’Uden personligt ansvar’ er en selvstændig fortsættelse af ’En roman om kærlighed’, og denne gang udsletter Ester sig selv fuldstændigt i jagten på kærlighed – ubehageligt realistisk.
’Uden personligt ansvar’ beskriver på fineste vis, hvordan en elskerinde tilsidesætter sit eget liv, for at være til rådighed så snart manden har tid/lyst. Jeg er sikker på, at dette er et mere realistisk billede, end læseren måske tror. Jeg håber dog, at der er smurt lidt ekstra på, for det er både trist og grotesk at være vidne til, hvordan et menneske totalt udsletter sig selv i jagten på et andet menneskes kærlighed.
Ester er en singlekvinde sidst i 30´erne. Hun er kommet ud af et forhold til en gift mand, da hun til en premiere på et af sine teaterstykker møder Olof og næsten på stedet forelsker sig i ham. Olof er gift, men Ester har jo tidligere haft erfaring med gifte mænd og kaster sig altså hovedkulds ud i at forføre Olof. Snart er hele Esters liv fyldt med Olof, hvor er han, hvad laver han, og hvornår får hun ham med i seng? Olof takker ja til at gå ud med Ester, de går på museer, på barer og går ture sammen, men han gør det helt klart, at han ikke ønsker andet end venskab med Ester. Men Ester giver ikke op, for hun er – ifølge sig selv – mester i at tolke, hvad Olof egentlig mener, og det er naturligvis, at han elsker Ester og meget snart forlader sin hustru for at flytte sammen med Ester. Deres forhold udvikler sig en anelse, hvilket vil sige, at de også starter et seksuelt forhold, men selv om Ester gør alt for Olof, gør han det ustandseligt forbi med hende, og vedbliver med at sige: "vi har ikke noget forhold – jeg går ikke fra min hustru" Kort sagt: Ester elsker Olof med hud og hår, mens Olof bruger Ester til det han lyster.
Romanen er skrevet i en blanding af tredjeperson og direkte udsagn. Jeg oplevede en smule distance af den lidt ’kølige’ fortælleform, men derudover er sproget flydende og meget levende. Historien er som sagt aldeles realistisk formidlet, ogsætter fokus på et evigt eksisterende dilemma. Men jeg synes desværre, den bliver for langtrukken, der er for mange gentagelser og for få overraskelser. Jeg er klar over, at forfatteren ønsker – i mindste detalje – at formidle det årelange, stillestående forhold, og det lykkes skam, men jeg kom til at kede mig lidt på vejen.
Er du elskerinde, kender du en eller tænker du på at blive elskerinde, så er dette nok en meget god roman at læse – til skræk og advarsel! Om ikke andet så læs den for underholdningen eller oplysningens skyld, for det fortjener den.
Originally published by Bognørden, Litteratursiden.
Kommentarer