Anmeldelse
Vegetaren af Han Kang
- Log ind for at skrive kommentarer
Kroppens kødelighed transformeres til et udtæret legeme i et nøgent protestskrig mod kroppens og samfundets fængsel i dette makabre og gådefulde portræt af en ung kvinde.
Yeong-Hyes ægteskab forløber gnidningsfrit, indtil hun en dag erklærer, at hun ikke længere vil spise kød. Hendes beslutning om at blive vegetar ryster familien, for den ellers så føjelige Yeong-Hye har aldrig tidligere ytret sig om ret meget gennem sit undseelige liv. Yeong-Hyes nye kødløse livsstil stiller ikke blot familien i et dårligt lys socialt, faktisk er dens ære på spil i et samfund, hvor det at spise kød er et symbol på normalitet, styrke og velfærd. Selv det at spise hunde accepteres, hvilket beskrives i et af de mere groteske afsnit i ’Vegetaren’. Efterhånden som Yeong-Hye afstøder kødet fra krop og sind, står det klart at hendes brud på normerne ikke kan accepteres. Hun må være sindssyg og bliver derfor indlagt på et psykiatrisk hospital. Forsøgene på tvangsfodring udpensles i blodige beskrivelser, der nærmer sig torturscener.
Yeong-Hyes vegetarisme affødes af en voldsom drøm om blodige klumper af kød, der er nær ved at opsluge hende i deres svuppende, trævlede indre. Efter drømmen er hendes eneste formål at forvandle sig til et træ solidt plantet i jorden, mens hun opsuger solens varme stråler. Historien om Yeong-Hye bliver fortalt gennem tre familiemedlemmers øjne; hendes mand, svoger og søster. Kun i glimtvise bevidsthedsstrømme indlemmes Yeong-Hye i beretningen om hendes liv i en fortælling, der er både fabulerende, underlig og vildt fantastisk på samme tid. Personerne er fastlåste af undertrykt begær eller et dybereliggende afsavn, som de ikke kan udtrykke på anden måde end ved at såre hinanden.
’Vegetaren’ er en umådelig smuk roman, hvilket man måske ikke umiddelbart tror efter at have læst ovenstående. Sprogblomsterne vælter ud af siderne, og Han Kang fortæller mellem linjerne med både empati og protest om det sydkoreanske samfund, fastlåste familiemønstre og kvindefrigørelse.
Forståeligt nok vandt romanen i 2016 den prestigefyldte Man Booker International Prize, som hvert år uddeles i London for årets bedste engelsksprogede udgivelse.
- Log ind for at skrive kommentarer
Kroppens kødelighed transformeres til et udtæret legeme i et nøgent protestskrig mod kroppens og samfundets fængsel i dette makabre og gådefulde portræt af en ung kvinde.
Yeong-Hyes ægteskab forløber gnidningsfrit, indtil hun en dag erklærer, at hun ikke længere vil spise kød. Hendes beslutning om at blive vegetar ryster familien, for den ellers så føjelige Yeong-Hye har aldrig tidligere ytret sig om ret meget gennem sit undseelige liv. Yeong-Hyes nye kødløse livsstil stiller ikke blot familien i et dårligt lys socialt, faktisk er dens ære på spil i et samfund, hvor det at spise kød er et symbol på normalitet, styrke og velfærd. Selv det at spise hunde accepteres, hvilket beskrives i et af de mere groteske afsnit i ’Vegetaren’. Efterhånden som Yeong-Hye afstøder kødet fra krop og sind, står det klart at hendes brud på normerne ikke kan accepteres. Hun må være sindssyg og bliver derfor indlagt på et psykiatrisk hospital. Forsøgene på tvangsfodring udpensles i blodige beskrivelser, der nærmer sig torturscener.
Yeong-Hyes vegetarisme affødes af en voldsom drøm om blodige klumper af kød, der er nær ved at opsluge hende i deres svuppende, trævlede indre. Efter drømmen er hendes eneste formål at forvandle sig til et træ solidt plantet i jorden, mens hun opsuger solens varme stråler. Historien om Yeong-Hye bliver fortalt gennem tre familiemedlemmers øjne; hendes mand, svoger og søster. Kun i glimtvise bevidsthedsstrømme indlemmes Yeong-Hye i beretningen om hendes liv i en fortælling, der er både fabulerende, underlig og vildt fantastisk på samme tid. Personerne er fastlåste af undertrykt begær eller et dybereliggende afsavn, som de ikke kan udtrykke på anden måde end ved at såre hinanden.
’Vegetaren’ er en umådelig smuk roman, hvilket man måske ikke umiddelbart tror efter at have læst ovenstående. Sprogblomsterne vælter ud af siderne, og Han Kang fortæller mellem linjerne med både empati og protest om det sydkoreanske samfund, fastlåste familiemønstre og kvindefrigørelse.
Forståeligt nok vandt romanen i 2016 den prestigefyldte Man Booker International Prize, som hvert år uddeles i London for årets bedste engelsksprogede udgivelse.
Kommentarer