Anmeldelse
Troldmandens lærling af Eirik Wekre
- Log ind for at skrive kommentarer
Politisk thriller af en norsk spændingsforfatter med markant tæft for internationale intriger. Samtidigt møder vi en ny fascinerende helt fra Politiets Sikkerhedstjeneste i Oslo.
Den kvindelige hovedfigur fra Wekres tidligere trilogi, Hege Tønnesen, har fået tildelt en birolle i denne nye bog, hvor hovedprofilen er Theo Hannover. Han har en ledende stilling i Politiets Sikkerhedstjeneste og er kommet tilbage til hjemlandet efter at have arbejdet i Interpol. Theo er enkemand med en lille datter, som hans far hjælper med at passe, og der er en bror med lidt anløben baggrund i periferien. Faktisk ligner Theo jo mange andre helte i spændingsgenren: Han er melankolsk, har høje etiske standarder, men hvis det berører ham personligt, går han i krig. Han savner en kæreste, men hustruens minde fylder, og så kan han klare en ildkamp på en klippeside og i øvrigt tale en fire-fem fremmedsprog flydende.
Man kan spørge sig selv, om forfatteren var synsk, eller om han vidste noget: Han lader EU få Nobels fredspris, INDEN det rent faktisk skete. Men han lader også denne prisuddeling fremprovokere voldsomme demonstrationer i den norske hovedstad. En europæisk ungdomsbevægelse, der kalder sig ”den fortabte generation” står bag aktionerne, men hvordan er den selv organiseret? Hvem er leder? Hvordan samles de mange demonstranter?
En italiensk minister snigmyrdes, en norsk minister kidnappes sammen med sin datter, og hvordan hænger det sammen? Vi møder en norsk afghanistanveteran, der lever lidt uden for samfundet, vi møder også en spansk pige, der indtager en ledende position blandt de aktionerende. Hvem er hun, og hvad er hendes baggrund? Er hun udelukkende idealist, og hvad med hendes venner? Hvilken rolle spiller fagbevægelsen? Og er der mon tunge kriminelle et sted i baggrunden?
Theo må undervejs udrede sin brors problemer, en sidegren i plottet, der ikke nødvendigvis har andre formål end at illustrere vores helts handlekraft. Scenen skifter ofte, sammenhængen virker ikke indlysende hele tiden, men man kender teknikken så godt fra tv-seriers opbygning.
Et lille negativt indspark: Slutninger er altid vanskelige, men det burde ikke være SÅ påtrængende at binde sløjfe på alle løse ender, at superslynglen skal sættes til at forklare alle detaljer til slut. Men bogen efterlader trods alt et generelt indtryk af at være både velfortalt og spændende.
- Log ind for at skrive kommentarer
Politisk thriller af en norsk spændingsforfatter med markant tæft for internationale intriger. Samtidigt møder vi en ny fascinerende helt fra Politiets Sikkerhedstjeneste i Oslo.
Den kvindelige hovedfigur fra Wekres tidligere trilogi, Hege Tønnesen, har fået tildelt en birolle i denne nye bog, hvor hovedprofilen er Theo Hannover. Han har en ledende stilling i Politiets Sikkerhedstjeneste og er kommet tilbage til hjemlandet efter at have arbejdet i Interpol. Theo er enkemand med en lille datter, som hans far hjælper med at passe, og der er en bror med lidt anløben baggrund i periferien. Faktisk ligner Theo jo mange andre helte i spændingsgenren: Han er melankolsk, har høje etiske standarder, men hvis det berører ham personligt, går han i krig. Han savner en kæreste, men hustruens minde fylder, og så kan han klare en ildkamp på en klippeside og i øvrigt tale en fire-fem fremmedsprog flydende.
Man kan spørge sig selv, om forfatteren var synsk, eller om han vidste noget: Han lader EU få Nobels fredspris, INDEN det rent faktisk skete. Men han lader også denne prisuddeling fremprovokere voldsomme demonstrationer i den norske hovedstad. En europæisk ungdomsbevægelse, der kalder sig ”den fortabte generation” står bag aktionerne, men hvordan er den selv organiseret? Hvem er leder? Hvordan samles de mange demonstranter?
En italiensk minister snigmyrdes, en norsk minister kidnappes sammen med sin datter, og hvordan hænger det sammen? Vi møder en norsk afghanistanveteran, der lever lidt uden for samfundet, vi møder også en spansk pige, der indtager en ledende position blandt de aktionerende. Hvem er hun, og hvad er hendes baggrund? Er hun udelukkende idealist, og hvad med hendes venner? Hvilken rolle spiller fagbevægelsen? Og er der mon tunge kriminelle et sted i baggrunden?
Theo må undervejs udrede sin brors problemer, en sidegren i plottet, der ikke nødvendigvis har andre formål end at illustrere vores helts handlekraft. Scenen skifter ofte, sammenhængen virker ikke indlysende hele tiden, men man kender teknikken så godt fra tv-seriers opbygning.
Et lille negativt indspark: Slutninger er altid vanskelige, men det burde ikke være SÅ påtrængende at binde sløjfe på alle løse ender, at superslynglen skal sættes til at forklare alle detaljer til slut. Men bogen efterlader trods alt et generelt indtryk af at være både velfortalt og spændende.
Kommentarer