Anmeldelse
Stormfront af Jim Butcher
- Log ind for at skrive kommentarer
Detektivroman møder urban fantasy med et glimt i øjet. Et underholdende første bind i serien om troldmanden Harry Dresden fra Chicago.
Harry Blackstone Copperfield Dresden er troldmand og ekstern konsulent for politiets afdeling for ”usædvanlige forbrydelser”.
Dresden tilbyder bl.a. hjælp med at finde bortkomne genstande, og en dag opsøger en kvinde ham for at få hjælp til at finde sin mand. Opgaven ligger lidt udenfor Dresdens normale område, men da han mangler penge til huslejen, accepterer han til sidst.
Kort efter ringer telefonen. Der er sket et dobbeltmord, hvor ofrenes hjerter er blevet flået ud, og vicekriminalkommisær Karrin Murphy har brug for Dresdens hjælp.
Det viser sig, at opgaven med den forsvundne ægtemand alligevel ikke er så simpel, og da mordsagen samtidig tyder på at have forbindelse til en ualmindelig ondskabsfuld mørk magi, hvor Dresden er nødt til at overtræde Det Hvide Råds regler for brug af magi, hvis han skal hjælpe Murphy, må han balancere på en knivsæg. Det Hvide Råd har nemlig allerede et skarpt øje på ham, og et fejltrin kan koste ham livet.
Urban fantasy er en sub-genre af fantasy, som defineres af, at den udspiller sig i det urbane miljø. I tilfældet med 'Stormfront' finder handlingen sted i nutiden, men urban fantasy kan ligeså vel udspille sig i fortiden eller fremtiden, blot byen er centrum for fortællingen. Udover troldmænd og magi finder vi også varulve og dæmoner i fortællingen, som byder på masser af action undervejs.
Jim Butcher lader Dresden fortælle historien selv, og da han er en lun fætter med masser af selvironi, følte jeg mig totalt underholdt, selvom jeg ellers mere er til gys og science fiction. Men historien om Dresdens eventyr fortælles med et herligt glimt i øjet, så når dæmonerne går løs på Dresden, som kun er iført hårshampoo og bar r.., er det både nervepirrende og morsomt.
Selve plottet hænger godt sammen (altså under forudsætning af at man kan acceptere magi og dæmoniske væsner), og Butcher lægger nogle teasere ud om Dresdens fortid, som vi formentlig får uddybet i de senere bøger.
Indtil videre er der udkommet 14 bind i serien om Harry Dresden, men kun det første bind er blevet oversat til dansk, hvilket jeg synes er en skam, da den charmerende troldmand er et underholdende bekendtskab.

Kommentarer