Anmeldelse
Ulven fra stepperne af Conn Iggulden
- Log ind for at skrive kommentarer
Rytterslag, forræderi, brodermord, gæret hoppemælk og spydstegte murmeldyr! Kom bare an!
Conn Iggulden har taget et taget tidsmæssigt og geografisk kvantespring fra det gamle Rom til de mongolske stepper. Her er han med første del af en historisk romanserie i 5 dele om historiens største erobrer, Djengis Khan.
Temüdjin, som senere bliver kaldt Djengis Khan, bliver født ude på de mongolske stepper, som anden søn af Yesugei Khan af Ulve-stammen. Da faderen ser ham første gang som spæd holder han en blodig klud i sin knyttede hånd, hvilket ifølge folketroen forudsiger et voldeligt liv.
Da Yesugei dør, efter kamp med tatarerne, bliver den unge Temujin med sin familie smidt ud af deres stamme af den nye khan. Nu starter en svær tid for familien. Temüdjin må bruge alle sine evner og hensynsløshed for at sikre deres overlevelse på steppen. Sammen med sine brødre finder han nye allierede i kampen mod tatarerne og ulvestammen, og en udsending fra det civiliserede kinesiske rige får Temüdjin til at se sin omverden i en større sammenhæng. Han forstår, hvorfor steppens folkeslag har kæmpet indbyrdes og ser det som sit kald at samle alle det mongolske folk under sit banner.
Conn Iggulden har fundet sin egen niche inden for den historiske romanskrivning. Han tager en af historiens store erobrere og følger ham fra vugge til grav. I lighed med første bind i Cæsar-serien har handlingen lidt karakter af drengebog, men jeg syntes dog at forfatteren denne gang har bedre fat i handlingen fra start.
Man kan dog mærke at Conn Iggulden er blevet en mere rutineret forfatter, dels har han flere spændende historiske fakta fra Djengis Khans barndom at arbejde med i forhold til Julius Cæsar. Når man læser Igguldens bøger, kan man godt have moralske overvejelser over ideen med at gøre erobrere, og dermed massemordere, til romanhelte. Men hvis man, som denne anmelder, har en svaghed for fortællinger om rytterslag, sværd, gæret hoppemælk og pile i ryggen, kan etiske forbehold gemmes i baghovedet, når de mongolske ryttere tordner frem.
Jeg var godt underholdt igennem bogen, særligt den sidste halvdel.
- Log ind for at skrive kommentarer
Rytterslag, forræderi, brodermord, gæret hoppemælk og spydstegte murmeldyr! Kom bare an!
Conn Iggulden har taget et taget tidsmæssigt og geografisk kvantespring fra det gamle Rom til de mongolske stepper. Her er han med første del af en historisk romanserie i 5 dele om historiens største erobrer, Djengis Khan.
Temüdjin, som senere bliver kaldt Djengis Khan, bliver født ude på de mongolske stepper, som anden søn af Yesugei Khan af Ulve-stammen. Da faderen ser ham første gang som spæd holder han en blodig klud i sin knyttede hånd, hvilket ifølge folketroen forudsiger et voldeligt liv.
Da Yesugei dør, efter kamp med tatarerne, bliver den unge Temujin med sin familie smidt ud af deres stamme af den nye khan. Nu starter en svær tid for familien. Temüdjin må bruge alle sine evner og hensynsløshed for at sikre deres overlevelse på steppen. Sammen med sine brødre finder han nye allierede i kampen mod tatarerne og ulvestammen, og en udsending fra det civiliserede kinesiske rige får Temüdjin til at se sin omverden i en større sammenhæng. Han forstår, hvorfor steppens folkeslag har kæmpet indbyrdes og ser det som sit kald at samle alle det mongolske folk under sit banner.
Conn Iggulden har fundet sin egen niche inden for den historiske romanskrivning. Han tager en af historiens store erobrere og følger ham fra vugge til grav. I lighed med første bind i Cæsar-serien har handlingen lidt karakter af drengebog, men jeg syntes dog at forfatteren denne gang har bedre fat i handlingen fra start.
Man kan dog mærke at Conn Iggulden er blevet en mere rutineret forfatter, dels har han flere spændende historiske fakta fra Djengis Khans barndom at arbejde med i forhold til Julius Cæsar. Når man læser Igguldens bøger, kan man godt have moralske overvejelser over ideen med at gøre erobrere, og dermed massemordere, til romanhelte. Men hvis man, som denne anmelder, har en svaghed for fortællinger om rytterslag, sværd, gæret hoppemælk og pile i ryggen, kan etiske forbehold gemmes i baghovedet, når de mongolske ryttere tordner frem.
Jeg var godt underholdt igennem bogen, særligt den sidste halvdel.
Kommentarer