Maria Gerhardts klummer og essays giver indblik i 00’ernes fandenivoldske konjunkturfest og 10’ernes post-recessive søgen efter holdbare værdier og idealer.
Maria Gerhardt sprang ud som skønlitterær forfatter i 2014. Inden da var hun flittigt skrivende i diverse trykte medier samt net-magasinet Atlas. Her berettede hun hensynsløst, kærligt og selvudleverende fra det natteliv, der var hendes voksne livs følgesvend, krydret med analyser af samfundet og populærkulturen. Desværre døde Gerhardt i 2017 af kræft. ’Sommeren er ikke helt forbi’ er udgivet posthumt og er udvalgt og samlet af Gerhardts efterladte hustru.
Forsiden af bogen mimer forsiden af Gerhardts debutroman Der bor hollywoodstjerner på vejen, blot er blomsterne, der før var friske, nu visnede og faldet sammen på bordet. Ligeledes er titlen ’Sommeren er ikke helt forbi’ lånt fra et essay i Atlas Magasin fra 2013, der i handling kan minde om et springbræt til temaet i debutromanen. Det er svært tilfredsstillende med alle disse hints og symboler, der ligger i ”indpakningen” af teksterne.
At læse Gerhardt er som at få indblik i en tid, et miljø og en generation, som næppe regnede med at skulle blive betragtet ti år efter. Skildringerne er dog fulde af saft og kraft, for Københavns natteliv var fuld af 00’er-opturspræget fandenivoldskhed og godt selskab. Det kan måske lyde som om, det er en masse tekster om de smukke, unge og rige i Københavns jetset, men der er også masser af tekst om almindelige mennesker fra baggårdene, i familielivet og blandt kollegaerne. Gerhardt bevæger sig ubesværet fra gadeplan til kultursnobberi. Selvfølgelig viser det sig, at alt ikke altid var lutter lagkage, og gudskelov har Gerhardt en skarp pen og et gennemskuende blik. Disse redskaber bruger hun til at spidde sin generation, deres omgangsformer, parforhold og måder at feste på – uden at lade sig selv gå fri.
Udover et tidsbillede, handler teksterne om jordnære ting som parforhold, venskaber og familier. De er skrevet fra Maria er ca. 29 og derfor i en tid, hvor hun selv og hendes omgivelser er i gang med en overgang fra at være unge voksne til at blive mere alvorlige voksne. Nogle får børn, nogle køber huse, nogle bliver hængende i ungdomsutopien og nogle ved, hvordan man udfylder en selvangivelse. Det er en brydningstid for mange: Venner bliver sorteret fra, ældre i familien dør, man finder (forhåbentlig) sig selv. Forfatterens eget liv ændrede sig også drastisk i de år, da hun både fandt kærligheden, stiftede familie, flyttede ud af byen, lagde dele af nattelivet bag sig og blev dødeligt syg.
Ligegyldigt om man genkender alle referencer til musik, kendisser og populærkultur, vil man genkende den obligatoriske identitetssøgen fra sit eget liv. Teksterne er inddelt i tematiske ”kapitler” i stedet for at være kronologiske, hvilket er min eneste anke mod udgivelsen. Jeg brugte uforholdsmæssig meget energi på at huske årene og de samfundsmæssige fikspunkter fra hinanden, fordi der springes så meget i tid.
Kommentarer