Anmeldelse
Smask
- Log ind for at skrive kommentarer
Sanne Søndergaard har skrevet en genkendelig kortroman om at være ung og udforske sine egne grænser og kærligheden.
Maja går i 9. klasse og er bedste venner med Rosa. De to veninder er tætte og har gennem årene udviklet et indforstået sprog, når de er sammen. En dag møder de Theodor, der går i gymnasiet, og som flere af pigerne har snakket om, fordi han er lækker. Han inviterer Maja på date, og hun forstår ingenting, for Rosa er jo meget pænere end hende.
Theodor og Maja bliver kærester efter den første date, og hun er blandt andet med til fester sammen med hans gymnasievenner. Theodor bliver nemt sur på hende, hvis hun opfører sig på en måde, som han synes er forkert, og samtidig glider Maja længere og længere væk fra Rosa. Hen ad vejen går Maja på kompromis med sig selv, fordi hun elsker ham, men hun er ikke sikker på, at hun stadig er den samme.
Majas intense forhold til veninden Rosa er meget relaterbart. Veninder kan fylde alt, og følelser har stor magt. At Maja stadig går i folkeskolen skaber en ulighed i forholdet til Theodor, særligt da han fortæller hende, at grunden til, at hendes venskab med Rosa er i fare, er fordi Rosa er jaloux på Maja, fordi "smukke piger ikke kan tåle, at piger der ikke er lige så kønne, får en kæreste". Igen føler Maja sig dum og forkert, også i forholdet til Rosa.
’Smask’ er en af de seks noveller, Gads Forlag har udgivet til unge fra 13 år under overskriften ’Årgang 2024 – Forvandling’. En fin historie om den forvirrende og indimellem smertelige forvandling på vej mod voksenlivet.

Kommentarer