Siden filmens barndom har litteraturen været storleverandør af historier til det stedse mere grådige billedemedie. Der er ingen tegn på, at tendensen er aftagende.
Hvorfor skriver man ikke sine egne historier, når der blandt fagfolk såvel som filmkritikere er bred enighed om, at de bedste film baserer sig på originale manuskripter? Ifølge den amerikanske manuskriptekspert Linda Seger er en stor del gemen dovenskab.
Også mange danske filminstruktører har brugt manuskripter lavet på grundlag af danske romaner. Jeg vælger at tro at det ikke er på grund af dovenskab - men jeg tror snarere, at instruktørerne er blevet inspireret af de gode romaner.
Filmatiseringerne er mere eller mindre vellykkede. En instruktør som Bille August modtog en Oscar og De gyldne Palmer for filmatiseringen af Pelle Erobreren, hvorimod hans filmatisering af Frøken Smillas fornemmelse for sne fik mindre gode anmeldelser. Endnu en dansk filminstruktør har fået en Oscar for filmatiseringen af et dansk skønlitterært værk, nemlig Gabriel Axel for Babettes Gæstebud.
Her bringes et udvalg af danske romaner, der er blevet filmatiseret inden for de sidste 35 år.
Pelle Erobreren af Martin Andersen Nexø
"Pelle Erobreren" er en stor dansk udviklingsroman fra den naturalistiske tid. Den beskæftiger sig med individets plads i tilværelsen. Nexøs helt kommer fra samfundets dyb og finder sin mening i samhørigheden med proletariatet og i socialismen som vejen til lykke her på jorden. I forordet til læseren siger Nexø ligeud, at "Pelle Erobreren skulde være en Bog om Proletaren - altså om mennesket selv - der nøgen, kun udstyret med Sundhed og Appetit melder sig i Livets Sold; om Arbejderens brede Gang over Jorden paa hans endeløse, halvt ubevidste Vandring mod Lyset".
Den socialistiske tanke er kernen i romanen, men digterisk fremstillet i en mangfoldighed af forudsætninger og modsætninger og afskygninger, givet i form af liv, i en mangfoldighed af levende og forskellige menneskeskæbner.
Tom Kristensen: Hærværk
"Hærværk" vakte stor forargelse ved sin fremkomst. - men er for længst trådt ind i sine rettigheder som en af mellemkrigstidens klassikere og som en af dansk romankunsts skelsættende værker. Det er en selvbiografisk roman fra kredse omkring fallerede journalister og forfattere i mellemkrigstidens København.
Hovedpersonen er kritikeren Ole Jastrau, der er ved at gå til grunde i en rent borgerlig tilværelse i en overfladisk vanemæssighed. Han reagerer herimod ved hjælp af en katastrofe, et hærværk, og først i dette voldsomme liv, i beruselsen og rusen, synes han, han kommer i direkte og levende forhold til virkeligheden, som var ved at gå tabt for ham.
Kilde: Omkring Hærværk. Ved Aage Jørgensen. Hans Reitzel, 1969.
Filmatiseret i 1977. Instruktør: Ole Roos.
Hans Scherfig: Det forsømte forår
I romanen følger man en flok drenge gennem mellemskole og gymnasium og eksaminer indtil den dag de som agtværdige borgere kan fejre deres 25-års studenterjubilæum.
Bogens titel "Det forsømte forår" er blevet et bevinget ord. Lidende skoleungdom har med fryd og skræk kunnet genfinde sig selv og deres lærere i bogens typer. Bogen er et opgør med den sorte skole og dens virkninger. Typegalleriet er varieret og morsomt, skarpt og præcist.
Bogen forvoldte stor ståhej, da den udkom. Den blev opfattet som en nøgleroman om Metropolitanskolen og om denne skoles lærere.
Tove Ditlevsen: Barndommens gade
"Barndommens gade" er Tove Ditlevsens mest læste og elskede bog. Den handler om en københavnsk baggårdspiges barndom og tidligste ungdom i 1930'erne. Hovedpersonen er pigen Ester, der vokser op i en gade på Vesterbro, og som på godt og ondt formes af denne gade. Som ung prøver hun at rive sig løs fra sit miljø. Senere må hun erkende, at hun og gaden hører sammen. Forfatteren Marianne Larsen har om romanen sagt: "Den rammer rent i sin skildring af en piges opvækst i et bestemt arbejdermiljø i en bestemt tidsperiode".
Martin A. Hansen: Løgneren
Romanen blev modtaget med ærefrygt og blev ved sin udgivelse udnævnt til at være et hovedværk i dansk litteratur. Senere blev "Løgneren" anfægtet og i 60'erne og 70'erne dalede dens ry. Den blev af mange betragtet som en overvurderet generations- og livsanskuelsesroman. Mellem disse yderpunkter lever romanen i dag, og den læses stadig.
"Løgneren" er et hovedværk i dansk litteratur.
Bogen er formet som dagbogsblade skrevet til en imaginær fortrolig, Nathanael.
Romanens inderste motiv er kunstnerens forhold til stof og virkelighed, den spaltning, der består i på én gang at ville lidenskaben og iagttage den, bruge den.
Karen Blixen: Babettes Gæstebud
På overfladen er "Babettes Gæstebud" en hyggelig og tilforladelig historie, men derunder anseelige dybder, hvori en skarp ironi og farlige kræfter er på spil. På overfladen er det en rørende historie om provstedøtrene, der er de rene selvopofrende og godgørende engle. Deres tro byder dem et beundringsværdigt afkald på kærlighed og kunst til fordel for næstekærlighed og salmesang. De åbner hjemmet for flygtningen Babette og Babette kvitterer med en formidabel middag for at glæde søstrene og deres menighed.
Men kradser man lidt i lakken, tager en anden historie sin begyndelse. Her berettes om et liv i passivitet og selvundertrykkelse og om de indestængte lidenskaber som omkostningerne, der bringer dæmoner på spil.
Karen Blixens værker har også inspireret udenlandske filminstruktører. Filmen "Mit Afrika" er instrueret af amerikaneren Sydney Pollack. Manuskriptet til filmen er baseret på Den afrikanske Farm, Karen Blixens breve og Judith Thurmans Blixen-biografi. En anden amerikansk instruktør, nemlig Orson Welles, har filmatiseret Den udødelige Historie.
Tage Skou-Hansen: De nøgne træer
Tre store livselementer søges skrevet sammen i denne roman: Gerda (den elskede kvinde), sabotagen (ungdommen) og Kjeld (kunsten). Holger er bogens fortæller-jeg.
Handlingen udspiller sig i en sabotagegruppe i Århus i 1944. Med krigen som baggrund vikles Holger, Gerda og Gerdas mand Christian, der er leder af sabotagegruppen, ind i et lidenskabeligt trekantsdrama. Med den stærke handling og de ægte følelser har "De nøgne træer" udviklet sig til en klassiker i dansk litteratur. Romanen blev den første i en serie - efterfølgerne er: "Tredje halvleg", "Medløberen", "Den hårde frugt", "Over stregen", "På sidelinjen" og "Frit løb".
Leif Panduro: Rend mig i traditionerne
Bogen handler om puberteten set fra en halvvoksen drengs synsvinkel. Romanen skildrer hvor vanvittig og irrational voksenverdenen er, selvom den påberåber sig det modsatte.
Hovedpersonen er den tidstypiske antihelt (David), der ikke kan se de voksnes verden som særlig attraktiv og han kommer derfor i behandling for tilpasningsvanskeligheder.
"Rend mig i traditionerne" er en humoristisk skildring af de unges modsætningforhold til den ældre generation.
Bogen blev ved sin udgivelse bredt accepteret af både anmeldere og de "almindelige" læsere. Den markerer et skel i Panduros forfatterskab.
Klaus Rifbjerg: Den kroniske uskyld
"Den kroniske uskyld" er Klaus Rifbjergs første roman. Det er en skildring af to drenges skole- og gymnasietid. De er forenet i et ubrydeligt venskab, der ikke påvirkes af, at Tore forelsker sig i den dejlige Helle, mens Janus trofast udgør det tredje hjul, selv ubevidst forelsket i vennens udkårne.
Men kærligheden mellem Tore og Helle er en truet kærlighed, en forelskelse, der ikke bliver fuldbyrdet. Helle er et offer for sit miljø, sin "fine" opdragelse. Helle vil ikke i seng med Tore - uskylden i deres forhold forbliver kronisk og fremkalder direkte en katastrofe - bogens slutning skal ikke røbes her.
Det mærkeligt gribende ved "Den kroniske uskyld" er dens blanding af humor og ømhed, hvormed denne den evige ungdoms tragedie og fald er fortalt.
Debutromanen fremkaldte et ordentligt ekko i pressen- den fik blandede anmeldelser. Romanen er en nyklassiker og er kommet i mange oplag.
Dea Trier Mørch: Vinterbørn
Med denne roman skrev Dea Trier Mørch sig lige ind i så mange læseres hjerter, at den blev en overvældende stor succes. Det er en kollektiv roman - der er ikke en egentlig hovedperson. Romanen fortæller om kvindeskæbner i et midlertidigt fællesskab på Rigshospitalets fødeafdeling - et fællesskab, der opstår mellem dem på trods af deres forskellige baggrund. "Vinterbørn" må betegnes som Dea Trier Mørchs hovedværk.
Kirsten Thorup: Himmel og helvede
Romanerne "Lille Jonna" og "Den lange sommer" går forud for "Himmel og helvede". De handler alle om Jonna og menneskene omkring hende. "Lille Jonna" handler om barnets "kultursammenstød" med voksenlivet. I "Den lange sommer" er det landbopigens møde med storbyen.
Kultursammenstødet i "Himmel og helvede" foregår på Vesterbro i København. Blandt værkets centrale personer er en gæstearbejderfamilie, og romanens mest fængslende skikkelse er datteren Maria, en pige, der har talent til at komme på konservatoriet, men hvis møde med kærligheden i form af den svedlugtende, brovtende danske mand, langsomt, men sikkert underminerer den mulighed for frihed, som hun har set i sin nye kultur.
Grundtemaerne i "Himmel og helvede" og i efterfølgeren "Den yderste grænse" er kærligheds- og magtforholdene mellem os.
Peter Høeg: Frøken Smillas fornemmelse for sne
Romanens udgangspunkt er spørgsmålene: hvem dræbte det uskyldige grønlænderbarn Esajas? - Og hvorfor? Men efterhånden som handlingen skrider frem, ændrer gåden karakter og kommer gradvis til at handle om, hvilke kræfter hovedpersonen, Smilla, kæmper mod. Smilla er en særdeles sammensat figur. Hendes identitet er splittet, fordi hendes liv har formet sig i to dele: barndommen på Grønland og det voksne liv i København. I Smilla strides højteknologisk selvbedøvende civilisation med længslen efter en mere organisk livsform.
Spændingsromanen om Smilla blev den største danske skønlitterære succes i mange år. Den amerikanske oversættelse nåede i 1993 op på bestsellerlister og blev både engelske og amerikanske bogkæders og magasiners "Book of the month".
Af bibliotekar Inge-Lis Sjørslev, HvidovreBibliotekerne
Kommentarer