Velfungerende islandsk krimi om synd, narko og ensomhed.
Ólafur med de massive alkoholproblemer og den nærmest symbiotiske tilknytning til den kristne sekt Den Hellige Sandhed bliver fundet myrdet i sin lænestol, men det viser sig, at det er rigtig længe siden han blev myrdet!
Han har været i kløerne på den religiøse leder Mester Magnus og sekten "Den Hellige Sandhed", hvor han hjælper til, ligeledes på tv-stationen Alfa, der ledes af Mesterens bror; hjemme drikker han til akkompagnement af "Alfa".
Hans kontakt med børnene er begrænset, da han prøver at presse dem med i "Sandheden"; ekskonen plager han med opringninger om religionen, og selv naboen prøver han at få med til et religiøst møde. Derfor er han ret ensom, og da hans søn, der er på besøg fra København, finder faderen død, viser det sig hurtigt at Ólafur er blevet myrdet – for længe siden!
Politifolkene, som vi kender fra "Blodbjerget", må i gang med at grave i Ólafurs fortid, og da obduktionen viser, at mordet er sket for 1½ år siden, får de ikke tildelt mange ressourser til opklaringen. I løbet af efterforskningen bliver den håbløst grove og ensporede Gudni oven i købet sat ud af spillet, da et overfald sender ham på intensiv, så resten af holdet må kæmpe for at få sagen opklaret. Der viser sig forbindelser til Litauen, til narko og til hårde kriminelle i Reykjaviks underverden, og de to hellige brødre fra sekten og tv-stationen sidder i problemer til op over begge ører.
Ævar Örn Jósepsson har endnu engang begået en rigtigt god krimi i den nordiske tradition. Hans personer virker realistiske, hans plot hænger sammen, og hans romaner giver et indblik i dele af det islandske samfund, som turister ikke lige møder. Bogen er spændende, vedkommende og så møder man de mest fantastiske skæbner i disse islandske afkroge i den lille storby Reykjavik. Nye læsere kan sagtens begynde her.
Oversat fra islandsk af Áslaug Th. Rögnvaldsdóttir efter 'Sá ydar sem syndlaus er'. Lindhardt og Ringhof, 2008. 366 sider.
Kommentarer