Verdens vinter af Ken Follett

Follett formår igen at føre læseren sikkert igennem en turbulent tid, hvor persongalleriet både er meget stort og farverigt. Anbefales læsere med hang til slægtsromaner i murstensformat.

Ken Follett er endelig klar med den længe ventede anden del af sin 20. århundrede-trilogi. Vi følger de samme fem familier, som blev præsenteret i første del. Hovedpersonerne er blevet midaldrende, og deres børn er ved at træde ind på scenen.

Romanen begynder i 1933, hvor nazismen er ved at gøre sit indtog. Vi følger begivenhedernes gang på tæt hold gennem de fem meget forskellige familier, hvor der foretages forskellige valg og fravalg - socialdemokraternes søn bliver nazist, den smukke nyrige amerikaner bliver en af krigens helte, og dem, der før kæmpede bravt, vender nu den anden kind til. Her er igen store temaer som krig, fred, kærlighed, had og ikke mindst håb, og romanen slutter med opfindelsen af atombomben.

Follett formår igen at føre læseren sikkert igennem en meget turbulent og begivenhedsrig tid, hvor persongalleriet både er meget stort og farverigt. Han arbejder med de lange linjer i historien, som han spinder en slægtsfortælling ud fra, og det virker fænomenalt. Verdens historie bliver fortalt nuanceret og meget vedkommende men samtidig med, at han skildrer de store historiske begivenheder, er hans fokus på de personlige valg. Hvorfor vælger de forskellige nationer at vende det blinde øje til Hitlers fremmarch, hvem vælger nazismen og hvilke konsekvenser har diverse valg?

Jeg er vild med Folletts romaner, men som læser skal du have hang til murstensromaner. Denne er på næsten tusind sider, og der er nok at holde styr på. Follet er en meget dygtig fortæller, han formår at tage sine læsere ved hånden og lede dem gennem en labyrint af begivenheder og personer. Så er du vild med slægtsromaner, vil jeg klart anbefale denne trods gentagne kramper i hænderne af at holde den.