Anmeldelse
Til de voksne
- Log ind for at skrive kommentarer
Nu er der udkommet en smuk efterfølger til 'Til ungdommen', der giver fragmenterede indblik i de tanker, der rumsterer hos mange voksne.
Forfatter Linn Skåber har også denne gang observeret sine medmennesker og samlet historier, og dette har sat rammen for de fortællinger, som varierer i både form og længde, men som har den almindelige hverdag til fælles. Historierne er ledsaget af illustrator Lisa Aisatos magiske og indsigtsfulde billeder.
Novellerne handler om os alle sammen. I en af fortællingerne tilhører fortællestemmen et menneske, der fortæller om en uønsket ledsager. En ledsager som smitter med skrækken om at falde eller blive overfaldet, og som fortælleren efterhånden opsluges af. Ledsageren er Alderdom, som har fortrængt ledsageren Ungdom, som før i tiden gik foran på selvsikre og stærke ben. Én betragter sig selv sig som en omvandrende ruin, en faldefærdig boligblok. Én helt tredje læser sin mangeårige kones ansigt som en åben bog, selvom han slet ikke vil – endda i en grad, så det at hun ikke engang vender sig om, når han kommer hjem fra arbejde, nærmest bliver en befrielse. Der er fortællingen om parret der går fra hinanden, men som krampagtigt forsøger at finde sammen igen, alene fordi det føles trygt. Og fortællingen om veninder der ikke har tid længere, og om at miste sin forælder. Og mange andre hverdagsindsigter, der gør rigtigt ondt.
Novellerne fortæller om det som er grimt, pinligt og hemmeligt, og om kærlighed, begær og alderdom. Linn Skåber skriver med forståelse for menneskers følelser, og hendes fiktive monologer har ofte en både sentimental og alvorlig tone, der passer fint til de usynlige og genkendelige liv, som hun præsenterer os for. En smule mere humor ville have været dejlig, da den samlede mængde af fortællinger om livets svigt og sorger sammenlagt kan være tung læsning. Lisa Aisatos drømmende billeder komplimenterer på smukkeste vis de stærke historier, særligt illustrationen der viser datteren med sin mor liggende i hendes hule hånd. Lisa Aisato er en verdenskunster og kan løfte enhver bog, inklusiv denne indsigtsfulde og smukke samling af noveller.
- Log ind for at skrive kommentarer
Nu er der udkommet en smuk efterfølger til 'Til ungdommen', der giver fragmenterede indblik i de tanker, der rumsterer hos mange voksne.
Forfatter Linn Skåber har også denne gang observeret sine medmennesker og samlet historier, og dette har sat rammen for de fortællinger, som varierer i både form og længde, men som har den almindelige hverdag til fælles. Historierne er ledsaget af illustrator Lisa Aisatos magiske og indsigtsfulde billeder.
Novellerne handler om os alle sammen. I en af fortællingerne tilhører fortællestemmen et menneske, der fortæller om en uønsket ledsager. En ledsager som smitter med skrækken om at falde eller blive overfaldet, og som fortælleren efterhånden opsluges af. Ledsageren er Alderdom, som har fortrængt ledsageren Ungdom, som før i tiden gik foran på selvsikre og stærke ben. Én betragter sig selv sig som en omvandrende ruin, en faldefærdig boligblok. Én helt tredje læser sin mangeårige kones ansigt som en åben bog, selvom han slet ikke vil – endda i en grad, så det at hun ikke engang vender sig om, når han kommer hjem fra arbejde, nærmest bliver en befrielse. Der er fortællingen om parret der går fra hinanden, men som krampagtigt forsøger at finde sammen igen, alene fordi det føles trygt. Og fortællingen om veninder der ikke har tid længere, og om at miste sin forælder. Og mange andre hverdagsindsigter, der gør rigtigt ondt.
Novellerne fortæller om det som er grimt, pinligt og hemmeligt, og om kærlighed, begær og alderdom. Linn Skåber skriver med forståelse for menneskers følelser, og hendes fiktive monologer har ofte en både sentimental og alvorlig tone, der passer fint til de usynlige og genkendelige liv, som hun præsenterer os for. En smule mere humor ville have været dejlig, da den samlede mængde af fortællinger om livets svigt og sorger sammenlagt kan være tung læsning. Lisa Aisatos drømmende billeder komplimenterer på smukkeste vis de stærke historier, særligt illustrationen der viser datteren med sin mor liggende i hendes hule hånd. Lisa Aisato er en verdenskunster og kan løfte enhver bog, inklusiv denne indsigtsfulde og smukke samling af noveller.
Kommentarer