Mesterlig fortælling fra et fiktivt Finland, hvor ligestillingen er slået tilbage til start og staten opretholder samfundsordenen gennem propaganda.
’Solens kerne’ foregår i et Finland, hvor alle rusmidler er forbudt, og teknologi kun findes i resten af verdens håbløse "hedoniststater". Alle finske borgere er inddelt i fire kategorier.
Øverst i hierarkiet er flertallet, maskoerne, alle mænd som indretter og bestemmer alt i samfundet. Under dem findes eloier, en ’underrace af det kvindelige køn, som er aktivt på parringsmarkedet, og for hvem generel fremme af det mandlige køns velvære er karakteristisk’. Dernæst er de såkaldte morlocker, ’kvinder der ikke egner sig som mødre og hustruer’ og til sidst et fåtal af minusmænd, der ’grundet deres begrænsninger (f.eks. kronisk sygdom eller alvorlige fysiske mangler) står uden for parringsmarkedet’.
Den russiske genetiker Dmitrij Beljajevs forsøg med sølvræve har inspireret staten til bevidst at benytte menneskeligt avlsmateriale, så det sikres at eloierne bevarer deres barnlige træk helt op i voksenalderen, samt at de går i puberteten tidligere end normalt. På den måde er der skabt forvoksede dukker med lav IQ, villige og med store plirrende øjne.
Historien fortælles af Vanna/Vera og Jare, som ikke kan holde dette samfund ud. Vanna er oplært eloi, men har hele livet skjult sin intelligens. Hun forsøger at finde sin forsvundne søster Manna/Mira, som er en sand eloi. Vanna og Jare er gode venner og involverer sig i fremstilling og salg af den stærke og hallucinationsskabende chili "Solens kerne" for at skrabe penge nok sammen til en ny tilværelse i et andet land.
Bogen er en fortælling om tab, kønspolitik, familiedrama og mysterium, gennemsyret af undertrykkelse. En feministisk Science fiction, der foregår i "Nordens Nord Korea". Den er ikke tung at læse, men har en let og satirisk tone, med både skarphed og komik. Ikke ulig Fay Weldons stil. Perspektivet skifter mellem Vanna og Jare, og bogen er opbygget af dagbøger, breve, artikler, propagandaskrifter, fabler, reklamer mm. Der kan trækkes mange paralleller mellem forfatterens brug af velkendte elementer, chili i stedet for stoffer, tæmmede kvinder i stedet for dyr, og den verden vi kender.
Romanen kan læses af fans af Margaret Atwood, Orson Wells og Jeff Vandermeer, men rammer også tonen i Patrick Ness’ trilogi 'Chaos Walking’. Eller den fantastiske klassiker af Ira Levin ’De lydige koner i Stepford’. Men denne bog er alligevel i høj grad sin egen. Den er mesterligt fundet på, enormt godt skrevet og et befriende wake-up-call til os alle.
Kommentarer