X måder at dø på af Stefan Ahnhem

Fremragende femte bind i serien om Fabian Risk leverer et skudsikkert plot og en spændingskurve, der er konstant opadgående.

’X måder at dø på’ er den mest handlingsmættede krimi, jeg har læst i årevis. Den er så spændende og neglebidende uhyggelig, at jeg indimellem var nødt til at holde pause i læsningen.

Fabian kommer i den grad i skudlinjen, og det ikke bare en gang, men utallige gange i sit forsøg på at fange Terningemanden. Da politiet endelig indser, at der rent faktisk er en sammenhæng mellem alle de makabre, men vidt forskellige mord, der er blevet begået på det seneste i Øresundsregionen, begås endnu et mord, og her finder de ingen sammenhæng med de andre, og tvivlen rammer igen holdet. Dog ikke Fabian, der er i gang med sin helt egen private efterforskning, og han opdager hurtigt, at det nye mord hører til i den sammenhæng, og heldigvis er han ved at have beviser nok til at gribe til en anholdelse.

’X måder at dø på’ er virkelig en gennemført og helt igennem velfungerende krimi med et skudsikkert plot og en spændingskurve, der er konstant opadgående. På alle plan er Fabian Risk midtpunktet, og han kæmper på mange fronter for at gøre det bedste i alle situationer, og det lykkes hele tiden næsten.

Personerne er de velkendte og et gensyn med dem er altid velkomment. De fremstår for de flestes vedkommende både realistiske og nuancerede, og måden de tackler sagerne på, virker velundersøgt og autentisk. Indimellem er der dog personer, som virker en smule stereotype og gennemskuelige, men på en eller andet måde passer det godt til handlingen, så jeg tænker det er med fuldt overlæg.

Intensiteten i bogen er intakt fra start til slut, og man suges ind i handlingen så man nærmest prøver at gemme sig for Terningemanden og kigger sig over skulderen hele tiden. Bogen er klart i den voldsomme ende af krimigenren så jeg vil anbefale serien til dem, der kan tåle det.

Serien bør afgjort læses i kronologisk rækkefølge, da ikke engang kriminalsagerne afsluttes i hvert bind.