Anmeldelse
USA - En rejse af Geert Mak
- Log ind for at skrive kommentarer
Velafbalanceret og tankevækkende debat i heldig fusion med indholdsrig historie, når Mak i anledning af 50-året for Steinbecks rejse med Charley kører samme rute gennem USA.
Det var først helt til slut i bogen, da forfatteren når frem til New Orleans, at hans bidende kritik af fordomme og den indskrænkethed, der kan herske i guds eget land, virkelig nåede helt igennem til mig. Indtil da læste jeg vist mest bare med let undren om de store forskelle i kultur og selvopfattelse, der trods alt er.
De kolossale svigt, som regeringen udsatte befolkningen for efter oversvømmelsen, der blev fremprovokeret af orkanen Katrina, er rystende læsning. Ikke at de ikke blev nævnt i europæisk presse. Men det konkrete eksempel, hvor præsident Bush interviewes foran en øjensynlig igangværende massiv genopbygning, hvor alle maskiner så prompte fjernes igen, da tv-holdene rejser hjem, gav virkelig denne læser gåsehud. Der er tankevækkende læsning her.
Geert Mak er kendt for blandt andet sin fantastiske bog om Europa, hvor historieformidling væves sammen med hans egne reportageskildringer fra rejser på kryds og tværs gennem Europa. Nu bliver samme model brugt i en bog om USA, hvor rejsens baggrund er John Steinbecks bog ’På rejse med Charley’. Den rejse foregik i 1960 i en gammel ombygget lastbil, og Charley var hans højtelskede store puddelhund. Titlen skulle i øvrigt være inspireret af Robert Louis Stevensons ’Travels with a donkey in the Cévennes’. Mak har som rejseledsager sin kone.
Steinbeck ønskede at opleve sit land på første hånd. Han ”ville selv” og gerne lidt væk fra hustruens pylren, da hans helbred ikke var det bedste. Lastbilen blev kaldt Rosinante, og som Sancho Panza er den gode rejsekammerat hunden Charley, der åbenbart kunne puste sin herre i øret, når den trængte til at komme ud og ”markere”. Mak lader Steinbeck fortælle, men glider så umærkeligt over i omfattende historiske opdateringer og kæder det sammen med egne rejseberetninger.
Jeg læste både, at General Custer var fuldstændig urealistisk og Theodore Roosevelt en voldsom tyran, og at det nærmest er en religiøs opfattelse, at Amerika er exceptionelt på alle områder. I følge Mak kan en amerikansk politiker end ikke antyde, at noget kan foregå bedre andre steder end i Amerika, uden at hans troværdig lider skade.
Mak-parret kører gennem meget forskelligartede egne af det store land, og man får et spændende USA-billede op på skærmen sammen med tilbageblik til Steinbecks oplevelser, beretninger om året 1960 og relevante tråde trækkes tilbage i tiden. Bogen gav mig en stor læseoplevelse, og jeg er overbevist om, at andre kan få det på samme måde.

Kommentarer