’Sult’ er fra start til slut en insisterende rejse ind i et menneskes væsen, et menneske, der driver rundt i storbyen på grænsen til at blive opslugt og fortæret af dens barske leveforhold.
Det er med respekt og ærbødighed, at jeg skriver disse linier. For hvordan beskriver jeg bogen, der konstant har figureret på min private top-fem-liste over favorit-bøger, lige siden jeg første gang læste denne blændende roman.
"Det var i den tid, jeg gik omkring og sulted i Kristiania, denne forunderlige by, som ingen forlader, før han har fået mærker af den."
Sådan starter den, Hamsuns debutroman fra 1890 om hans alter ego, den unge mand med forfatterdrømme på det kolde værelse i det tidligere Kristiania og nuværende Oslo. Dagen former sig som en række op- og ned-ture (mest det sidste) og en stadig og stædig kamp for at få mad i maven. Midlet er skrivieriet. Forhindringen er redaktøren på bladet, som ofte ikke er der. Og er herren der, vil han ikke antage de småtekster han bliver præsenteret for.
Stoltheden og anstændigheden bliver udfordret igen og igen. "Onkel" (pantelåneren) får nødigt et besøg. Men nøden driver ham ud, hvor al civilisation bliver skrællet af, og et nøgent, sultent og frysende menneske træder frem.
Ét af højdepunkterne i bogen er hovedpersonens bekendtskab med en finere frøken. Her stilles hans fattigdom til skue i mødet med et menneske, som har sit på det tørre i den varme stue.
Hamsun dukker helt ned i sjælen, når han beskriver feberfantasierne og tankerne hos en mand, som balancerer på afgrunden. Men hvis der er noget som gennemsyrer bogen, er det trods alt håbet. Håbet og drømmen om et bedre liv, som aldrig slukkes helt. Man veksler mellem at more sig over hans klodsede forsøg på at dække over sin fattigdom: "Jeg var mat og gik og kasted op lidt hist og her i smug" og mellem at være nedtrykt over hans elendige liv.
’Sult’ er fra start til slut en insisterende rejse ind i et menneskes væsen, et menneske, der driver rundt i storbyen på grænsen til at blive opslugt og fortæret af dens barske leveforhold. Og det er en beskrivelse af en desperat kamp for at finde fodfæste i livet. En kamp som bliver beskrevet i et formidabelt sprog af Hamsun.
"Ude i fjorden retted jeg mig op engang, våd af feber og mathed, så indad mod land og sagde farvel for denne gang til byen, til Kristiania, hvor vinduerne lyste så blankt fra alle hjem." Sådan slutter den , - bogen over de fleste bøger.
’Sult’ er filmatiseret af Henning Carlsen i 1966. Og sjældent har jeg set en film, som formår at lægge sig så tæt op af bogen.
Kommentarer