Anmeldelse
Vilde svaner af Jung Chang
Det er en historie om stort mod - om en familie, som trods alle vanskeligheder og farer holder sammen og elsker hinanden - om, hvordan et land udvikler sig, selv når alle odds er imod det.
'Vilde svaner' udkom første gang på dansk i 1993. Da var jeg 21 år og blev meget påvirket af den utrolige slægtshistorie fra det fjerne Kina. Nu er jeg 11 år ældre, men Jung Changs fortælling virker stadig stærk.
Jung Chang blev født i Kina i 1952. Historien ”Vilde svaner” er fortællingen om tre generationer af kvinder: Yu-fang, Jung Changs bedstemor, De-hong, Jung Changs mor og Jung Chang selv. Det er også fortællingen om Kinas udvikling fra kejserstat og krigsherrestyre til Maos Kina.
Yu-fang blev født i 1909. Hendes far betragtede hende som et aktiv, som senere skulle hjælpe ham til penge og magt, og hun fik derfor snøret sine fødder ind, så hun kunne opnå attraktive små fød-der. Som 15-årig blev hun konkubine for den ældre krigsherre general Xue, med hvem hun fik dat-teren De-hong.
Livet som konkubine var svært med frygt og evige intriger med de øvrige konkubiner, hustruen og tjenestefolkene, så da general Xue døde, flygtede Yu-fang med sin datter. Hun var så heldig, at ge-neralen i sit testamente frigav hende. Havde han ikke gjort det, kunne hustruen have solgt hende til et bordel og beholdt De-hong i familien. I stedet for endte Yu-fang med at gifte sig med lægen Dr. Xia på trods af hans families protester.
De-hong blev opdraget til at være en principstærk kvinde og fik meget frie tøjler i forhold til mange andre kinesiske kvinder på den tid. Hun voksede op i et land besat af japanere, hvor kineserne blev undertrykt, og der var stor fattigdom. Senere kom borgerkrigen mellem Guomindang og kommuni-sterne, hvor De-hong med sin store retfærdighedssans blev betaget af kommunisternes renhed og vilje til at leve og lide med folket. Alligevel havde hun også venner blandt Guomindang-tilhængerne, for i sidste ende så hun mere på de personlige egenskaber, frem for, hvilken partifarve folk havde. Disse venskaber blev senere en stor politisk belastning for De-hong, men hun svigtede ikke sine venner.
De-hong giftede sig i 1949 med Shou-yu, en ung idealistisk kommunist, som hun mødte i sit arbej-de i den kommunistiske undergrundsbevægelse. Selvom De-hong elskede Shou-yu, var deres ægte-skab ikke problemfrit. Shou-yu satte partiet før sig selv og før sin kone, hvilket bl.a. medførte, at De-hong aborterede deres første barn efter hårde fysiske strabadser, fordi Shou-yu ikke ville give hende ”særlige privilegier”, blot fordi hun var hans kone.
1949 er også året, hvor Folkerepublikken Kina blev udråbt. Både De-hong og Shou-yu blev em-bedsmænd og arbejdede tro for partiet. Da Jung Chang blev født i 1952 var det derfor under rimeligt privilegerede forhold. Men selv for tro partifæller var der farer. Under Maos forskellige kampagner for at udrydde sine fjender blev begge forældre flere gange udsat for fordømmelse, fysisk totur og internering, og da kulturrevolutionen blussede op, blev Shou-yu udset til syndebuk.
Samtidig med at forældrene blev forfulgt, blev Jung Chang medlem af rødgardisterne, og hun be-skriver med skræmmende nøgternhed om den vold og ødelæggelse, disse rødgardister udførte. Som vesterlænding er det svært at forstå, hvordan et helt land i den grad kan lade sig rive med i et så me-ningsløst voldsorgie, men vi har også i mange år haft adgang til viden og har haft mulighed for at kommunikere med verden. Noget der var helt fremmed for langt de fleste kinesere i 1960’erne.
Gennem hele sin barndom og ungdom blev Jung Chang opdraget til at tro på kommunismens ufejl-barlighed og Maos nærmest guddommelige status. Men de mange ulykker familien blev udsat for bragte alligevel tvivl ind, og da hun i 1978 fik mulighed for et stipendium til at studere i England, greb hun chancen, og her slutter hendes fortælling.
'Vilde svaner' er en meget barsk historie. Det er fortællingen om et land, hvis leder ønskede at hol-de landet i en vedvarende konflikt for at kunne bevare sin magt. Om en befolkning, som blev gjort til diktaturets redskab ved at fremkalde og nære det værste i dem gennem frygt, uvidenhed og un-dertrykkelse. Man hører om kvinderne i et land, hvor kvinder ikke regnes for meget, og Jung Chang fortæller levende og medrivende tre af de kvinders historie, så man både sidder og griner og græder under læsningen.
Det er også en historie om stort mod. Om en familie, som trods alle vanskeligheder og farer holder sammen og elsker hinanden. Og det er historien om, hvordan et land udvikler sig, selv når alle odds er imod det.
For mig er 'Vilde svaner' en fantastisk bog. Den er velskrevet og letlæst trods sine godt 600 sider, og den giver et indblik i en tid og en verden, jeg ikke havde mødt før. Kinas historie indeholder så mange fortællinger og epoker, at det er svært at forholde sig til. 'Vilde svaner' gør de sidste hund-rede år levende og nærværende uden at være fordømmende og bedrevidende.
Det er en historie om stort mod - om en familie, som trods alle vanskeligheder og farer holder sammen og elsker hinanden - om, hvordan et land udvikler sig, selv når alle odds er imod det.
'Vilde svaner' udkom første gang på dansk i 1993. Da var jeg 21 år og blev meget påvirket af den utrolige slægtshistorie fra det fjerne Kina. Nu er jeg 11 år ældre, men Jung Changs fortælling virker stadig stærk.
Jung Chang blev født i Kina i 1952. Historien ”Vilde svaner” er fortællingen om tre generationer af kvinder: Yu-fang, Jung Changs bedstemor, De-hong, Jung Changs mor og Jung Chang selv. Det er også fortællingen om Kinas udvikling fra kejserstat og krigsherrestyre til Maos Kina.
Yu-fang blev født i 1909. Hendes far betragtede hende som et aktiv, som senere skulle hjælpe ham til penge og magt, og hun fik derfor snøret sine fødder ind, så hun kunne opnå attraktive små fød-der. Som 15-årig blev hun konkubine for den ældre krigsherre general Xue, med hvem hun fik dat-teren De-hong.
Livet som konkubine var svært med frygt og evige intriger med de øvrige konkubiner, hustruen og tjenestefolkene, så da general Xue døde, flygtede Yu-fang med sin datter. Hun var så heldig, at ge-neralen i sit testamente frigav hende. Havde han ikke gjort det, kunne hustruen have solgt hende til et bordel og beholdt De-hong i familien. I stedet for endte Yu-fang med at gifte sig med lægen Dr. Xia på trods af hans families protester.
De-hong blev opdraget til at være en principstærk kvinde og fik meget frie tøjler i forhold til mange andre kinesiske kvinder på den tid. Hun voksede op i et land besat af japanere, hvor kineserne blev undertrykt, og der var stor fattigdom. Senere kom borgerkrigen mellem Guomindang og kommuni-sterne, hvor De-hong med sin store retfærdighedssans blev betaget af kommunisternes renhed og vilje til at leve og lide med folket. Alligevel havde hun også venner blandt Guomindang-tilhængerne, for i sidste ende så hun mere på de personlige egenskaber, frem for, hvilken partifarve folk havde. Disse venskaber blev senere en stor politisk belastning for De-hong, men hun svigtede ikke sine venner.
De-hong giftede sig i 1949 med Shou-yu, en ung idealistisk kommunist, som hun mødte i sit arbej-de i den kommunistiske undergrundsbevægelse. Selvom De-hong elskede Shou-yu, var deres ægte-skab ikke problemfrit. Shou-yu satte partiet før sig selv og før sin kone, hvilket bl.a. medførte, at De-hong aborterede deres første barn efter hårde fysiske strabadser, fordi Shou-yu ikke ville give hende ”særlige privilegier”, blot fordi hun var hans kone.
1949 er også året, hvor Folkerepublikken Kina blev udråbt. Både De-hong og Shou-yu blev em-bedsmænd og arbejdede tro for partiet. Da Jung Chang blev født i 1952 var det derfor under rimeligt privilegerede forhold. Men selv for tro partifæller var der farer. Under Maos forskellige kampagner for at udrydde sine fjender blev begge forældre flere gange udsat for fordømmelse, fysisk totur og internering, og da kulturrevolutionen blussede op, blev Shou-yu udset til syndebuk.
Samtidig med at forældrene blev forfulgt, blev Jung Chang medlem af rødgardisterne, og hun be-skriver med skræmmende nøgternhed om den vold og ødelæggelse, disse rødgardister udførte. Som vesterlænding er det svært at forstå, hvordan et helt land i den grad kan lade sig rive med i et så me-ningsløst voldsorgie, men vi har også i mange år haft adgang til viden og har haft mulighed for at kommunikere med verden. Noget der var helt fremmed for langt de fleste kinesere i 1960’erne.
Gennem hele sin barndom og ungdom blev Jung Chang opdraget til at tro på kommunismens ufejl-barlighed og Maos nærmest guddommelige status. Men de mange ulykker familien blev udsat for bragte alligevel tvivl ind, og da hun i 1978 fik mulighed for et stipendium til at studere i England, greb hun chancen, og her slutter hendes fortælling.
'Vilde svaner' er en meget barsk historie. Det er fortællingen om et land, hvis leder ønskede at hol-de landet i en vedvarende konflikt for at kunne bevare sin magt. Om en befolkning, som blev gjort til diktaturets redskab ved at fremkalde og nære det værste i dem gennem frygt, uvidenhed og un-dertrykkelse. Man hører om kvinderne i et land, hvor kvinder ikke regnes for meget, og Jung Chang fortæller levende og medrivende tre af de kvinders historie, så man både sidder og griner og græder under læsningen.
Det er også en historie om stort mod. Om en familie, som trods alle vanskeligheder og farer holder sammen og elsker hinanden. Og det er historien om, hvordan et land udvikler sig, selv når alle odds er imod det.
For mig er 'Vilde svaner' en fantastisk bog. Den er velskrevet og letlæst trods sine godt 600 sider, og den giver et indblik i en tid og en verden, jeg ikke havde mødt før. Kinas historie indeholder så mange fortællinger og epoker, at det er svært at forholde sig til. 'Vilde svaner' gør de sidste hund-rede år levende og nærværende uden at være fordømmende og bedrevidende.
Bøger af Jung Chang
Kommentarer