Stærk, flittig, empatisk. En ny romanheltinde er født - jordemoderen fra det bjergrige West Virginia, der bærer på en tung hemmelighed.
Patricia Harmans debutroman er en af de bøger, man nødigt lægger fra sig, før den er læst færdig. Jeg kom til at holde af hovedpersonen, Patience Murphy, som lever på landet ved en lille by i West Virginia for foden af Appalacherne. Hun har oplevet meget i sit godt 30-årige liv, en lykkelig barndom, men også store ulykker i sin tidlige ungdom og voksenliv.
En forbrydelse, som ikke beskrives direkte, har drevet hende til at skifte identitet og flygte fra sit liv i Pittsburgh til Libery i West Virginia. Hun finder et nyt hjem hos to kvinder og lærer jordemodergerningen af dem. Selv har hun et medfødt talent for faget. Hun hjælper og forløser mange kvinder og er både empatisk og resolut. Betaling er der ikke meget af. Det er i depressionens USA ved børskrakket i 1929. Patience har sin egen landhusholdning med dyr, have og grønsager og en bofælle Bitsy, der er en sort ung kvinde.
Patience skriver om sit liv, fødslerne, syslerne i hus og stald, om sine omgivelser og menneskene i den lille by og om sin hemmelige fortid. Hun er en kvinde, der har prøvet meget, og som er tolerant, tapper og ikke uden humor.
Patricia Harman skriver godt. Man føler med Patience, smiler med hende og græder med hende. Det er gedigen underholdning, og jeg kan kun anbefale den især til kvinder, for der er rigtigt mange fødselsoplevelser, meget fagsprog og mange beretninger om kvindeskæbner i den. Den er spændende og meget hverdagsagtig på en sjov måde. Patience vasker tøj, syr og sylter og møder mange forskellige mennesker, også racefordomme og dumhed.
Bogen ender godt, selv om vi og Patience ved, at livet er sådan, at der altid vil ske noget godt og noget skidt. Sådan er livet – og det kan leves og nydes. Her er en god underholdnings-, kærligheds- og lægeroman. Patricia Harman er selv jordemoder og har skrevet et par andre bøger, der endnu ikke er oversat.
Kommentarer