Anmeldelse
Vi er fem af Matias Faldbakken
- Log ind for at skrive kommentarer
Faldbakken viser sin helt egen litterære originalitet i denne suveræne fortælling. En elegant og uforudsigelig nutidsskrøne fuld af humoristisk lethed og urovækkende dybde.
Den underspillede hovedperson, Tormod, udfoldes i et sjældent ømt og lunt mandeportræt, der skildrer manden med ophøjet ro og charmerende ubestemthed.
Tormod Blystad bor i bygden Råset tre timer nord for den norske hovedstad. Her har den pålidelige og flittige mand med et solidt håndelag bygget et gedigent hus til sig selv og sin kone og to børn. Tormod rummer dog mere end den solide familiefar. Fra sin ungdom har han eksperimenteret med stoffer godt hjulpet på vej af den energiske og opfindsomme medstuderende Espen Heggelund. Tormod forandrer sig. En enorm fremdrift kombinerer den flittige og ansvarsbevidste Tormod med og den frygtløse og grænseløse. ´Mens Tormod var håndværker for alle andre, var han videnskabsmand for sig selv´.
Da konen Siv ikke vil lægge krop til et tredje barn, overtales hun til anskaffelsen af hunden Snusken, som bliver Tormod og børnenes helt store kærlighed midt i et knirkende ægteskab. Men den lykkelige Snusken-periode i familiens liv ender brat, da den en dag forsvinder. Vendepunktet er uundgåeligt:
"Gløden forsvandt fra samværet, og igen begyndte det at knirke og knage i sammenføjningerne, familien havde mistet sit femte, men vigtige hjul".
Tormod begynder at eksperimentere i værkstedet. Med en blanding af ler og kemi skaber han en organisk masse, som kommer til at udgøre familiens nye femte medlem. Da leret får den rette kemiske sammensætning og et skud wifi udvikler situationen sig: "Leret stod i wifi-strålingen – og så blev det et røvhul".
Den ellers så trygge lille bygd kommer til at skælve: "byen virkede overophedet, næsten sygelig". Det farlige og uforudsigelige er både til stede og usynligt – også for læseren, som må se sig indhyllet i ubehaget sammen med bygdens beboere.
Faldbakken mestrer at skabe en universel fortælling, som både rummer en mytisk og en nutidig tone. De fiktive personer er konstrueret, så de agerer i et moderne samfund, og samtidig bærer de et præg af arketyper, hvor symbolikken træder klart frem.
Sproget er præcist, timet og i højt tempo. Hverdagens banaliteter og groteske drejninger bliver behandlet med humor og sprogligt overskud. Træder læseren dybere ned i teksten, rummer den både træk fra folkeeventyr, gysende sci-fi og flere kommentarer til det digitale liv og udviklingen af kunstig intelligens.
Faldbakken er tidligere kendt for sine konceptuelle og kunstneriske bøger fra 00´erne (under pseudonymet Abo Rasul). I 2017 udkom han med The Hills, hvor vi ser et stilskifte til en roman om den traditionsrige restaurant i Oslo, hvor de borgerlige dyder krakelerer.
Nu er Faldbakken tilbage med endnu en suveræn fortælling. Det er fortællekunst, når det er bedst.
- Log ind for at skrive kommentarer
Faldbakken viser sin helt egen litterære originalitet i denne suveræne fortælling. En elegant og uforudsigelig nutidsskrøne fuld af humoristisk lethed og urovækkende dybde.
Den underspillede hovedperson, Tormod, udfoldes i et sjældent ømt og lunt mandeportræt, der skildrer manden med ophøjet ro og charmerende ubestemthed.
Tormod Blystad bor i bygden Råset tre timer nord for den norske hovedstad. Her har den pålidelige og flittige mand med et solidt håndelag bygget et gedigent hus til sig selv og sin kone og to børn. Tormod rummer dog mere end den solide familiefar. Fra sin ungdom har han eksperimenteret med stoffer godt hjulpet på vej af den energiske og opfindsomme medstuderende Espen Heggelund. Tormod forandrer sig. En enorm fremdrift kombinerer den flittige og ansvarsbevidste Tormod med og den frygtløse og grænseløse. ´Mens Tormod var håndværker for alle andre, var han videnskabsmand for sig selv´.
Da konen Siv ikke vil lægge krop til et tredje barn, overtales hun til anskaffelsen af hunden Snusken, som bliver Tormod og børnenes helt store kærlighed midt i et knirkende ægteskab. Men den lykkelige Snusken-periode i familiens liv ender brat, da den en dag forsvinder. Vendepunktet er uundgåeligt:
"Gløden forsvandt fra samværet, og igen begyndte det at knirke og knage i sammenføjningerne, familien havde mistet sit femte, men vigtige hjul".
Tormod begynder at eksperimentere i værkstedet. Med en blanding af ler og kemi skaber han en organisk masse, som kommer til at udgøre familiens nye femte medlem. Da leret får den rette kemiske sammensætning og et skud wifi udvikler situationen sig: "Leret stod i wifi-strålingen – og så blev det et røvhul".
Den ellers så trygge lille bygd kommer til at skælve: "byen virkede overophedet, næsten sygelig". Det farlige og uforudsigelige er både til stede og usynligt – også for læseren, som må se sig indhyllet i ubehaget sammen med bygdens beboere.
Faldbakken mestrer at skabe en universel fortælling, som både rummer en mytisk og en nutidig tone. De fiktive personer er konstrueret, så de agerer i et moderne samfund, og samtidig bærer de et præg af arketyper, hvor symbolikken træder klart frem.
Sproget er præcist, timet og i højt tempo. Hverdagens banaliteter og groteske drejninger bliver behandlet med humor og sprogligt overskud. Træder læseren dybere ned i teksten, rummer den både træk fra folkeeventyr, gysende sci-fi og flere kommentarer til det digitale liv og udviklingen af kunstig intelligens.
Faldbakken er tidligere kendt for sine konceptuelle og kunstneriske bøger fra 00´erne (under pseudonymet Abo Rasul). I 2017 udkom han med The Hills, hvor vi ser et stilskifte til en roman om den traditionsrige restaurant i Oslo, hvor de borgerlige dyder krakelerer.
Nu er Faldbakken tilbage med endnu en suveræn fortælling. Det er fortællekunst, når det er bedst.
Kommentarer