Et land og en mand hårdt ramt af depression i 30’ernes USA og en ung kvinde, som kæmper for at holde sammen på det hele. Et livsbekræftende og bevægende drama, som aldrig bliver banalt.
Jeg har ikke tidligere læst noget af Patricia Harman, som både har skrevet den biografiske roman ’Fra hjertet’ og forløberen til denne roman ’Jordmoderen fra Hope River’, der var Harmans debutroman og udkom på dansk i 2013. Det betyder dog ikke spor i forhold til at følge fortællingen i ’Trange tider i Hope River’, hvor hovedpersonen er sygeplejersken Becky Myers.
Depressionen har ramt USA, og Becky mistede sit job som sygeplejerske, da Dr. Blum pludseligt brød sammen ovenpå sin hustrus død. Siden har han været katatonisk, og Becky må gøre alt for ham. Med alle andre muligheder udtømte rejser Becky og Dr. Blum tilbage til West Virginia, hvor de får lov at bosætte sig i jordmoderen Patience Murphys hus, og her starter et nyt liv.
Dr. Blum kan intet, så det er op til Becky at forsørge dem, men Depressionen har efterladt landet med en kæmpe arbejdsløshed, så hvordan skal en kvinde kunne finde job, når så mange mænd ikke engang kan. I første omgang hjælper hun derfor jordmoderen Patience, på trods af at Becky altid har været bange for fødsler.
'Trange tider i Hope River’ er en velfortalt, varm og livsbekræftende roman. Her er både trængsler og glæder, kærlighed og sorg, og Patricia Harman fortæller med Depressionen som baggrund levende sin historie, som fængsler fra første side.
Portrættet af Becky tegner en stærk, hårdtarbejdende men ikke usårlig kvinde, som må finde sine fødder i en forandret og barsk verden. Som trods modgangen bevarer sin menneskelighed og varme og ufortrødent kaster sig ud i livets udfordringer og aldrig mister troen på fremtiden.
Originally published by Jette S. F. Holst, Litteratursiden.
Kommentarer