Anmeldelse
Sort natskygge af Ole Clifford
- Log ind for at skrive kommentarer
Thriller med en velfungerende blanding af global finans, en (ikke ret) ensom privatdetektiv-ulv, et hemmelighedsfuldt middelalder-broderskab og så en passende dosis happy ending.
I bakkerne lidt udenfor Edinburgh langs den gamle romerske vej, der forbandt York og Perth, ligger ruinerne af et hospital fra middelalderen, "Soutra". Her var der dengang for over 500 år siden viden om naturmedicin, hvilket der i dag er arkæologiske fund der dokumenterer.
Denne baggrund har givet Ole Clifford inspirationen til at skrive en spændingshistorie om et broderskab der vogter middelalderens urtehemmeligheder, kombineret med forudsigelser om en "ny verdensorden", der venter lige om hjørnet.
Den øverste chef hos GlobalChem i New York modtager et mystisk trusselsbrev, for at understege truslen henvises der til "naturlige" dødsfald i andre store medicinalfirmaer kloden over.
Harry, privatdetektiv, dekoreret Vietnam-veteran og med skotske aner, sættes på sagen af den administrerende direktør, der måske snart bliver offer for broderskabet.
Harry drager til det skotske højland, ledsaget af sin kvikke kæreste og firmaets unge kvindelige forskningschef følger efter dem. Undervejs finder de en forbundsfælle, en ung skotsk læge, efterkommer af Soutra’s grundlægger. Nu skal de gå op imod de skjulte kræfter i broderskabet, der mødes iklædt hætter i midnatstimen i den middelalderlige ruin.
Clifford er virkelig, som også bogens bagside fortæller, en meget effektiv thrillerforfatter.
Parallelt med denne historie hører vi om et ungt dansk par, hvor hun rammes af kræft. De tager ligeledes til Skotland for at opsøge den nutidige viden indenfor urtemedicin.
Vores helt, the private eye Harry (jeg forestiller mig Clint Eastwood i sine lidt yngre dage) får jaget slynglerne op i et hjørne og rundet af på passende vis. Alt imens læseren sidder med skuldrende oppe og øjnene stift i bogen.
Clifford kan levere en meget spændende og upåklagelig konstrueret historie, der er mange tråde, der samles perfekt til sidst. Ingen løse ender, gode dialoger, godt opbygget spændingsniveau. Måske kunne kvindeportrætterne være lidt mere nuancerede, men det hele fungerer ellers fint. Der er tilmed en happy ending.
People's Press, 2006. 398 sider.

Kommentarer