Bog

Peter Freuchen : Grønlands is og skønhed

Af (
2022
)

Anmeldelse

Peter Freuchen : Grønlands is og skønhed

01 feb.23

Spændende fortælling om en af Danmarks store opdagelsesrejsende. 

Fra Peter Freuchen var lille, elskede han at sejle og finde på lege, hvor han kunne bruge sin legetøjsrevolver til at besejre fjenden med. Da han blev ældre, begyndte han at læse til læge, men opgav studiet fordi han savnede eventyr. Som 20-årig fik han i stedet hyre som fyrbøder som på et skib, der skulle sejle den kendte opdagelsesrejsende Ludvig Mylius-Erichsens til Grønland på ekspedition.

Peter Freuchen forelskede sig hovedkulds i menneskene, naturen og eventyret deroppe. Under sit andet besøg i Grønland blev han deroppe for bla. at måle temperaturerne i fjeldet og registrere vejret, fordi en stor del af Grønland i 1900-tallet jo var en dansk koloni, men danskerne vidste forbavsende lidt om det grønlandske klima. Peters Freuchens drøm om et andet liv blev til virkelighed, og han levede som resten af befolkningen og  giftede sig med en grønlandsk kvinde. Fortællingen om Grønland er blot et af hans mange eventyr.

Historien om Peter Freuchen er spændende fortalt med fokus på de mest nervepirrende øjeblikke og for bløde hjerter også de mest ubarmhjertige. Han overlevede forfrysninger og angreb fra rovdyr og lærte efterhånden at aflæse den smukke men ubarmhjertige natur.

Bogen er henvendt til børn, men alle læsere med interesse for Grønland og polarekspeditioner kan have fornøjelse af Kåre Bluitgens velfortalte biografi. Bagerst i bogen findes en ordliste og tidslinje, så man kan slå de ord og begreber op, man ikke kender. 

Bogdetaljer

Forlag
Tøkk
Faustnummer
62958553
ISBN
9788793141759
Antal sider
71

Tema

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer