Store forventninger i Europa 2000-2020

Geert Maks gennemgang af hovedtrækkene i Europas historie i det 21. århundrede er et velskrevet og vigtigt stykke samtidshistorie og en fascinerende fortælling med stor appel.

Forfatteren er historiker, og man mærker også hans journalistiske baggrund, for han er en fremragende formidler. Han har rejst Europa tyndt og talt med mennesker fra alle samfundslag, og de personlige indslag er dygtigt flettet sammen med det store historiske overblik til en engagerende samtidsfortælling.

Bogen er en fortsættelse af Maks internationale bestseller 'Europa – en rejse gennem det 20. århundrede', men med den forskel, som han selv nævner i forordet, at han denne gang mangler afstand til begivenhederne.

Det nye århundrede begyndte ellers så godt. Der var økonomisk fremgang, arbejdsløsheden var historisk lav, og den kolde krig var forbi, men de store forventninger blev ikke indfriet. Vi fik to årtier præget af neoliberalisme og globalisering og de kedelige spor, de trak i perioden. To årtier præget af kriser og en stigende usikkerhed om fremtiden samt et splittet og svækket Europa.

Den økonomiske fremgang fortsatte ikke, og i 2008 kom finanskrisen. Bankverdenen var blevet uigennemskuelig styret af grådige og umoralske topchefer. En af følgerne blev en markant større social ulighed.

Det voldsomme terrorangreb på USA d. 11.september 2001 satte dybe spor også i Europa, hvor de religiøse og racemæssige skel blev skærpet. Ellers er det naturligt nok udviklingen i EU, der optager forfatteren. Han er ikke modstander af unionen, men han påpeger åbenlyse fejl og mangler.

Den fælles møntfod er f.eks. problematisk, fordi den har åbnet for finansmarkeder uden nationale begrænsninger og næsten uden regler. EU’s store vækst efter 2004 blev et problem med nye fattige medlemslande, der gjorde det svært at finde et fælles fodslag, og brexit viser, hvor skrøbelig en konstruktion EU er. Det mærker man også i den voldsomme immigration, som får en omfattende behandling. EU har ikke formået at finde frem til en brugbar fælles strategi. Mens de indre grænser er vidt åbne, har EU ikke fået kontrol med de ydre grænser. Den ulykkelige immigration er derfor stadig et overvældende problem.

Bogen slutter med corona pandemien, der stadig huserer. Den er et andet eksempel på, hvor svært det er for EU i tide at finde frem til en fælles strategi, og den peger frem mod en usikker fremtid.

Alligevel er det ikke en bog præget af sort pessimisme, for den emmer af forfatterens store kærlighed til de enkelte lande og de mange mennesker, han har mødt. Lad så være, at enkelte nuancer måske er gået tabt undervejs, for bogen er et vigtigt stykke samtidshistorie og en fascinerende fortælling med stor appel.