Stilheden

Når de digitale forbindelser forsvinder, er der kun båndet imellem os mennesker tilbage. Don DeLillo har endnu engang fingeren på det moderne menneskes puls.

Super Bowl-aften. Fem mennesker har planlagt at mødes og se storkampen. Den pensionerede fysikprofessor Diana og hendes mand Max og hendes tidligere elev Martin - samt parret Tessa og Jim, der er på vej hjem fra Paris med fly. Årets største sportslige begivenhed på det nordamerikanske kontinent. En fest for nation og folk. Lige indtil al strøm går og stilheden rammer.

Er det et terrorangreb? En overnaturlig hændelse? Eller er det en guddommelig indgriben i det moderne menneskes liv, hvor elektriciteten er blevet den livskraft, der holder gang i vores civilisations store afhængigheder – tv’et, telefonen, computeren – kort fortalt: skærmen?

Spørgsmålene hænger i luften, men ikke længe. For i stilheden begynder verden omkring karaktererne at står klarere frem. De ser ting, de ikke før lagde mærke til, og med alle disse nye impulser opstår nye spørgsmål i og imellem karaktererne. Om sorte huller, Einsteins relativitetsteori og ikke mindst: ”hvad det vil sige at være menneske?”.

Don DeLillo er anerkendt for at have en finger på den amerikanske folkesjæls puls. Med romaner som ’Underverden’, ’Hvid støj’ og den nyere ’Zero K’ har han som ingen anden forfatter formået at trykke amerikanerne dér, hvor det gør ondt. For som den kvindelige halvdel af parret på vej fra Frankrig - Tessa – på et tidspunkt spørger sig selv:

” Hvad er det der sker? Hvem gør det mod os? Er vores hjerner blevet digitalt bearbejdet? Er vi et eksperiment som er ved at falde fra hinanden, et program sat i værk af kræfter uden for vores forestillingsevne? ”

Det er let at pege fingre af vestlige verden afhængighed af skærme, men det smukke ved ’Stilheden’ er, at DeLillo tager skridtet videre og undersøger, hvad der sker med stilheden - det tomrum, der opstår imellem os mennesker - når skærmene ikke står i vejen som barrierer.

Som Diane siger: ” Mennesker strandet i et værelse. Men vi er ikke strandet. Vi kan gå når som helst. ”

Livet, den måde vi vil leve det på - om det er med eller uden skærm og i relation til andre mennesker – er et valg, og karaktererne i DeLillos lille roman på 152 sider bliver i ’Stilheden’ tvunget til at stille spørgsmål til sig selv og de valg, de træffer.

Bogen er ikke en moralprædiken. Det er ikke et opgør imod digital afhængig, men mere et studie i menneskelighed – og ikke mindst, hvad der sker med os mennesker, når vi tvinges ind i lukkede rum med hinanden uden digitale forstyrrelser.

Og med det sagt, så kan det næppe overraske, at romanen er blevet til under coronanedlukningen, hvor der om noget er blevet sat lup over den måde, vi vælger at leve vores liv på.