Anmeldelse
Spøgelser
Dolly Alderton rammer plet igen med denne fornøjelige, rørende og rammende roman om at være kvinde i 30’erne.
Den britiske forfatter Dolly Aldertons forfatterskab er denne tids svar på ’Bridget Jones’ Diary’ eller ’Sex and the city’. Hun siges at være stemmen for den generation af kvinder, som er omkring 30 år, hvor nogle køber hus og bil og stifter familie, og andre ikke helt ved, hvad de vil. I 2019 udkom hendes skarpe selvbiografiske roman Alt hvad jeg ved om kærlighed, som også stiller skarpt på det at være kvinde i 30’erne. Nu er Alderton roman-aktuel igen med ’Spøgelser’ som kredser om samme tema, dog sat i en fiktiv ramme, som både er gennemført, velkomponeret og en sand fornøjelse at læse.
Romanen starter og slutter på datoen 3. august, hovedpersonen Nina Deans fødselsdag. Prolog og epilog, som beskriver Ninas fødselsdagsplaner, danner rammen om et særligt år i Ninas liv. Nina er 32 år, single og har godt gang i karrieren som madskribent og kogebogsforfatter. Nina har efter nogle år som single besluttet sig for, at hun vil begynde at date for at finde en kæreste, og hun kommer derfor på veninden Lolas opfordring på datingapp’en Linx.
Den første date, Nina tager på, er med Max, som på papiret virker som den perfekte mand for hende. Efter en vellykket første date fortæller Max hende, at de to vil blive gift en dag. Mødet med Max er begyndelsen på et år med op og nedture i forhold til kærlighed, sex og Ninas øvrige relationer. Ud over et kærlighedsforhold til Max, som – uden at afsløre for meget – ikke viser sig at være helt så uproblematisk som først antaget, så har Nina også en svær relation til sine forældre, hvor faren har en begyndende demenssygdom, og moren ikke virker til at tage sygdommen alvorligt. Derudover stiller romanen også skarpt på udfordringerne ved venskaber i 30’erne, hvor det kan virke som om, at de, der er blevet gift og har fået børn, er meget optagede af sig selv, og dem uden partner og børn bare gerne vil feste. Alderton stiller skarpt på nuancerne herimellem og skildrer rørende og genkendeligt, hvordan det kan føles ambivalent, at ens bedste veninde har fået et barn.
Titlen refererer til ”spøgelserne i vores liv” på flere niveauer. Det handler både om fænomenet ”ghosting”, når en person, man dater, forsvinder ud af det blå og ikke svarer på beskeder. Men det handler også om de spøgelser, der spøger i vores bevidsthed igennem livet: uafklarede relationer eller mennesker, som er gået bort. Desuden kan det referere til Ninas demensramte far, som bliver ved med at spørge efter sin mor, som døde 20 år tidligere.
Alderton skriver med sproglig præcision, og hun har en helt særlig evne til at gengive samtaler mellem mennesker, så man føler, at man var der, da samtalen fandt sted. Romanen rummer både humor og alvor, og jeg både grinede og fældede tårer undervejs i læsningen. Flere gange måtte jeg stoppe op og tage et billede af teksten. Eksempelvis måtte jeg sende en lang beskrivelse af nogle mænd på datingapp’en Linx til mine veninder, fordi det simpelthen er så rammende og sjovt et portræt af virkelighedens Tinder-mænd. Andre steder måtte jeg tørre tårer væk fra kinden, fordi jeg blev ramt af hovedpersonens ensomhedsfølelse eller svære forældrerelation.
Med ’Spøgelser’ viser Alderton endnu engang læserne sin humoristiske præcision og skarpe øje for mellemmenneskelig omgang, og jeg venter allerede i spænding på det næste fra forfatteren.
Dolly Alderton rammer plet igen med denne fornøjelige, rørende og rammende roman om at være kvinde i 30’erne.
Den britiske forfatter Dolly Aldertons forfatterskab er denne tids svar på ’Bridget Jones’ Diary’ eller ’Sex and the city’. Hun siges at være stemmen for den generation af kvinder, som er omkring 30 år, hvor nogle køber hus og bil og stifter familie, og andre ikke helt ved, hvad de vil. I 2019 udkom hendes skarpe selvbiografiske roman Alt hvad jeg ved om kærlighed, som også stiller skarpt på det at være kvinde i 30’erne. Nu er Alderton roman-aktuel igen med ’Spøgelser’ som kredser om samme tema, dog sat i en fiktiv ramme, som både er gennemført, velkomponeret og en sand fornøjelse at læse.
Romanen starter og slutter på datoen 3. august, hovedpersonen Nina Deans fødselsdag. Prolog og epilog, som beskriver Ninas fødselsdagsplaner, danner rammen om et særligt år i Ninas liv. Nina er 32 år, single og har godt gang i karrieren som madskribent og kogebogsforfatter. Nina har efter nogle år som single besluttet sig for, at hun vil begynde at date for at finde en kæreste, og hun kommer derfor på veninden Lolas opfordring på datingapp’en Linx.
Den første date, Nina tager på, er med Max, som på papiret virker som den perfekte mand for hende. Efter en vellykket første date fortæller Max hende, at de to vil blive gift en dag. Mødet med Max er begyndelsen på et år med op og nedture i forhold til kærlighed, sex og Ninas øvrige relationer. Ud over et kærlighedsforhold til Max, som – uden at afsløre for meget – ikke viser sig at være helt så uproblematisk som først antaget, så har Nina også en svær relation til sine forældre, hvor faren har en begyndende demenssygdom, og moren ikke virker til at tage sygdommen alvorligt. Derudover stiller romanen også skarpt på udfordringerne ved venskaber i 30’erne, hvor det kan virke som om, at de, der er blevet gift og har fået børn, er meget optagede af sig selv, og dem uden partner og børn bare gerne vil feste. Alderton stiller skarpt på nuancerne herimellem og skildrer rørende og genkendeligt, hvordan det kan føles ambivalent, at ens bedste veninde har fået et barn.
Titlen refererer til ”spøgelserne i vores liv” på flere niveauer. Det handler både om fænomenet ”ghosting”, når en person, man dater, forsvinder ud af det blå og ikke svarer på beskeder. Men det handler også om de spøgelser, der spøger i vores bevidsthed igennem livet: uafklarede relationer eller mennesker, som er gået bort. Desuden kan det referere til Ninas demensramte far, som bliver ved med at spørge efter sin mor, som døde 20 år tidligere.
Alderton skriver med sproglig præcision, og hun har en helt særlig evne til at gengive samtaler mellem mennesker, så man føler, at man var der, da samtalen fandt sted. Romanen rummer både humor og alvor, og jeg både grinede og fældede tårer undervejs i læsningen. Flere gange måtte jeg stoppe op og tage et billede af teksten. Eksempelvis måtte jeg sende en lang beskrivelse af nogle mænd på datingapp’en Linx til mine veninder, fordi det simpelthen er så rammende og sjovt et portræt af virkelighedens Tinder-mænd. Andre steder måtte jeg tørre tårer væk fra kinden, fordi jeg blev ramt af hovedpersonens ensomhedsfølelse eller svære forældrerelation.
Med ’Spøgelser’ viser Alderton endnu engang læserne sin humoristiske præcision og skarpe øje for mellemmenneskelig omgang, og jeg venter allerede i spænding på det næste fra forfatteren.
Kommentarer