Hver dag fra d. 20. - 30. juni læser vi ’Kvinde kend din historie’ i små, veltilrettelagte bidder. Og du kan være med - hvad enten du er til bøger på skærm eller papir.
Bliv klogere på dig selv og på kvinders historie
Gry Jexen har i den grad imponeret læserne med sin velresearchede og levende historieformidling, som gør kvinders historie tilgængelig for alle på en ny og spændende måde.
Derfor er ’Kvinde kend din historie’ en bog til alle, der vil vide mere om kvinder i danmarkshistorien og blive klogere på sig selv.
Deltag i læseklubben
Som deltager i Danmarks Læseklub får du en unik mulighed for at gå på opdagelse i historien og møde andre, der læser med på tværs af landet.
Hver dag i perioden kigger vi nærmere på ét af bogens 9 temaer og nogle af de kvinder, vi står på skuldrene af den dag i dag. Vi krydrer din læsning med videoer, så du kan springe på undervejs i historien, og slutter til sidst af med en konkurrence med lækre bogpræmier.
Vær med fra starten ved at tilmelde dig begivenheden og få dagens debatoplæg, videointroduktioner og muligheden for at deltage i konkurrencen om et eksemplar af ’Kvinde kend din historie’. Vi deler opslag og videoer i debatsektionen i løbet af begivenheden.
- Tilmeld dig Danmarks Læseklub (åbner i Facebook) og tryk 'Deltager' for at få notifikation om debatter og konkurrencer.
- Lån 'Kvinde kend din historie' på eReolen
Danmarks Læseklub 2022 er et samarbejde mellem Litteratursiden, Danmarks Biblioteksforening, Ordkraft Litteraturfestival og de danske folkebiblioteker.
Kommentarer