Anmeldelse
Vredens nat af Peer Hultberg
- Log ind for at skrive kommentarer
I 'Vredens nat' udstiller Peer Hultberg på en meget vedkommende måde den moderne kernefamilie - på godt og mest ondt.
I Peer Hultbergs gemmer fandt man efter hans død i 2007 manuskriptet til denne lille, velskrevne roman. Den er oprindelig skrevet i 1976, men af en eller anden grund blev den ikke udgivet dengang. Den blev oversat og udgivet på tysk i 2007, og nu foreligger den så endelig på dansk med 32 års forsinkelse. Selv om det er så mange år siden, den blev udgivet, er den stadig moderne og lige så læseværdig, som var den skrevet i går.
Hele handlingen udspiller sig i løbet af en nat, vredens nat. Det er den nat, hvor familiens hustru og mor Elisabeth Loften har besluttet sig for at begå selvmord, da hendes kræftsygdom er meget fremskredet.
Hele natter følger vi hendes families handlinger og tanker. Familien består af ægtemanden Paul og tre voksne børn. Paul ved at Elisabeth vil tage livet af sig i løbet af natten, mens børnene børn er helt uvidende om, hvad der foregår i forældrenes hus.
Vi følger alle personer på skift, vi får at vide hvad de laver, men også hvad de tænker og forestiller sig. Peer Hultberg karakteriserer sin personer ved at lade dem tale med hver sin stemme. For eksempel er Paul Loften af den gamle skole, han er født i 1912, og når vi følger ham er det med gammeldags retskrivning og ordforråd, mens Rudolf, som er alkoholiker og på vej ind i sindssygen, er kendetegnet ved et rablende og forvirrende sprog.
Efterhånden får vi fortalt en historie om en familie, som tilsyneladende er meget harmonisk, men hvor meget er gået skævt og meget er fortiet. På sin vis er de alle meget ensomme, og der er virkelig megen indestængt og opsparret vrede hos dem. Det er forstemmende læsning, men måske er der håb da dagen gryr?
Peer Hultbergs sidste værk er hermed anbefalet på det varmeste.
- Log ind for at skrive kommentarer
I 'Vredens nat' udstiller Peer Hultberg på en meget vedkommende måde den moderne kernefamilie - på godt og mest ondt.
I Peer Hultbergs gemmer fandt man efter hans død i 2007 manuskriptet til denne lille, velskrevne roman. Den er oprindelig skrevet i 1976, men af en eller anden grund blev den ikke udgivet dengang. Den blev oversat og udgivet på tysk i 2007, og nu foreligger den så endelig på dansk med 32 års forsinkelse. Selv om det er så mange år siden, den blev udgivet, er den stadig moderne og lige så læseværdig, som var den skrevet i går.
Hele handlingen udspiller sig i løbet af en nat, vredens nat. Det er den nat, hvor familiens hustru og mor Elisabeth Loften har besluttet sig for at begå selvmord, da hendes kræftsygdom er meget fremskredet.
Hele natter følger vi hendes families handlinger og tanker. Familien består af ægtemanden Paul og tre voksne børn. Paul ved at Elisabeth vil tage livet af sig i løbet af natten, mens børnene børn er helt uvidende om, hvad der foregår i forældrenes hus.
Vi følger alle personer på skift, vi får at vide hvad de laver, men også hvad de tænker og forestiller sig. Peer Hultberg karakteriserer sin personer ved at lade dem tale med hver sin stemme. For eksempel er Paul Loften af den gamle skole, han er født i 1912, og når vi følger ham er det med gammeldags retskrivning og ordforråd, mens Rudolf, som er alkoholiker og på vej ind i sindssygen, er kendetegnet ved et rablende og forvirrende sprog.
Efterhånden får vi fortalt en historie om en familie, som tilsyneladende er meget harmonisk, men hvor meget er gået skævt og meget er fortiet. På sin vis er de alle meget ensomme, og der er virkelig megen indestængt og opsparret vrede hos dem. Det er forstemmende læsning, men måske er der håb da dagen gryr?
Peer Hultbergs sidste værk er hermed anbefalet på det varmeste.
Kommentarer