Vreden og varmen af Anita Lillevang

Det er sommer, der er hedebølge, og i en lille østjysk provinsby blusser volden og hadet op som et sankthansbål.

Carla er ikke en klassisk heltinde. Hun har en betændt fortid, hendes børn er i familiepleje og hun bruger beroligende medicin Og så er hun kæreste med den lokale betjent, Lars Emil.

En dag finder man Carlas udlejer – den ældre, uselskabelige Dagny – død, kvalt i sin seng. Politiet kaster straks sin mistanke på Tilly, en thailandsk prostitueret, som også bor i bygningen. Men Tilly har intet med sagen at gøre.

Samtidig blusser volden op blandt de unge. En sommerfest udvikler sig til et kæmpeslagsmål, en ung pige voldtages, og flere huse brændes ned til grunden.

Carla involveres yderligere i sagen, da hun skal skrive en artikel om lokalpolitikeren Robert Nederbys planer for byen. Sønnen Rasmus fatter interesse for Carla, og trods håndfaste afvisninger lader han sig ikke kue.

Netop fordi Carla ikke er en typisk "heltinde", bliver "Vreden og varmen" en rigtig god roman. Trods sine fejl er hun sympatisk, og så er hun en handlekraftig kvinde. Hendes kæreste, Lars Emil, er næsten for perfekt til at være sand. Til gengæld har han en kollega, som er gennemført usympatisk, så det hele bliver langt fra for sødt.

Krimiplottet har mange strenge. Der er dels mordet på Dagny, dels urolighederne blandt de unge og dels de mange brande, som hærger byen. Strengene samles, men der går lidt tid, før sammenhængen bliver tydelig.

Jeg synes, det bedste i romanen er portrættet af Carla. Anita Lillevang ejer en fin evne til at lave gode personskildringer. Alene derfor bør man læse "Vreden og varmen", som i øvrigt er en uafhængig fortsættelse af Anita Lillevangs debut "Trappen og tågen", der udkom først på året.

Bind tre om Carla er på vej, og jeg glæder mig til at læse mere om den seje kvinde.