Forfatteren Maja Lucas fortæller om det dansk-amerikanske forfattertræf på Hald Hovedgaard, Writers’ Retreat, den 19.-27. maj 2007.
Hvad er det ideelle forfatterliv? Hvis det er masser af arbejdsro og samtidig inspirerende samvær med søde kolleger, parret med fornemme fysiske rammer, naturskønne omgivelser og udsøgt forplejning – ja, så var Hald Hovedgaard i slutningen af maj et ovenud ideelt sted at være forfatter. Her afholdtes nemlig det dansk-amerikanske forfattertræf Writers’ Retreat.
Konceptet var enkelt: Fem forfattere fra New York mødtes med fem danske forfattere til en uges skriveophold på Hald Hovedgaard, en gammel herregård 10 km uden for Viborg, der fungerer som litteraturrefugium. Arrangeret af en dansk og en amerikansk forfatter, Martin Glaz Serup og Nathaniel Rich, i samarbejde med Halds bestyrer Peter Q. Rannes.
Vi skulle først og fremmest bruge tiden på at skrive på hvert vores projekt – det være sig romanmanuskripter, noveller eller digtsamlinger. Derudover var der planlagt et par arrangementer, men det var på det uofficielle plan, den kulturelle udveksling skulle finde sted – over et glas rødvin efter en lang arbejdsdag eller på en eftermiddagstur på den jyske hede.
Fra hardcorelyrik til halvprosa
Vi var en blandet skare, både hvad angår alder, genre, litterær erfaring og temperament. Fra Sara Houghteling, hvis debutroman udkommer næste år, til Lis Vibeke Kristensen, hvis værkliste tæller 18 bøger. Fra den amerikansk-etiopiske drengerøv Dinaw Mengestu til den stoute nordjyde Mads Nygaard. Fra hardcorelyrikerne Anselm Berrigan og Carsten René Nielsen til romanforfatterne Stacey D’Erasmo og David Ebershoff. Og så den præmierede unge digter Dy Plambeck og undertegnede halvprosaist, knapt nok tør bag ørerne efter debuten for to måneder siden. Det var derfor ikke givet, at folk faldt i hak – og hverken de danske eller amerikanske forfattere kendte hinanden godt på forhånd. Men den amerikanske høflighed og en stor portion nysgerrighed fra begge sider hjalp hurtigt på vej.
Oplæsningsdialog
Desuden læste vi hver aften op af vores værker for hinanden. De danske forfattere havde – af professionelle oversættere – fået oversat 10 siders tekst til amerikansk, så her var virkelig muligheden for at komme i litterær dialog! Hvilket da også skete instantaneously efter oplæsningerne, skønt de fleste danskere var temmelig nervøse for at skulle læse op på amerikansk, og selvom det kunne være svært at fange alle detaljerne i et halvfærdigt manus læst op med hurtig New Yorker-diktion. Ikke desto mindre var det en virkelig god måde at komme ind på hinandens værker og tænkemåde på.
Strøgtur med fuglefløjt
En eftermiddag tog vi på sightseeing i Viborg og spiste derefter aftensmad i byen. Også denne lille ekskursion var enkel, men effektiv: Her fandt man atter nye måder at være og tale sammen på – på provinsbystrøgtur med intelligentsiaen fra New York! Under busturen hjem fortalte Anselm Berrigan om dagens poetiske arbejde. Aftenen før beskrev han, hvordan han, når han går tur i skoven, altid forsøger at efterligne fuglestemmerne. Dagens digt, der passende kan tjene som hele forfattermødets motto, blev: "What I know is that/ the birds sing back".
Se flere billeder fra arrangementet her.
Artikel
The birds sing back
Forfatteren Maja Lucas fortæller om det dansk-amerikanske forfattertræf på Hald Hovedgaard, Writers’ Retreat, den 19.-27. maj 2007.
Hvad er det ideelle forfatterliv? Hvis det er masser af arbejdsro og samtidig inspirerende samvær med søde kolleger, parret med fornemme fysiske rammer, naturskønne omgivelser og udsøgt forplejning – ja, så var Hald Hovedgaard i slutningen af maj et ovenud ideelt sted at være forfatter. Her afholdtes nemlig det dansk-amerikanske forfattertræf Writers’ Retreat.
Konceptet var enkelt: Fem forfattere fra New York mødtes med fem danske forfattere til en uges skriveophold på Hald Hovedgaard, en gammel herregård 10 km uden for Viborg, der fungerer som litteraturrefugium. Arrangeret af en dansk og en amerikansk forfatter, Martin Glaz Serup og Nathaniel Rich, i samarbejde med Halds bestyrer Peter Q. Rannes.
Vi skulle først og fremmest bruge tiden på at skrive på hvert vores projekt – det være sig romanmanuskripter, noveller eller digtsamlinger. Derudover var der planlagt et par arrangementer, men det var på det uofficielle plan, den kulturelle udveksling skulle finde sted – over et glas rødvin efter en lang arbejdsdag eller på en eftermiddagstur på den jyske hede.
Fra hardcorelyrik til halvprosa
Vi var en blandet skare, både hvad angår alder, genre, litterær erfaring og temperament. Fra Sara Houghteling, hvis debutroman udkommer næste år, til Lis Vibeke Kristensen, hvis værkliste tæller 18 bøger. Fra den amerikansk-etiopiske drengerøv Dinaw Mengestu til den stoute nordjyde Mads Nygaard. Fra hardcorelyrikerne Anselm Berrigan og Carsten René Nielsen til romanforfatterne Stacey D’Erasmo og David Ebershoff. Og så den præmierede unge digter Dy Plambeck og undertegnede halvprosaist, knapt nok tør bag ørerne efter debuten for to måneder siden. Det var derfor ikke givet, at folk faldt i hak – og hverken de danske eller amerikanske forfattere kendte hinanden godt på forhånd. Men den amerikanske høflighed og en stor portion nysgerrighed fra begge sider hjalp hurtigt på vej.
Oplæsningsdialog
Desuden læste vi hver aften op af vores værker for hinanden. De danske forfattere havde – af professionelle oversættere – fået oversat 10 siders tekst til amerikansk, så her var virkelig muligheden for at komme i litterær dialog! Hvilket da også skete instantaneously efter oplæsningerne, skønt de fleste danskere var temmelig nervøse for at skulle læse op på amerikansk, og selvom det kunne være svært at fange alle detaljerne i et halvfærdigt manus læst op med hurtig New Yorker-diktion. Ikke desto mindre var det en virkelig god måde at komme ind på hinandens værker og tænkemåde på.
Strøgtur med fuglefløjt
En eftermiddag tog vi på sightseeing i Viborg og spiste derefter aftensmad i byen. Også denne lille ekskursion var enkel, men effektiv: Her fandt man atter nye måder at være og tale sammen på – på provinsbystrøgtur med intelligentsiaen fra New York! Under busturen hjem fortalte Anselm Berrigan om dagens poetiske arbejde. Aftenen før beskrev han, hvordan han, når han går tur i skoven, altid forsøger at efterligne fuglestemmerne. Dagens digt, der passende kan tjene som hele forfattermødets motto, blev: "What I know is that/ the birds sing back".
Se flere billeder fra arrangementet her.
Kommentarer