'Vivian' af Christina Hesselholdt og 'Erindring om kærligheden' af Kirsten Thorup er de stærke danske kandidater til Nordisk Råds litteraturpris 2017.
Se hvem der er nomineret fra de andre nordiske lande her.
Vivian af Christina Hesselholdt
Christina Hesselholdt er nomineret for sin originale og eksperimenterende roman Vivian om den gådefulde gadefotograf Vivian Maier (1926-2009). Vivian ernærede sig som barnepige for amerikanske familier fra 1950’erne og frem, mens hun tog tusindvis af fotografier af mennesker fra alle samfundslag på gaderne i Chicago og New York. Romanen giver et fragmenteret billede af en både excentrisk og kontrolleret kunstner, en enspænder og samler, der først blev berømt efter sin død - og nærmest ved en tilfældighed. Vivian fremstår således som en kontrast til nutidens mediemenneske, hvor selveksponering mere er reglen end undtagelsen.
Romanen fortælles af Vivian og af en vifte af personer, der var omkring hende og fremstår som en polyfoni af stemmer: Blandt andre moderens, faderens og pigen Ellens, suppleret af fortællerens, der konstant driver gæk med læseren ved at blande sig og prøve på at forklare, hvordan tingene hænger sammen. Hesselholdt er en overbevisende stilist, og romanen skriver sig overlegent ind i en af tidens nye tendenser, nemlig i romanform at skildre en autentisk person og sætte nye standarder for, hvordan fakta og fiktion kombineres via en elegant leg med fortællerrollen.
Man kan sige at Hesselholdt konstruerer karakteren Vivian med udgangspunkt i det stof, som hun har fundet om Maier. Med afsæt i den moderne kunstnermyte kommer hun via sine eksperimenterende sætningskonstruktioner i dialog med den kunstner, hun skildrer. Og det gør hun særdeles overbevisende i dette mesterværk af en roman!
Christina Hesselholdt har siden sin debut i 1981 eksperimenteret med prosagenren i en lang række værker.
Læs her nomineringsgrundlaget fra den danske komité for Nordisk Råds Litteraturpris
Læs Litteratursidens anmeldelse
Erindring om kærligheden af Kirsten Thorup
Kirsten Thorup er nomineret for sin hudløse roman Erindring om kærligheden, hvor nerven er konflikterne i det livslange forhold mellem en mor og datter. Da kvinden Tara får barnet Siri og forsøger at opbygge en familie, formår hun ikke at skabe stabilitet og tryghed. Det betyder, at Siri i perioder bliver fjernet. Romanens skildring af Taras og datteren Siris ulidelige kampe tegner samtidig et skarpt billede af Taras sociale deroute fra lovende skuespiller til et liv på gaden, da hun ikke formåer at skelne mellem sine roller og sig selv.
Tara forstår først sent, hvorfor hun aldrig havde opnået ’det gode liv’. Det var simpelthen ikke det liv, hun ønskede for sig selv, men det var det liv, Siri havde savnet i barndommen. Mor og datter når dog hinanden til sidst gennem kunsten. Ud over at romanen på overbevisende og stærkt bevægende måde kobler det personlige og det politiske, viser den de skred, der er sket i vores samfund fra 1970’erne frem til i dag. For i forsøget på at nå datteren, bevæger hun sig igennem et utal af forskellige miljøer.
På den måde skildrer bogen de strømninger, tanker og idéer, der har præget Danmark de sidste 40 år. Vi hører således om Israel/Palæstina-konflikten, de vensteorienterede kollektiver, Balkan-krigene og COP15. Romanen er derfor også en aktuel, engageret og kritisk samfundsroman, da den skildrer udviklingen fra velfærdsland til et land, hvor der ikke er plads til mennesker, som lever på kanten.
Kirsten Thorup debuterede i 1967 og kan dermed fejre 50 års forfatterjubilæum i år.
Læs nomineringsgrundlaget fra den danske komité for Nordisk Råds Litteraturpris
Læs Litteratursidens anmeldelse
To tendenser i dansk litteratur lige nu
De to romaner er blandt de bedste danske romaner i 2016, de har begge en kvinde i centrum og rækker begge bagud i tiden. Samtidig afspejler de to litterære tendenser fra sidste år.
En af de vigtigste tematiske tendenser de seneste sæsoner er familieromanen, som viser de familiedramaer, der har mærket en familie gennem årtier Flere af årets familieromaner kredser om kvinder, som har svært ved at være mødre, og det er netop kendetegnende for Tara i Erindring om kærligheden. Disse hudløse og inderlige fremstillinger af kvinder, som har svært ved at håndtere moderrollen, er en befriende kontrast til den speltmor, der fremstilles på de sociale medier.
En anden tendens er bøger, der sætter via et mix af fiktion og fakta forsøger at vise hidtil ukendte sider af en ofte gådefuld person, som jo netop er tilfældet med Vivian af Hesselholdt. Hvad er virkelighed, og hvad er fiktion? En vifte af sidste årets romaner handler om historiske personer, men er skrevet som fiktion baseret på historiens kendsgerninger.
Netop spørgsmålet om grænsen mellem fiktion og virkelighed er også aktuelt i forbindelse med den norske nominerede, Vigdis Hjorth. Romanen 'Arv og miljø' har indbragt forfatteren Bokhandlerprisen 2016, ligesom den har affødt en heftig diskussion om, hvor tæt forfattere kan gå på virkeligheden.
Uddeling af Nordisk Råds Lltteraturpris
Ud over de danske nominerede er kandidaterne fra de andre nordiske lande offentliggjort I dag. Læs om alle de 12 nominerede her. Offentliggørelsen og overrækkelsen af prisen, der er på 350.000 kroner, finder sted i Helsinki i Finland den 1. november.
Den samme aften som nomineringen fandt sted, kunne man møde de danske kandidater til et arrangement på Kulturværftet i Helsingør. Læs hele reportagen fra aftenen her. Begge romaner er også nominerede til DR Romanprisen 2017. Vivian af Christina Hesselholdt bliver diskuteret i DR Romanklubben i april.
Sidste års vandt den svenske lyriker Katarina Frostenson prisen, og de fornemme danske nominerede var lyrikerne Klaus Høeck for Legacy og Bjørn Rasmussen for Ming.
Danmark modtog senest prisen i 2013 med romanen Profeterne i Evighedsfjorden af Kim Leine og før det modtog Naja Marie Aidt prisen i 2008 for novellesamlingen Bavian. Læs om alle de tidligere vindere, der er oversat til dansk her.
Kommentarer