Anmeldelse
Små stød
- Log ind for at skrive kommentarer
Ane Riel debuterer som novelleforfatter med en række skæve historier om livets stød, der skubber til tilværelsens trygge kurs.
Der er lagt i kakkelovnen til lidt af hvert i Ane Riels novellesamling, som kredser om tab, død, skuffelser og livets absurditeter. Med sin forkærlighed for det skæve og groteske kratter hun i den pæne overflade, og nedenunder gemmer det absurd groteske, tragikomiske og eventyrlige sig.
Livets forgængelighed og tidens uendelighed fanget i det øjeblik, appelsinerne triller funklende i alle retninger i den italienske morgendis. En pige redder sin gamle heks af en farmor fra i bogstavelig forstand at blive brændt på bålet til Sankt Hans af de efterladte. Det kvindelige litteraturselskab som til mændenes skræk mister jordforbindelsen efter at have læst en opløftende selvhjælpsbog. Kvium-malerierne tager magten i velhaverhjemmet beboet af en pige og hendes lillebror inde i et af malerierne. Der er både rum for det tragikomiske og det foruroligende i Ane Riels novelleuniverser, ja tilmed en gotisk gysernovelle.
Det begynder altid tilforladeligt i genkendelige og trygge rammer, men hurtigt tager handlingen en absurd drejning og viser nye dunkle sider af persongalleriet. Ane Riels sprog er stærkt billedskabende og symbolladet. Det giver noget at gruble over, og man tager sig uvilkårligt i at spekulere over, om der er en større mening med galskaben. Under det groteske og løjerlige er der en snert af alvor. Tilsammen bliver det en læseoplevelse som er både rørende og indimellem frastødende, absurd og genkendelig.
Tag en tur rundt i den følelsesmæssige manege med denne overraskende novellesamling, der ikke sådan lader sig rubricere.

Kommentarer