverige – det første land, der tog Sherlock Holmes til sig. Mesterdetektiven fik hurtigt et rigt liv. Doyles historier udkom som avisføljetoner og i bogform, der blev spillet Sherlock Holmes-stykker på teatret, og Nordisk Film skabte nogle af verdens første Holmes-film.
Jens Byskov Jensen (JBJ) er præsident for Sherlock Holmes klubben i Danmark. Klubben har pt. 60 medlemmer og er for alle elskere af Sherlock Holmes, men det kræves at medlemmerne har en omfattende viden om Holmes og at der bidrages til forskningen i Danmark. Så det er en ret vidende flok Sherlock Holmes fans han er formand for.
Dennis Jürgensen (DJ) er forfatter og en af Danmarks mest kendte børne- og ungdomsforfattere. Jürgensen har udgivet over 60 titler, primært inden for genrene fantasy, science fiction og horror – og der er næppe et barn der ikke kender hans navn. Jürgensen har skrevet novellen Besøg hos Mr. Sherlock Holmes til temaet.
Den moderne Sherlock Holmes
Hvorfor er vi i dag stadig så fascinerede af Sherlock Holmes. Det er som om, der kan blive ved at videreudvikles på karakteren? Og han er til stadighed er et hit blandt alle aldre og typer?
JBJ: Det er måske et spørgsmål om karakterens kvalitet. Og så er han jo ikke død - i Sherlock Holmes Klubben mener vi, Holmes lever i bedste velgående ;-) Hans nekrolog har i hvert fald endnu ikke været bragt i The Times. Holmes er ikke altid et hit, men han er "in" for tiden og i mediernes søgelys. Der er dog bølgedale i berømmelsen, hvor det går op og ned. Han var fx meget oppe i tiden i 1960'erne - så dalede interessen lidt for så at vende tilbage med Jeremy Brett i 1980'erne.
DJ: Sherlock Holmes er et begreb. Der er næppe mange mennesker i verden, som ikke har hørt om ham, og en del tror at han har levet. (”Og naturligvis har han dét,” siger hardcore Sherlockanere). Man bruger f.eks. udtrykket: ”Han er en ren Sherlock Holmes”, og så er ingen i tvivl om, hvad der menes.
Holmes hører ind under kategorien af fiktive supermennesker, som vi gerne forsøger at spejle os i eller ville ønske at vi selv var, som eksempelvis James Bond og Batman, der også på hver sin måde kæmper den gode sags tjeneste. De er arketyper som ikke forandrer sig og udgør dermed et stabilt fundament i en omskiftelig verden.
PSL: Der er mange uklarheder hos Conan Doyle, som hele tiden kan bearbejdes i nye kulturelle sammenhænge. Holmes’ forhold til kvinder er ét af dem, forholdet mellem ham og Watson er et andet. Spørgsmålet om, hvor afhængig han er af stoffer, har interesseret mange i tidens løb. Det der fascinerer sådan ved Sherlock Holmes er især karaktererne Holmes og Watson og relationen mellem dem. For andre er det det victorianske England, som det skildres hos Conan Doyle, der fascinerer; men den går jo ikke med serien Sherlock, der foregår NU. Når først man har lært universet at kende – ved at læse et par historier eller ved at se et par afsnit af en tv-serie - så kender man det, og kan glædes over gentagelser og variationer. At møde Holmes og Watson er som at møde gamle venner. Det er altid lidt det samme, men der er også altid noget nyt.
Hvordan bidrager stilen og de nye skuespillere i hhv. filmen Sherlock Holmes (med Robert Downey Jr.) og serien Sherlock (med Benedict Cumberbatch) til billedet af Sherlock Holmes, ændrer det synet på den klassiske detektivkarakter?
JBJ: Jeg mener ikke, det ændrer synet på den klassiske Holmes, men det sætter givetvis fokus på andre facetter i Holmes' karakter, end de der oftest er blevet fremhævet i tidligere portrætteringer. Downey Jr. er lidt mere voldelig end f.eks. Basil Rathbone, men i historien om The Solitary Cyclist slås Holmes, så det ligger i historierne.
DJ: Det er ikke fortolkninger, der siger mig noget. Sherlock Holmes kører i bil, sender sms’er fra sin telefon og går på internettet. Det giver ingen mening. Holmes lever i victoriatiden med den forhåndenværende videnskabs muligheder. En stor del af nydelsen ved Sherlock Holmes handler om stemningen fra den periode; Londontåge, hestevogne, opiumshuler, kaminild, brevskrivning, skandaler, gamle slotte- og herregårde og damsels in distress.
PSL: Både Robert Downey Jr. og Benedict Cumberbatch – og produktionsholdet bag dem – har føjet mere humor, mere psykologisk dybde og et større actionpræg til Holmes, end vi traditionelt forbinder ham med. Og det har de faktisk hjemmel til i Conan Doyles gamle historier, hvor Watson fortæller, at Holmes har færdigheder i singlestick (en slags fægtning med en kæp), boksning og fægtning, og at han bruger sine færdigheder i japansk kampsport, da han overvinder professor Moriarty i den berømte kamp ved Reichenbach-vandfaldet i Schweiz. Holmes er også hurtig og adræt, når det er nødvendigt, men vi har nok en tendens til at se ham om den kølige, let livstrætte tænker. Både Downey Jr. og Cumberbatch har understreget actionelementet i hans karakter. Begge fremstiller også Holmes’ stofmisbrug og hans besynderlige forhold til kvinder (og mænd) meget mere markant, end vi plejer at se.
Hvad er det bøgerne kan ift. tv-serien? Der bliver ved at komme nye udgivelser, senest er alle fortællingerne genudgivet på Rosenkilde & Bahnhof i 9 bind, men indholdet i dem er jo stadig det samme?
JBJ: Film og tv bliver aldrig det samme som bøgerne! I hvert fald ikke hvis man sammenligner med den nye tv-serie Sherlock. Her er episoderne højst inspireret af de oprindelige historier. Men generelt kan bøger aldrig erstattes af film eller tv. Når man læser en bog, danner man sig sit eget billede - ens forestillingsevne aktiveres. Det gør den ikke på film eller tv i samme grad.
DJ: Conan Doyle’s historier er selve grundfjeldet, hvorpå alle pasticherne, tv-serierne, hørespillene og filmene står, så naturligvis er de evig gyldige. Selv de fortolkninger som ligger længst væk fra Conanen, tager udgangspunkt i en eller flere dele af den, og Sherlockanere over hele verden fortsætter med at analyse selve DNA-materialet, hvorfra Sherlock Holmes udspringer, så naturligvis vil historierne fortsætte med at komme i nye udgaver, men med samme tekst.
PSL: Det er rigtigt, men det er en bedre oversættelse – og den første samlede – vi har på dansk. En af de helt store forskelle er, at Conan Doyles fortællinger – på nær et par stykker – har Watson som fortæller, og at vi dermed kun lærer Holmes at kende gennem Watsons øjne.
Hvordan vil du karakterisere forholdet mellem Dr. Watson og Sherlock Holmes?
JBJ: Venskabeligt.
DJ: Som et venskab mellem to gentlemen fra en tid, hvor en mand var en mand og et ord var et ord. I perioder sættes Watsons tålmodighed på prøve, når Holmes filer på violinen eller fylder stuen med røg efter sine kemiske eksperimenter, men han værdsætter og forstår Holmes’ geni. Holmes på sin side stoler 100% på Watson og betragter ham uden tvivl som sin bedste – og eneste? – ven.
PSL: De er først og fremmest gode venner. Uadskillelige og fyldt en ofte uudtalt respekt for og kærlighed til hinanden. I de victorianske fortællinger fra Conan Doyles hånd finder det dybe venskab et diskret og underspillet udtryk; i filmene med Robert Downey Jr. som Holmes og Jude Law som Watson opfører de sig som et gammelt ægtepar, men der er også elementer af bromance over det. Sherlock handler dybest set om forholdet mellem John og Sherlock. Til at begynde med troede mange fans, at vi skulle se en homoseksuel Holmes, og der var og er meget fanfiktion, der arbejder videre langs dén tangent.
Sherlock Holmes-eksperternes favoritter
Hvor stammer din interesse for Sherlock fra?
JBJ: Min interesse blev for alvor vakt, da jeg læste bogen Baker Street Byways af Holroyd. Den kan anbefales.
DJ: Jeg opdagede Sherlock Holmes allerede som barn. Mit første møde – som jeg husker det – var netop filmen The Hound of the Baskervilles fra 1939 med Basil Rathbone som Sherlock Holmes. Jeg fik senere bogen i en letlæsningudgave på dansk, og herfra gik det slag i slag med at læse flere historier og se alle de film og tv-udgaver jeg kunne komme i nærheden af. Ole Krølls danske hørespil, Baskervillehunden er i øvrigt fremragende og kan anbefales. Stemningen er helt i top med Hardy Rafn som Holmes og Jesper Langberg som Watson. Watsons baggrund i Indien beskrives også flot.
PSL: Måske den oprindelig stammer fra et gammelt Anders And-blad (der findes flere korte Disney-historier, der leger med Holmes-karaktererne) eller senere fra Rosens navn af Umberto Eco, hvor hovedpersonen er en middelalderens Sherlock Holmes: Det er ikke for ingenting, han hedder William af Baskerville, og hans hjælper hedder Adso. Og så synes jeg, jeg har kendt historierne altid. Siden min studietid har jeg haft en engelsk udgave af de samlede historier, og den har jeg læst i med meget jævne mellemrum. De seneste år har jeg arbejdet professionelt med Holmes som eksempel på, hvordan en karakter og et univers kan bearbejdes i en moderne mediekultur (jf. min bog om Sherlock Holmes i Danmark).
Hvilken af fortællingerne om Sherlock er din favorit? – og hvorfor?
JBJ: The Bruce Partington Plans er én af mine favoritter, fordi jeg elsker stemningen omkring undergrundsbanen i London.
DJ: The Hound of the Baskervilles. Den har alle elementerne af suspence, uhygge og mysterier. Optakten med legenden om forbandelsen over Baskervilleslægten og den famøse spøgelseshund til beskrivelserne af Dartmoorheden med de dødsensfarlige sumpe, en undsluppen straffefange (en morder), den lysende kæmpehund, nattevandringer på heden og meget andet gør det til en af de bedste suspensehistorier, der nogensinde er skrevet.
PSL: Jeg har to, som faktisk er de første Holmes-noveller, Conan Doyle skrev, efter de første to romaner (Et studie i rødt og De fires tegn). I Eventyret (The Adventure) og Skandale i Bøhmen filosoferer Watson over Holmes’ forhold til kvinder, og vi møder en Holmes, der muntrer sig med forklædninger og som bliver gennemskuet af den kvindelige hovedperson, Irene Adler. Vi møder også den kølige Holmes, der ikke skeler til ydre stand, men til indre kvaliteter, når han skal vurdere mennesker. Plottet i De rødhåredes forening er det sjoveste, Conan Doyle fandt på. En mand bliver ansat som sekretær for De rødhåredes forening, fordi han har et helt usædvanligt flot rødt hår. Arbejdet er fuldstændig meningsløst og består i at skrive Encyclopedia Brittanica af fra A-Z.
Har du en personlig favorit blandt de skuespillere der har spillet Sherlock Holmes?
JBJ: Min personlige favorit er Jeremy Brett - især de tidlige episoder. Jeg tror ikke, der kommer nye perspektiver på karakteren - de har altid været der, hvis man læser de oprindelige historier.
DJ: For mig er Jeremy Brett den ultimative Sherlock Holmes, og han bliver aldrig overgået. Brett spiller ikke Holmes, han er Holmes. Derudover synes jeg at GRANADA’s filmatisering af historierne er yderst tro mod oplægget og spækket med første klasses gæsteskuespillere, et meget flot victoriansk design og en intensitet, som gør hver film til en nydelse. Musikken er også helt i top. Det eneste jeg beklager er at Jeremy Brett ikke nåede at indspille hele Conanen.
PSL: Jeg har en stor svaghed for Benedict Cumberbatchs Sherlock. Der kommer meget sjov – og også en del pinlige situationer – ud af hans manglende forståelse for almindelige menneskelige følelser. Jeremy Brett var tit fremragende (fx i Den blå karfunkel), men der er udfald i blandt de 41 episoder, han nåede at medvirke i.
Kommentarer