Anmeldelse
Star
- Log ind for at skrive kommentarer
Yukio Mishimas kortroman bringer os helt tæt på berømmelsens bagside og videre ind i det forskruede hoved på en filmstjerne.
Forlaget Korridor har gjort en dyd ud af at bringe japansk litteratur tættere på det danske bogmarked med deres Korridor novella-serie. Senest er udkommet Idol, brænder og Hvor Europa begynder – En gæst, der med deres enkelhed og sproglige overlegenhed giver os et unikt indblik i det japanske kultur og tankegang. Med ’Star’ fortsætter forlaget østatens indtog i Danmark ved at vække en af Japans største forfattere til live.
Yukio Mishimas kortroman er oprindeligt fra 1960 og fortæller historien om den mandlige skuespiller Mizuno Yutaka, der under indspilningerne til sin næste spillefilm oplever, hvordan berømmelsen trækker sig tættere og tættere sammen omkring ham, indtil den til sidst klaustrofobisk truer med at kvæle ham. Han lever ellers det søde liv. Fansene forguder ham, han anerkendes for sine kunstneriske evner, og han er velstillet materielt. Men berømmelsen forskruer ham, gør ham følelseskold og arrogant på ydersiden, imens han gradvist smuldrer indeni. Ved sin side har han den (ifølge ham selv) grimme kvinde Kayo, der både er hans elsker, fortrolige og største fan, men som samtidig på en obskur måde styrer ham som en skygge. Deres relation er omdrejningspunktet for fortællingen, men efterhånden som Yutakas verden går i opløsning, bliver spørgsmålene om Kayos eksistens en kile i skuespillerens virkelighed, der truer hans forstand.
’Star’ er hurtigt læst, men formår på kort tid af provokere sin læser. Både igennem den mystiske Kayo, men især det interessante psykologisk indblik af den usympatiske Yutaka. Den arbejder tematisk med berømmelsen og dens konsekvenser, og sammen med Rin Usamis ’Idol, brænder’ giver ’Star’ og et spændende indblik i bagsiderne ved japansk fankultur. Romanen er inspireret af forfatterens egen oplevelse som skuespiller, men hvor meget, der er biografisk, skal ikke kunne siges. Romanen er tankevækkende og værd at gå op opdagelse i, hvis man fascineres af japanernes til tider meget anderledes måde at se verden på.

Kommentarer