Anmeldelse
Spøgelser, varulve og troldpak
- Log ind for at skrive kommentarer
Ni uhyggelige, sælsomme og velskrevne noveller bygger på gamle sagn og overtro og er ledsaget af fantastiske illustrationer, der understøtter de skræmmende fortællinger.
’Moren og datteren’ fortæller historien om pigen, der elsker at lytte til fortællinger. Særligt den om Jonas i hvalens bug, som tjenestepigen Agnete fortæller, men i høj grad også historier om pigens oldefar, der var hvalfanger på Grønland. Efterhånden oplever pigen, at når hun malker i stalden, hører hun nogen kalde. Hun tør ikke at gå ud i stalden længere, da Agnete fortæller hende, hvis stemme det er, hun hører. Og det viser sig, at historien bag er frygtelig tragisk.
Tragisk er også fortællingen om Laust, hvis ene ben er lidt længere end det andet. Han er så ulykkelig over at skulle gå med krykke og finde sig i de andre børns ondskabsfulde drillerier. Derfor opsøger han en gammel og klog kone, som lover at hjælpe ham. Men den handel kommer til at koste Laust dyrt.
Novellen om varulven fortæller om mølleren, hvis kone vågner med en form for sugemærke på halsen, og nu vil hun ikke rejse sig fra sengen. Hendes tilfælde er ikke det eneste mærkelige, der foregår i landsbyen. Præsten beslutter, at byen skal stå sammen og slå den formastelige synder bag det hele ihjel. Den hvis navn man ikke tør nævne, og som kan gemme sig inde i alle mennesker.
Kåre Bluitgen har adskillige bøger bag sig, og han skriver både fængende og levende. Han benytter sig ofte af religiøse temaer, og det er også tilfældet i denne novellesamling. Otto Dickmeiss er en vidunderlig illustrator, der har illustreret rigtig mange bøger. Hver historie heri er ledsaget af en helsidet illustration og derimellem små tegninger. Hans forunderlige og genkendelige figurer med de store hoveder er både surrealistiske og helt utrolig smukke. Bagerst i bogen er der efterord af Frilandsmuseets inspektør Peter Henningsen.
- Log ind for at skrive kommentarer
Ni uhyggelige, sælsomme og velskrevne noveller bygger på gamle sagn og overtro og er ledsaget af fantastiske illustrationer, der understøtter de skræmmende fortællinger.
’Moren og datteren’ fortæller historien om pigen, der elsker at lytte til fortællinger. Særligt den om Jonas i hvalens bug, som tjenestepigen Agnete fortæller, men i høj grad også historier om pigens oldefar, der var hvalfanger på Grønland. Efterhånden oplever pigen, at når hun malker i stalden, hører hun nogen kalde. Hun tør ikke at gå ud i stalden længere, da Agnete fortæller hende, hvis stemme det er, hun hører. Og det viser sig, at historien bag er frygtelig tragisk.
Tragisk er også fortællingen om Laust, hvis ene ben er lidt længere end det andet. Han er så ulykkelig over at skulle gå med krykke og finde sig i de andre børns ondskabsfulde drillerier. Derfor opsøger han en gammel og klog kone, som lover at hjælpe ham. Men den handel kommer til at koste Laust dyrt.
Novellen om varulven fortæller om mølleren, hvis kone vågner med en form for sugemærke på halsen, og nu vil hun ikke rejse sig fra sengen. Hendes tilfælde er ikke det eneste mærkelige, der foregår i landsbyen. Præsten beslutter, at byen skal stå sammen og slå den formastelige synder bag det hele ihjel. Den hvis navn man ikke tør nævne, og som kan gemme sig inde i alle mennesker.
Kåre Bluitgen har adskillige bøger bag sig, og han skriver både fængende og levende. Han benytter sig ofte af religiøse temaer, og det er også tilfældet i denne novellesamling. Otto Dickmeiss er en vidunderlig illustrator, der har illustreret rigtig mange bøger. Hver historie heri er ledsaget af en helsidet illustration og derimellem små tegninger. Hans forunderlige og genkendelige figurer med de store hoveder er både surrealistiske og helt utrolig smukke. Bagerst i bogen er der efterord af Frilandsmuseets inspektør Peter Henningsen.
Kommentarer